Jens Raahauge

Blog

Erik Skyum Nielsen i Det nordiske klasserum. 1.

Hellere 10.000 prøvende pragmatikere end 10 udbrændte ildsjæle, proklamerede Erik Skyum Nielsens som optakt til et ønske om flere pragmatikere i det nordiske klasserum, hvor undervisningen i de nordiske sprog har sin (forsømte) plads.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På NORDSPRÅKs* og de Nordiske Sprogpiloters** årlige konference, Det nordiske Klasserum, fik deltagerne et indledningsforedrag, der på en og samme tid argumenterede for en didaktik, der går pragmatisk til værks, og for læsninger på de nordiske originalsprog - fordi de nok ligger tæt på hinanden, men alligevel mister i oversættelser.

Skyums afsæt var en forfaldshistorie fra egen praksis: Ved den seneste forelæsnng for nordiske unge kunne han ikke nå tilhørerne; især de svenske sad og talte sammen og tjekkede smartphones. Skyum sagde til sig selv: "Dem kan jeg ikke lave om på, måske kan jeg lave om på mig selv. Men det er jeg for gammel til."

Og så tog han ellers fat på at få os til at øjne muligheden for at gøre noget anderledes, for at lade ildsjæleattituden erstatte eller supplere af pragmatikerens tilgang.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Han ridsede de traditionelle argumenter op for det, der forener os i Norden: sprog, historie, samfundsmodeller, familie- og venskabsbånd, professionelle netværk og omverdenens fællessyn på os. På samme måde satte han ord på det, der ansporet af globaliseringen virker splittende: medialiseret kultur, sprogligt domænetab, nationalisme og demografisk diversitet.

Og han ønskede et opgør med de dårlige undskyldningers faste holdepladser: vi mangler tid, får påbud oppefra, er ikke sprogligt gode nok, mangler opdaterede materialer og har umotiverede elever. Som et alternativ til den passivitet, som de dårlige undskyldninger skaber, foreslår Skyum, at vi ved hjælp af hv-spørgsmål inddrager eleverne og skaber en proces, hvor de oplever at noget opstår. 

Det rum, vi kan spørge ind i, findes ved at gå over grænsen mellem sprog, litteratur og virkelighed. Derved kan vi fremmedgøre det velkendte og gøre det fremmede tillokkende.

Erik Skyum Nielsen tog konferencedeltagerne med over denne grænse ved at gennemgå noveller og digte på originalsprogene og sammenligne med oversættelser. Han havde valgt norske Kjell Askildsens Et dejligt sted fra novellesamlingen Hundene i Tessaloniki (1996), og i den er der kun 7 svære eller lumske ord (!),  Svenske Tomas Tranströmers Hemåt fra digtsamlingen Sanningsbarriären (1978), hvor vi bl.a. fik blik for, hvordan ordet "landsbygden" er uoversætteligt, fordi vi ikke kender denne bebyggelsesform i vores danske virkelighed. Han gav andre eksempler, som fik os tilhørere til at tænke aktivt med i processen, og han fik os til at indse, at nabosprogene ikke er svære, når vi har noget at komme efter.  

Prøv selv at se nærmere på to letlæste vindere af de seneste års Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris, svenske Ulf Stark og Linda Bondestams Djur som ingen sett utom vi, som på dansk er blevet til  Dyr som ingen andre har set, og norske Kristin Roskiftes Alle sammen teller, som på dansk har fået titlen Alle tæller med. Tal med eleverne om ligheder og forskelle i indholdet og karakteren af ordvalgene i disse bøger, når man sammenligner originalsprog og oversættelse til dansk.

Endelig kan man øve sig på det efter min mening dybt originale undervisningsmateriale til dette område: de små, elevproducerede fagboger, som ligger på atlantbib.org

Men tak til Erik Skyum Nielsen for at give de alt for få, som deltog i konferencen Det nordiske Klasserum tro på og nogle redskaber til at blive prøvende pragmatikere! 

Læs i øvrigt om de to bachelorvindere på lærermiddel.dk: 

https://www.folkeskolen.dk/957541/vinder-bachelorer-slaar-et-slag-for-nabosprogene

* NORDSPRÅK er en organisation bestående af repræsentanter for nordiske modersmålslærer-foreninger og foreninger for undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog. https://nordsprak.com/om-nordsprak/https://nordsprak.com/om-nordsprak/

** Nordiske Sprogpiloter  er et projekt, hvis primære formål er at efteruddanne nordiske modersmålslærere og undervisere i nordiske sprog som fremmedsprog til at undervise i de skandinaviske sprog og nordisk kultur. http://www.sprogpiloter.org/p/sprogpiloter.html

Powered by Labrador CMS