Jens Raahauge

Blog

H.C. (Ørsted + Andersen)

I venskabet mellem Ørsted og Andersen mødes naturvidenskaben og humanioraen på en måde, der bør kunne inspirere os i dag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at starte med en anden Ørsted, så har energiselskabet sammen med WWF (Verdensnaturfonden) og Ordet Fanger udviklet et materiale til brug i børnehave- og førsteklasser, der ønsker at sætte klimaet på skemaet. Materialet består af lærervejledning og opgavebog, der er udarbejdet af Ole Haubro Christensen, og af en fortælling om et barn, der i sin søgen efter sit hjem finder ud af, at det er hele verden. Fiktionsbogen Er det mit hjem? er skrevet af Sean Henrik Moore og illustreret af Yeji Yun. Det er en klassisk hjem-ud-hjem-historie, som bringer os gennem alverdens landskaber i stærke, smukke farver og enkelt tekst. Og så er den drevet af en morsom metafor (synes de børn, jeg har set bogen sammen med). Vores lille hovedperson søger oplysning om verden ved at bære en tændt bordlampe foran sig - med verdens længsted ledning). Opgaverne derimod er hard core eksperimenter til iagttagelse/undren og samtale/refleksion.

Jeg kom til at se materialet i et nyt perspektiv, da jeg i går var til et foredrag i H.C. Andersen-Samfundet om venskabet mellem de to HCer, Ørsted og Andersen, naturvidenskabsmanden og digteren. Dan Charly Christensen, der på linkedin betitles Reader emeritus at Roskilde University, har skrevet det bedste, der kan findes om Ørsted og altså også om Ørsted og Andersen. Han øste ud af sin viden. Og den kan man selv dykke ned i ved at tage en ferie med hans bøger. 

Her vil jeg koncentrere mig om samspillet mellem videnskabsmanden og kunstneren. Ørsted havde hele sit liv været optaget af litteratur, og da han samtidigt var noget af en talentspejder, så han muligheder i den unge, umulige Andersen. Det blev til et livslangt venskab, der udviklede sig mere og mere ligeværdigt. Ørsted responderede oprigtigt på Andersens digtning, skønt denne helst ville have ros. Fx nedgjorde ørsted fortællingen om Agnete og Havmanden med et udsagn om, at Andersen jo her blot skrev om og ynkede sig selv. Da Andersen siden kom hjem fra Rom med Improvisatoren og de første eventyr, lød Ørsteds bedømmelse til gengæld: “Improvisatoren har gjort Dem berømt. Æventyrerne vil gøre Dem udødelig.”

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Ørsted fik derimod ikke ros af Andersen for sit eget forsøg udi digtekunsten, da han i 1836 udgav et langt læredigt Luftskibet, som han havde arbejdet på i mange år. Bogen ligger frit tilgængeligt på books.google.dk. 

Det er her jeg første gang under foredraget kommer til at tænke på det materiale, der er udarbejdet om klimaet. Ørsteds af sæt for luftskibet er et par mænds undren over, at røg fra en brand stiger til vejrs. Altså en slags omvendt Newton. Deres familie har en papirfabrik, og de laver eksperimenter med røg i en pose: den stiger til vejrs. En passage i Ørsteds læredigt lyder: "Men hvad seer jeg; skuffer ei mit Øie? / Intet Skib det er paa blanken Søe, / Nej, en Kugle svæver i det Høie, / Nærmer sig hist over Ikars Øe." Iagttagelse, undren, refleksion fører til handling: konstruktion af datidens rumfartøj - luftskibet.

Andersen fandt som sagt ikke, at Luftskibet var god litteratur, men hyldede Ørsted som videnskabsmand, blandt andet via sine eventyr: direkte i To brødre og indirekte videnskabseventyret Vanddråben. Deres samhørighed og venskab fremstår tydeligt i Klokken, mens det er mere subtilt, at den magiske gryde i Svinedrengen skulle være en hilsen til Andersens faste deltagelse i onsdagsmiddagene hos familien Ørsted.

Endelig har Andersen en overvejelse om videnskabens væsen i eventyret De vises sten, hvori en granskers bog med alverdens viden har én side blank. Fire drenge med hver en dominerende sans (syn, hørelse, smag og lugt) og en pige kun med dominant følesans vil finde det, der skal stå på den tomme side, og det bliver den famlende pige, som finder tråden, der fører til de vises sten. Da hun drysser støv fra dem ud over den blanke side, samles det i ordet TRO.

Og som et kuriosum: Ørsted beundrede Andersens digtning, men fandt dog, at hans fædrelandssang I Danmark er jeg født var mangelfuld, da den ganske overså videnskaben. Derfor skrev han et ekstra vers: 

”Se tankelyn gik ud fra danske hjerner, / og lyste for den hele vide jord, /De vendte øjet op mod himlens stjerner, / og ned i løndomskraftens dunkle spor; / Du danske friske Strand, / Hvor øjet frit omsvæver, / Og frie blik til tankeflugt os hæver, / Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!”.

ps. Dansklærerforeningen har udgivet en antologi Superstrenge. Naturvidenskabelig dansk lyrik. Her er en kilde til arbejde med brobygning mellem de ørstedske og andersenske sfærer.      

Powered by Labrador CMS