Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Knud Illeriis og Jonas Wergeland - og femten teorier om læring

Læringstrekanten holder fortsat, når jeg som underviser ser på studerende og elever og kolleger: Vi skal have en drivkraft, for at få lært et bestemt fag. Der skal være mening med det, vi skal lære, og det skal være muligt at mestre udfordringen. Så nemt forklarer Knud Illeriis, hvad der er afgørende for læring.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Knud Illeriis og ”15 aktuelle læringsteorier”

Har Knud Illeriis ikke altid været den, der beskrev, hvordan man lærer noget? Jo, det har han været – i min lærer-verden, der trods alt rækker fra seminarietiden sidst i 1970’erne og frem til læsningen af  ”15 aktuelle læringsteorier” fra 2019, der er redigeret af netop Knud Illeriis.

Læringstrekanten holder fortsat, når jeg som underviser ser på studerende og elever og kolleger: Vi skal have en drivkraft, for at få lært et bestemt fag. Der skal være mening med det, vi skal lære, og det skal være muligt at mestre udfordringen.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Så nemt forklarer Knud Illeriis, hvad der er afgørende for læring.

Læring er en kompleks størrelse. I Jan Kjærstads ”Forføreren” fra 1993 skrives om hovedpersonen Jonas Wergelands glæde ved at lære – på sin egen opdagende måde: ”Det mest utrolige var dog alligevel geografitimerne. Ingenting i folkeskolen rummede større åbenbaringer end disse blanke kort, man i ny og næ fik udleveret, hvor kun landets omrids var indtegnet, og som dannede et frydefuldt udgangspunkt for en slags privat folkevandring eller opdagelsesrejse, hvor man selv satte navne på et til nu ukendt kontinent, floder, bjerge, byer. Man lærte geografi i ordets rette betydning. Man beskrev jorden.”

De femten forskere i ”15 aktuelle læringsteorier” er udvalgt med omhu. den engelske

Bogens forfattere er fra Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien, USA, Australien og New Zealand. Det er Illeriis, Jarvis, Gardner, Ziehe, Elkjær, Alheit, Mezirow, Tennant, Meriiam, Jackson, Ellström, Biesta, WIldemeersch, Stroobants & Jans, Hattie & Donoghue og Wenger-Trayner. Deres navne står under hver sin rektangulære farveprøve på forsiden, der har sort baggrund. Smukt og enkelt. Bogens indhold er også formidlet smukt og enkelt.

Gert Biesta får det afsluttende ord i et kapitel med titlen: ”En indvending mod læringens politik.” Her er han (som altid) kritisk og klar i sin tale: Det er derfor jeg tror, at vi ikke kun bliver nødt til fortsat at gå imod læringens politik, men at vi også, måske som en del af dette, bliver nødt til at ændre diskursen om uddannelse fra en diskurs, der bygger på læringens sprog, til en diksurs om, at man kan fungere som en, der kan uddanne  sig ud over læringen.”

Jonas Wergeland er et nysgerrigt menneske, der søger at lære hele verden at kende. Det er det centrale i læring: nysgerrighed og et blankt kort over verden.

Indledningen slutter med: ”Hermed mener jeg at have samlet et væsentligt input til forståelse og diskussion af, hvad der er på spil, når vi snakker om menneskers læring som et centralt forhold og et væsentligt bidrag til samfundets og den enkeltes situation og udvikling i det 21. århundrede. Knud Illeriis.” Tak for det. Det har du gjort.

P.S: Jonas Wergeland bryder alle læringsrammer, da han bliver optaget af sit projekt med at få styr på verden. Han er en elev, der netop (som Biesta ønsker) kan nå ud over læringens rammer: ”Så nu må dette mennesker, Jonas Wergeland, idet han får udleveret et blankt kort over Holland, Belgien, og Luxemborg, hvor han indsætter byer efter forgodtbefindende, Bruxelles, Antwerpen, Liege, Brügge, han ved, han godt må placere byerne forkert, det gør ikke noget, det er ham, der skaber verden. Der er ting galt med hele oplægget: Der er for få byer i Belgien, så Jonas Wergeland finder på nogle nye navne. Og da dette er i fjerde klasse, siger frøkenen ingenting., hun tillader sig at smile i stedet.”

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

Læreruddannelsen, Aalborg

Powered by Labrador CMS