Jens Raahauge

Blog

DM i fagene - til inspiration

Igen i år har Danske Skoleelever indtaget DOKK1 i Aarhus for at afvikle DM i fagene. Og igen i år var der inspiration at hente

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igen i år fik jeg lov til at være med som dommer ved DM i fagene - i dansk og i den tværfaglige holdkonkurrence. Og igen i år så jeg flere end 100 af de deltagende 450 elever udfolde sig - og det gav stof til eftertanke 1) fordi eleverne kastede sig over opgaverne med ildhu og glæde, 2) fordi selve afviklingen foregik i en afslappet, men koncentreret atmosfære, og 3) fordi opgaverne var relevant virkelighedsnære.

1)

Der var selvfølgelig feststemning, fordi eleverne blev modtaget festligt. Men den ramme, der bliver lagt, betyder altså også en god del. Dertil kom, at eleverne følte sig udvalgte, blev omtalt positivt som faglige nørder. Men jeg fornemmer, at det er forkert, når man som fx i artiklen på folkeskolen.dk kalder DMifagene for et eliteprojekt. Vel var eleverne udvalgt, vel var de måske bedre end gennemsnittet. Men det må være vores hensigt i skolen at skabe faglige rammer, der får eleverne til at se sig som udvalgte. Måske lyder dette statement noget fluffy, men jeg vil prøve at skitsere, hvad jeg mener i de to næste afsnit.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

https://www.folkeskolen.dk/1526990/dm-i-fagene-er-de-dygtigste-elevers-fest

2)

Eleverne ved den individuelle prøve sidder ved langborde med deres pc'er, med fuld adgang til alle hjælpemidler og med lov til at søge råd hos de dommere, som går omkring i lokalet. Dommerne, som har forholdsvis kort tid til at votere efter opgaveafleveringen, går og kigger eleverne over skuldrene. Og faktisk får man som dommer et ganske fint forhåndsindtryk af elevernes måde at gribe opgaven an på, af deres sproglige formåen og af deres produkts layout. Men som sagt: stemningen er på en gang koncentreret og uhøjtidelig på grund af bordopstilling, elevernes "fri bevægelighed" og dommernes åbenhed og opmærksomhed. Det eneste, jeg noterede mig som et minus, var bordhøjden, som fik nogle elever til at arbejde med spændt skulder- og nakkeparti. Det adskiller sig måske ikke fra hverdagen i skolen, men man burde nok afvikle et sådant arbejde stående, akkurat som man burde i skolen.     

Eleverne ved de tværfaglige holdprøver skulle arbejde sammen, og med mellemrum skulle de redegøre for deres overvejelser og valg overfor de tre dommere, der havde 6 hold at se til. Dommerne skulle lytte, men måtte også spørge ind til dilemmaer og blinde vinkler. Her var virkelig laboratoriestemning. Og hvor var det nemt som dommer både at følge holdets proces og samspillet mellem holdets deltagere. Og hvor var de fleste hold fine til at udnytte deltagernes individuelle styrkeområder.

3)

Opgaverne var udfærdiget med henblik på at gøre fagene relevante i en samfundsmæssig sammenhæng: Det I lærer, har mneing i virkeligheden. I dansk-konkurrencen havde et journalist fra DR formuleret opgaven, hvor eleverne skulle skrive en tekst til DR's hjemmeside om et hackerangreb på DOKK1, hvor konkurrencen i øvrigt foregik. Til brug havde eleverne en pressemeddelelse og 6 kilder. De 5 sad i lokalet og repræsenterede to eksperter i it-sikkerhed og tre havde været ofre for økonomisk og privatlivskrænkende misbrug efter hackerangrebet. Den 6. kilde bestod i, at Østjysk Politis enhed til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet afholdt et pressemøde for de fremmødte journalister (eleverne).

De fem kilder (og dommerne som lyttede med) var imponerede over elevernes præcise og målrettede spørgsmål; flere kom mere end en gang, hvis de var blevet i tvivl om noget. Og elevernes spørgsmål ved pressemødet, fik en DR-journalist til at udbryde, at de var skarpe som var de rigtige journalister.

Der var ganske enkelt virkelighed til forskel på den her brug af levende kilder i rummet og så de spørgsmål, man ofte ser eleverne gå i byen med, når de skal have et emne belyst. Måske kunne man omdanne nogle af de besøg af eksperter og forebyggere, som skolerne gør brug af, til intensive pressemøder forud for skrivning af en hjemmesidetekst. For det så ud til at virke. 

Autenticitet virker for alle, ikke mindst for dem, der har vanskeligst ved at se meningen med skolearbejdet. Og derfor er det både forkert og nedladende at kalde en seance som DM i fagene for et eliteprojekt. Man burde se det som et inspirationsprojekt.

Gå ind og kig - og bliv inspireret: https://dmifagene.dk/  

Powered by Labrador CMS