Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Klassens time #2. Om karakterer, likes og makeup

Elever fra UNICEF Danmarks rettighedsskoler laver sammen med en ekspert podcast om emner, der fylder i elevernes hverdag. I den anden podcast handler det om perfekthedskulturen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis læreren trækker de sociale mediers dynamik ind i fagene, så der kan blive stillet spørgsmål til de mekanismer, der ligger bag, så får eleverne mulighed for at se, hvad det er, de er med i. Og hvis læreren reflekterer over, om den måde man taler om karakterer på i klassen, medvirker til at at fremme det perfekte, så opdager hun måske sin egen position i forhold til perfekthedskulturen blandt eleverne.

Disse to konkrete opfordringer står som udgangsstatement i en podcast om det pres, som eleverne lever under i det accelerationssamfund, som vi har skabt.

Det er professor i ungdoms- og uddannelsesforskning ved Ålborg Universitet, Noemi Katznelson, der på den måde afrunder en samtale, som hun har sammen med Mira fra Kildegårdskolen og Matilde fra Maglegårdsskolen - med Sofie Østergaard som kyndig vært.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Det er de to piger fra skolernes ældste klasser, der leverer råstoffet til samtalen. De peger på tre særlige områder, som trænger sig på, når vi taler om perfekthedskultur: 1) karakterer, 2) sociale medier og 3)udseende.

De udpeger også 4. til første halvdel af 7. klasse som den periode, hvor det er hårdest ikke at være normal på den perfekte måde  i det ydre; fra en gang i 7. og frem kan det til gengæld være kedeligt at være som andre, men så kommer karaktererne og de sociale medier til gengæld for fuld kraft.

Mira og Matilde finder, at karaktererne kommer til at fylde for meget, blandt andet fordi mange lærere bruger dem som den egentlige motivation for at arbejde i skolen. Og omgivelserne modarbejder ikke denne synsvinkel.

De sociale medier rummer det samme konkurrencemoment. Det handler om mængden af venner og af likes. Og som Noemi Katznelson peger på, så findes der ikke længere noget helle; man er på i døgndrift.

Endelig betyder udseendet meget, både påklædning og brug af makeup er af enorm betydning. Man skal både opnå sikkerhed ved at dække sine bumser og undgå at blive udskilt som Barbiedukke.

I et frikvarter i udsendelsen fortæller Sofie Østergaard om et initiativ, de har taget på Maglegårdsskolen, som er rettighedsskole: De foretager trivselsundersøgelser om mobning og taler derefter med klasserne om resultaterne, og drøfter de problemer, der afdækkes.

Alle deltagerne i podcasten er enige i, at det er godt, hvis lærerne har tid til at tale med og lytte til eleverne - også om trivsel. For som Noemi Katznelson udtrykker det: Lærerne skal først og fremmest undervise i fag, men eleverne i dag efterspørger også noget mere. 

Denne podcast viser for mig at høre samme kvaliteter som den første, hvor sociale medier var på dagsordenen: Det holder problemerne i elevhøjde, at det er elever, der leverer hverdagsstoffet til samtalen. Og det gør problemerne håndterbare, at der en lyttende og kyndig ekspert til at perspektivere.

Endelig om denne udsendelse: Vi ligger nok alle en smule under for de krav, som accelerationssamfundet stiller. I hvert fald forekommer det mig, at selv den professionelle vært, Sofie Østergaard, måtte kaste sig lidt mere ind i debatten, end hun plejer. Og sådan et engagement smitter.

       

Powered by Labrador CMS