Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Sommer i sommerlitteraturen

Til tider må man læse bøger, der ikke er undervisningsmateriale. Det er rigtig sommer. Sommeren beskriver de seks gode forfattere her, og man kan med fordel lade litteraturvalget her være med i tasken til sommerhus, sommerstrand eller sommersofa. Man vil være i godt selskab, og man kan være sikker på godt sommervejr – i bøgerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sommer her på egnen

”Fru Brasen vilde alligevel gaa Huset igennem. Der kunde dog altid, man vidste jo ikke, komme Sommergæster i Dag, til Middag, med Vognen. Og færdig blev man saamænd aldrig, og et og andet var der alletid, naar man skulde stole på Pigerne og Brasen. Igaar var det Trækgardinerne, som hang der og bare var rimpede i sømmene.”

Det er sommer. Her er det sommergæsterne, der er på vej til Brasens Hotel i Sæby. Hotellet ville nok få nogle karske bemærkninger på tripadvisor, men heldigvis fandtes den mulighed ikke for Sæby-Sommergæsterne. De måtte tage sommervejr og hotelstandard med smil og sommerhumør.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Det er sommer, og alle dansklærere (og litteraturlæsere i al almindelighed) kan glæde sig over, at sommeren beskrives i Gjøl, Løkken, Thy, Bangsbo, Hirtshals, Hjørring og Sæby og mange andre byer..

Det er interessant at læse om sommeren i et tidsspand fra 1882 til 2017. Der er forskel på, hvordan man forholder sig til sommervejret.

Hos I. P. Jacobsen og ”Mogens” beskrives sommeren og havens sommerstemning i mange, slyngede arabesker: ”Sommer var det og midt på Dagen, i et Hjørne af Hegnet. Ligefor stod der et gammelt Egetræ, om hvis Stamme man gjerne kunde sige, at den vred sig i Fortvivlelse over den Mangel på Harmoni, der var mellem dens ganske ny, gulladne Løb og dens sorte og tykke, krogede Grene, som meest af Alting lignede grovt fortegnede gammelgothiske Arabesker.” I. P. Jacobsen sparer ikke på adjektiverne, og sommeren er især et sted, hvor unge mænd og kvinder kan mødes på mere uformel vis, end det lader sig gøre på andre årstider. Sådan er det også hos Knuth Becker i Vendelby, hvor sommerens dyrskue giver piger og karle mulighed for at mødes ved Dyrskuetivoli og den tids fadølsanlæg. Knuth Becker skriver i ”Det daglige brød”: Der staar ingen Opsyn mer, og alle Vendelbys Lærlinge, Svende og Piger er herude og har blandet sig med Karle og Piger fra Landet..”

I sommeren hos Hans Kirks ”Fiskerne” er det ikke solbadning, der drives med. Her arbejdes, men det er en fredens tid.: ”En fredens tid. Man sad i skuret, hvor det var halvmørkt og køligt, og kunne grunde over mange ting, over Gud og verden, over fisk og menneskekår. Tit kiggede man ind til naboen og talte om, hvad der var udtænk i ensomhed.”

Sommergæsterne fra Brasens Hotel i Sæby tog på udflugt i sommerlandet. De besøgte eksempelvis Bangsbo, hvor Abelone (ifølge Bent Hallers ”Abelone på Bangsbo”) var stuepige. Hun mødte her en verden, der var større end husmandsstedet i Faurholt, hvor hun var vokset op. En dag kommer Herman Bang på besøg: ”En vogn, trukket af to heste, kom til syne i porten. Det var hr. og fru. Clasen, som ejede badehotellet i Sæby. De vinkede.

Godaw, godaw, råbte hr. Clasen – og glæ-lig poesk.

Foran dem, pakket ind i et tæppe, sad en lille spinkel, sammenkrøbet skikkelse.” Abelone læser Herman Bangs ”Tine”, det er en stor oplevelse for hende at møde forfatteren selv. Det er sommeren, der giver mulighed for disse besøg, skovture og uformelle sammenkomster, men for Abelone er det først og fremmest mødet med litteraturen, der er det skelsættende.

Abelone og Hans Kirks fiskere havde ikke sommerferie. Det var blot en anden slags arbejde, man havde om sommeren. Senere kommer sommerferien, sol på stranden og sommervejret bliver vigtigt i forhold til fritid og ikke blot i forhold til arbejdsopgaver. Hanne Vibeke Holst skriver i ”Knud, den Store” om sin far Knud Holst, der bosiddende i Løkken ser turister indtage stranden. Forfatteren forsøger at holde sig til skrivemaskinens sorte taster, men han ledes på afveje af de letpåklædte unge på stranden ved Løkken. Sommeren er fortsat som hos Knuth Becker, Bang og Bent Haller et frirum, hvor man kan mødes uden mange øjne følger med i alt, men hos Holst er frirummet meget større. Det er tæt på at blive for stor en fristelse for Knud Holst. Så megen brun hud på så hvid den strand.

Sommeren og stranden hos Mads Nygaard i ”Frø” langt mere prosaisk end Løkken Strand hos Holst. Her sidder Viv på Husmoderstranden, for her er der udsyn: ”Svend havde aldrig helt forstået den store kærlighed, som de indfødte i Hirtshals nærede til det vilde farvand Viv kunne godt lide at lave en madkurv og sidde midt på Husmorstranden, mens vinden lavede øjnene om til små sandkasser. Søndage, hendes eneste fridag.”

Sommeren beskriver de alle, og man kan med fordel lade dette  litteraturudvalg være med i tasken til sommerhus, sommerstrand eller sommersofa. Man vil være i godt selskab, og man kan være sikker på godt sommervejr – i bøgerne. Til tider må man læse bøger, der ikke er undervisningsmateriale. Det er rigtig sommer.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

Powered by Labrador CMS