Jens Raahauge

Blog

Det begyndte med børn - og nu er ringen sluttet

Forfatter Nils Hartmann har med sin bog nr. 170, Børnene i Danmarkshistorien, afrundet et imponerende arbejde med formidling af vores historie - som oftest set i børneperspektiv.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn i Danmarkshistorien, som udkom forleden, er, så vidt jeg kan regne ud, titel nummer 170 fra Nils Hartmanns hånd.

Det er nemt at fortabe sig i et så omfattende forfatterskab, men jeg vil forsøge at fremdrage et par væsentlige aspekter nu, hvor han har afsluttet sit store livsprojekt: at kombinere sin faghistoriske viden og sit engagement i barnets rettigheder i en saglig, enkel og velproportioneret formidling - for børn og voksne, som der ofte står på hans bøgers omslag; både fordi mange voksne faktisk savner et overblik over historien, og fordi det er frugtbart, hvis børn og voksen er sammen om noget, de læser.

Hans letlæste tekster og velprioriterede stof gør ham i min optik til en mindre entertainer, men større formidler af historie end Sigurd, der jo spiller efter de samme noder. 

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=11343 rummer en oversigt over de første 169 af Hartmanns bøger. Jeg vil nu som nævnt koncentrere mig om et par aspekter.

Det begyndte med børn; især med børn, der levede i andre og fattige verdensdele. Som konsulent i UNICEF rejste Nils Hartmann til fjerne lande og skrev fagbøger, som regel bygget op omkring et barns liv.

Men i 1982 debuterede han som skønlitterær forfatter, da han fik  udgivet Rejsen til Bantam og året efter; de er siden udkommet i et samlet bind under første titel. Inspirationen kom ved læsning af skibslægen Cortemündes dagbog fra en rejse i 1672-1675 til Bantam i Indonesien, og engagementet kom ved oplysningen om, at bartskæreren i Helsingør bragte sin dreng om bord for at få ham gjort til mand under den farefulde tur. Efter min mening holder den stadig som en både oplysende og spændende fortælling.

Derefter kom den trilogi, der forekommer mig at være hans skønlitterære hovedværk (1984-85): Tue og oprørerne, Tue og børnene i den forladte by og Tue og drømmen, samlet i 1986 under titlen Tue og oprørerne. I bind 1 hører vi om en snaphaneagtig krig, der altid har børnene som de mest ramte. I bind 2 rykker de forældreløse børn ind i en forladt landsby og søger på robinsonadevis at få livet til at fungere - med drenge, der konkurrerer om lederrollen, og piger, der holder liv i livet. I bind 3 er vi i flygtningelejren. I dette værk, som er absolut læseværdigt, får Nils Hartmann sin fascination af Gøngehøvdingen og sin indsigt i børns vilkår under krig til at smelte sammen.

Siden skrev han blandt andet Katedralens børn (1993) om de børnearbejdere, der blev udnyttet ved byggeriet af en domkirke, måske Lunds.  

Men derefter vender han sig igen mod den historieformidlende fagbog, idet Gyldendal beder ham om at gå i gang med Børnenes Danmarkshistorie (2000) (først i fire enkeltbind1995-1996*) og derefter Børnenes Verdenshistorie (2001)  (først i fire enkeltbind 1997-1999**). 

Som supplement til disse store værker udgiver Nils Hartmann nedslag i historien - om sagnstof (fx Amled & Uffe, Roar & Helge og Gøngehøvdingen), om perioder (fx Historien om Danmark under 2. verdenskrig) og om temaer (fx Historien om Danmarks konger og dronninger).

Og nu er ringen på en måde sluttet med udgivelsen af Børn i Danmarkshistorien (2019).

Som ved de fleste af Nils Hartmanns bøger veksles der mellem noget, vi kunne kalde historiske highlights, og hverdagsfortællinger. Hans deklaration på mange af omslagene om, at historierne er fortalt for børn og voksne, holder. Her spiller billeder og ord op med både historisk viden og faglig nysgerrighed, som fortjener, at børn og voksne taler sammen om det læste.

Det store projekt er afrundet, men der kommer med stor sandsynlighed fortsat en række "dryp" om historiens særegne personer og begivenheder i ABC Forlags letslæsningsserie Lette fagbøger.

I november 2017 havde jeg en samtale med Nils Hartmann på www.den2radio.dk foranlediget af udgivelsen af Hvem bestemmer i Danmark?http://den2radio.dk/udsendelser/vores-historie/ Hans overvejelser omkring formidling af historie for børn gøres udsendelsen hørværdig.

Til dette blogindlæg har jeg valgt illustrationen fra omslaget på bogen Tue og oprøret, fordi jeg på en vis måde opfatter Nils Hartmann som beslægtet med Tue, der rejser omkring og iagttager verden og dens børns vilkår i forskellige perioders lys.

* Enkeltbindene i Børnenes Danmarkshistorie er: 1. De første danskere (ill. Lilian Brøgger), 2. Da Danmark var størst (ill. Charlotte Clante), 3. Danmark forandrer sig (ill. Palle Bregnhøi) og 4. Danskerne får travlt (ill. Kirsten Ragaard)

** Enkeltbindene i Børnenes Verdenshistorie er: 1. Verden bliver til (ill. Johannes Bojesen), 2. Verden bliver større (ill. Charlotte Clante), 3. Verden forandrer sig (ill. Kirsten Raagaard) og 4. Verden løber løbsk (ill. Lilian Brøgger).

Powered by Labrador CMS