Jens Raahauge
Blog
I et godt klima. 1
Konventionen om Barnets Rettigheder fylder 30 år. I samme periode har mange voksne og institutionerne oplevet et øget pres. Så hvordan kan børnene få et ordentligt klima at have deres rettigheder i?
I weekenden, lørdag den 11. oktober, bragte Berlingske et budskab fra professor Per Schultz Jørgensen om, at mange forældre har i årevis forsømt at opdrage deres børn, fordi de har så travlt med at realisere sig selv, at de ikke har tid til at danne deres børn til at blive mennesker, der på anstændig vis kan finde ud af at opføre sig ordentligt i sociale sammenhænge.
Se, det er stærke ord fra en person, der i ordets egentlige forstand må kaldes en vis mand, tilmed med den slags jyske rødder, som søger at nedtone brugen af for store ord.
Men hans diagnose stemmer ganske fint med eksempler på elevers asociale adfærd over for kammerater og skolens ansatte, som alt for ofte dukker op på folkeskolen.dk.
Samme Per Schultz Jørgensen deltog den 30. september i et ekspertgruppemøde, som UNICEF Danmark arrangerede. Her pegede han på, at børnekonventionens væsentligste bidrag til udviklingen efter hans opfattelse var:
1. folketingets vedtagelse af revselsesrettens afskaffelse i 1997 (med én stemmes flertal!).
2. konventionens artikel 12, som bestemmer, at børn skal høres og inddrages i beslutninger, der angår dem.
3. synet på børn er blevet ændret på grund af det værdigrundlag, der pointerer krav om opfyldelse af behov, beskyttelse og inddragelse.
Schultz Jørgensen pegede selv på, at disse landvindinger modarbejdes af den præstationskultur, som er trængt ind i såvel forældrenes som bønenes liv og i pædagogerne og lærernes arbejdsvilkår.
På mødet blev han suppleret af lektor Sine Grumløse fra Københavns Professionshøjskole, som gravede et spadestik længere ned i denne problematik ved at pege på det pres, som den øgede adgang til frie valg på stadigt flere områder havde udsat forældre for, og som ud fra en økonomitænkning havde ført til en politisk styring af børns liv. (Jeg vil for egen regning pege på, at anvendelsen af AULA kommer til at stå som et monument over denne forvridning af børns liv.)
Søren Gade Hansen fra Børnerådet konstaterede, at konventionen lider af iltmangel, fordi den politisk er blevet ramt af en vinge af-kultur, som netop kan få den til at virke mekanisk og uden menneskelighed.
Og det er sandsynligvis denne instrumentelle konkurrencekultur, som mange voksne/forældre har vanskeligt ved at håndtere, og som får dem til at lade sig presse ind i en selvrealisering, der får børn til at stå uopdragede tilbage.
Derfor kan det være værd at huske på, at
1. det er væsentligt kende sine rettigheder (alt for få danske børn kender til konventionen)
2. det er lige så væsentligt at skabe miljøer, der bygger på værdierne tryghed, trivsel og inddragelse
3. det måske er vigtigst af alt at ethvert barn ved, at alle de andre børn har de samme rettigheder.
Samtaler om og arbejde med børnekonventionen kan medvirke til at skabe et godt klima for børnenes alsidige udvikling - og, hvis vi er skrappe nok, bidrage til at pressede, narcissistiske forældre slå øjnene op og opdager, at de har børn med fællesskabsbehov.
ps.
Der var andre ekspertstemmer på mødet, og nogle af dem vil blive refereret i en kommende blog.
