Jens Raahauge

Blog

Forskellige - og alligevel så ens

I Norden har vi trods store indbyrdes forskelle mange fællestræk. Her omtaler jeg to indslag, som kan tilføre undervisningen i det nordiske fortællinger om hverdagen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Livet i Norden er en guldgrube af billeder om hverdagslivet i det område, som vi er en del af, og som er større end Indien i areal, men bestemt ikke i indbyggertal, hvor Indien har 1340 millioner mod vores 25 millioner. Vi - og det er nationerne Island, Norge, Sverige, Finland, Danmark og selvstyreområderne Grønland, Færøerne, Åland og det samiske sprogområde - kæmper så om titlen som verdens lykkeligste folk.

Bogen Livet i Norden er blevet til på baggrund af en fotokonkurrence i foråret 2019, hvor omkring 1000 fotografer, professionelle og amatører, deltog. En nordisk redaktion har ud fra de flere tusind fotografier, som konkurencen afstedkom, udvalg flere end hundrede glimt af nordisk hverdag i dens mange facetter. På nogle af dem gør naturen eller klædedragten det nemt at spore sig ind på, hvor vi befinder os. På andre kan det være hvorsomhelst. 

Alle fotografierne er ledsaget af en tekst, der skaber en livsramme om det knipsede øjeblik. Her kan enkelte replikker og sætninger gøre hverdagen endnu mere forunderlig og få læseren til at opdage det fælles i forskelligheden og det særlige i samhørigheden. Netop det dobbelte blik er undervisningens bidrag til den almene dannelse - her på nordisk.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Fotobogen, der er for øjet og tanken, har endvidere en betagende pendent i en samling lydbilleder, der - som begrebet angiver - er for øret og tanken: 100 Nord er titlen. Her er et indslag med 100 mennesker fra hele Norden, hvor hver leverer et kort fortællebidrag fra deres liv. Det særlige er, at bidragene er opstillet kronologisk, så den 1 årige fortæller første historie, mens den 100 årige leverer den sidste beretning. Dette forunderlige materiale ligger frit tilgængeligt på Nordspråks hjemmeside: https://nordsprak.com/samarbetsprojekt/100-nord/

Endelig er det værd at være opmærksom på elevernes egne bidrag til nordisk i undervisningen gennem de små fagbøger, som nordiske skolebørn har skrevet til projektet http://atlantbib.org/ 

Det er efterhånden vanskeligt at finde undskyldninger for at overse det nordiske i danskundervisningen! 

Powered by Labrador CMS