
Jens Raahauge
Blog

Hvad bruger man den første frostklare morgen til?
Den skønne efterårsweekend blev fulgt op af nye dilemmaer, som kan undre, havd enten man har lukkede eller åbne øjne.
Før tankerne fra weekenden er faldet i hak melder spinger nye dilemmaer ud af den første nattefrost.
https://www.folkeskolen.dk/918833/hvad-bruger-man-en-skoen-efteraarsweekend-til
Her er ingen tåge. Solen skinner i den klare frostluft. Alligevel er det vanskeligt at få en klar fornemmelse af:
- hvor mange digitale investeringer danske politikere vil pådutte skolen, når nu vi ved, at børn får vanskeligere ved at koncentrere sig og ved at huske, når de bliver digitale i hjernen? Sådan på gammeldags lykkehjulmaner: Åh, joh. Vi vil gerne have for 28 millioner kroner læringsforringelse.
- hvorfor big data, der fortæller noget, som passer ind i reformideologernes kram, tænder et forklarelsens lys i deres følgeforskningsrapporter, mens tilsvarende data, der skurrer i deres øjne, tænder et endnu stærkere bortforklarelsens lys. Fx når data tydeligt peger på læringskonsulenternes ringe eller negative bidrag til elevernes læring. Reaktionen kunne nemt blive, at vi må have flere læringskonsulenter og endnu mindre faglig efteruddannelse til hverdagens undervisere.
Og i morgen og i overmorgen og i tiden derefter vil bringe tilsvarende dilemmaer frem i lyset. Nogle initiativer fra centrale aktører omkring folkeskolen virker som invasive arter fra andre kulturer.