Jens Raahauge

Blog

Klassens time #1. Ensomhed og sociale medier

UNICEF har lagt den første af 12 podcast ud. Et par elever og en ekspert behandler et tema, der er aktuelt for skolens arbejde med elevers trivsel. Første tema handler om sociale medier og ensomhed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det største problem for et barn eller en ung på sociale medier er faktisk tidsforbruget. Og den væsentligste hjælp, vi som voksne kan bidrage med, er en hjælp til at få struktureret tiden.

Thea fra 7. klasse på Husum Skole vælger at lave lektier først, når hun kommer hjem. For er man først på de sociale medier, så løber tiden.

Men Eren fra 9. klasse på Hjallelseskolen tager en puster med sociale medier, når han kommer hjem fra en lang skoledag; men med tidsbegrænsning, så der bliver tid til lektierne.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Eksperten Astrid Haug er enig i, at det er lige meget, hvad der kommer først og sidst og midtimellem, blot tiden er struktureret. Og det siger hun på baggrund af rådet om at møde de unges adfærd med lytten og spørgsmål frem for fordomme, der bygger på vores egne erfaringer fra da vi var unge, for nettet er blevet en del af hverdagen for børn og unge.

I udsendelsens første del ser de tre - godt styret af Sofie Øatergaard - på hvordan man kan føle sig ensom, når man ikke er på sociale medier, fordi man er udenfor samtalen i skolegården, og på hvordan man kan føe sig ensom, når man er på nettet og får få likes, eller når man ser andres perfekte liv.

Theas råd er at få venner i den virkelige verden, fordi der er et sammenfald mellem venner på sociale medier og i hverdagen.  

Erens råd er at undgå at være bange for at skille sig ud.

Astrids er at huske, at det er hverdagsdilemmaer, der fylder langt mere end de emner, der fylder i pressen.

Midt i udsendelsen ringer Sofie til frikvarter. Her præsenterer hun en praksis, som UNICEF-rettighedsskolen Danehofskolen har indført, hvor eleverne på mellemtrinnet bliver undervist i brugen af tale-, skrift- og kropssprog på sociale medier med henblik på at vurdere, hvordan sprogbrug virker på elevernes trivsel.

Både Thea og Eren vil tage denne idé med til deres rettighedsråd på deres egne rettighedsskoler, fordi det er på mellemtrinnet, man begynder og derfor der, man må sætte ind.

Denne podcast er et fint og nuanceret oplæg til debat mellem voksne fagfolk såvel som forældre. Og efter min mening kan store elever med udbytte lytte med. 

ps. Og hold da op, hvor det fyger med udtryk, som fører en direkte på nettet for at finde ud af betydninger. 

https://www.unicef.dk/klassenstime/    

Powered by Labrador CMS