Jens Raahauge
Blog
Få øjnene på gled?
Igen i år bliver World Press Photo-udstillingen vist i Politikens Trykkeriet. Den er af høj kvalitet - og en mulighed for at få billedvendt og -drejet verdens tilstand på godt og ondt, i stort og småt.
Når man har været på fotosafari i det overflødighedshorn af fængslende billeder, som WPP præsenterer i Politikens Trykkeri i disse dag, så bærer man så mange modstridende følelser og indsigter med sig ud i støvregnen, at det kræver en efterfølgende billedfordøjelse. Ja, man kommer ligefrem til at indse relevansen af det billede, der hænger i salen på Hans Rømerskolen i Aaker - 15 kvadratmeter malet i bensort for at give eleverne billedpause.
Men når man så har skabt sit eget rum i bensort ved at lukke øjnene i en nats tid, så dukker udstillingens billeder op - et efter et. Og man kan ikke være upåvirket af de fortællinger om menneskets nedrighed og livskraft, om naturens skønhed og åndenød og om billedsprogets brutalitet, ømhed og humor.
Men hvad stiller man op, hvis man besøger udstillingen med sin klasse? Jo, de kan få alverdens pædagogiske øjenåbnerark i hånden; og det kan de blive bedre seere af. De kan blive væk i det store rum mere end i billederne, fordi det er så uoverkommeligt at absorbere så meget. Eller de kan fortabe sig i et eller i et par billeder.
Jeg vil foreslå, at man anvender fortabelsesmodellen; beder hver elev udse sig et favoritbillede, som de så skriver en tekst til - en artikel, et digt eller en novelle. Så kan de altid invitere familien med ind og se deres forlæg - og alle de andre billeder.
Hvorfor foreslår jeg nu dette? Jo, jeg talte med en del mennesker ved udstillingsåbningen, og alle var særligt berørt af et foto, men få af det samme. Derfor vil man, når man kommer hjem til klassen fra udstillingen, sandsynligvis have et bredt udvalg af billeder at få præsenteret - med elevtekst og begrundelse.
For mit eget vedkommende er der ét billede, som træder frem på nethinden igen og igen: I den rumænske by Covasna leverer man frølår til verdens spisekort. Man skærer bagbenene af frøerne og smider dem levende tilbage i vandet. Det billede af benløse frøer, der med deres æg søger at komme op til overfladen, har ramt mig. Og det truer med at fortrænge de fleste andre fotos - for en tid.
Her er et udvalg af udstillingens billeder:
