Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Vor verden er en tumleplads

På læreruddannelsen i Aalborg er der også ”første skoledag” for knap 300 lærerstuderende, der nu går ind til en fireårig læreruddannelse. Det indledes med tre dages introduktion, hvor faglighed opgaver følges med en sociale tiltag og en generel indføring i lærerprofessionen. Der er tradition for, at introforløbet styres af tutorer i samarbejde med underviserne, og det er et forløb med fokus på det helt særlige ved lærerrollen og god undervisning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lad ingen stå og spilde tid….

Det er ”første skoledag” for mange elever. I folkeskolen, på gymnasiet og i friskoler. Det er en stor dag, når noget nyt venter. Det markeres mange steder. I trafikken er der skilte med ”levende børn”, i medierne en aldrig hvilende diskussion af skoleparathed og skolehverdagen, og på de enkelte skoler er der velkomster og fællessange.

På læreruddannelsen i  Aalborg er der også ”første skoledag” for knap 300 lærerstuderende, der nu går ind til en fireårig læreruddannelse. Det indledes med tre dages introduktion, hvor faglighed opgaver følges med en sociale tiltag og en generel indføring i lærerprofessionen. Der er tradition for, at introforløbet styres af tutorer i samarbejde med underviserne, og det er et forløb med fokus på det helt særlige ved lærerrollen og god undervisning.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Morgensamlingerne alle dage er med fællessang, og denne morgen var Sten Lerche, Nibe Skole, mødt ind med guitar og teksten til sangen, der var Musiklærerforeningens hyldest til folkeskolens 200 års jubilæum i 2014.

Den sang vi. Alle.

Teksten er af Eva Chortsen og første strofe lyder.

”Vor verden er en tumleplads,

der synes uden ende.

Med tusindvis af grunde til

Aa lære den at kende

at vandre ind i ukendt land

med øje for det hele

forstå den runde klode, som

vi hver og en skal dele.”

Smukkere kan det vel ikke siges, hvad der er håbet for de små førsteklasses elever i skolen. Nysgerrighed er en vældig drivkraft i læreprocessen, og forhåbentlig kan eleverne bibeholde denne indstilling i mange år.’ Senere står der:

”Vor verden er et udsigtstårn

hvorfra vi står og skuer,

vi bygger på det dag for dag,

Som myrer bygger tuer.”

Og en strofe handler om det, der netop tæller: venskab, fællesskab og viden:

”Så lær os ven – og fællesskab

sæt navn på alle lande.

Gå med os over sø og land

og sejl på alle vande.

Og giv os ord at tale med

og giv os ord at skrive

respekt og megen nænsomhed

for alt, som er live.”

”Og giv os tal at tælle med

Og lær os, hvad der tæller”

Slutreplikken er det helt afgørende for enhver skoledag og ethvert uddannelsesforløb: Man skal ikke spilde tiden. Man skal bruge tiden. Og bruge den godt:

”Lad ingen stå og spilde tid

I skumle skammekroge.

Der er en verden stor og rig

Luk op du store låge.”

Nu er der knap 300 nye studerende på Læreruddannelsen. De vil lære fag, almen didaktik, lærerens grundfaglighed, undervisningsfag og de vil også få en professionsidentitet, der forhåbentlig kan give dem glæde i forhold til opgaven: At sikre at børn i skolen lærer noget om ven- og fællesskab, at de får ord at tale med og tal at tælle med, at de lærer noget om alle lande. Og at de lærer, hvad der tæller.

Tutorerne, de ”rutinerede” studerende træder virkelig i karakter i forhold til fagligheden og professionsidentiteten. Her kunne universitetets introforløb nok hente lidt faglig inspiration.

Om fire år er der nok et hold dimittender, der kan sætte deres præg på folkeskolen.

God første skoledag til alle.

Bodil Christensen, Læreruddannelsen Aalborg, UCN