Jens Raahauge

Blog

Klassens time #5. Forskellighed og hyggeracisme

I den femte podcast, der udspringer af UNICEFs rettighedsskoler, tager to elever og en ekspert et kig på kulturforskelle i skolen - og det munder ud i en anbefaling til lærerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke kulturforskelle, der bliver peget på, når man i DK og Sverige taler med elever om livet i skolen. Det fortæller ungdomsforsker Laila Colding Lagermann, som følger op ved at pege på, at det er læreren som rammesætter, der ofte kommer til at fremhæve forskelle inden for nogle områder som køn, sociale klasser, etnicitet, hvilket ofte følges af forskellige forventningsniveauer. Og det har konsekvenser, for elever har det med at indfri forventningerne, hvad enten de er høje eller lave.

Og for at gå lige til podcastens konklusion, så har Laila Colding Lagermann et billede fra litteraturundervisningen som det frugtbare alternativ til at anvende forskellene som ramme: sammensæt undervisningsmidler, der tilbyder eleverne både spejle og vinduer, så de kan henholdsvis genkende sig selv og øjne nye verdener.

Men inden vi når til konklusionen, udspiller der sig en interessant samtale mellem Matilde fra Maglegårdsskolen i Hellerup og Eren fra Hjallelseskolen i Odense, som føjer hverdagens ungdomsliv til de mere overordnede vinkler.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Matilde kommer fra et område, hvor netop kulturforskellene ikke er ret synlige. I hendes klasse er der få med anden etnisk baggrund, men de deltager i fester med alkohol og svinekød, for "de er ikke meget inde i deres tro". Men hun mener helt overordnet, at det er vigtigt, at lærerne behandler alle elever ligeværdigt.

Eren derimod har selv tyrkisk baggrund, og han kan dels berette om sine egne valg om at blive hjemme fra fester med alkohol, og dels fortælle om den nysgerrighed, han af og til bliver stillet overfor; positivt som når hans lærer inddrager ham som den vidende, når man fx arbejder med islam eller Tyrkiet, og når nogle kammerater spørger interesserede til fx islam og ekstremisme. Men negativt, når han oplever det, han kalder hyggeracisme. Han fremhæver lærerens inddragelse af ham som ressource, men pointerer, at noget sådant må ske fra indskolingen, hvis det skal virke. 

Værten Sofie Østergaard ringer til frikvarter for at præsentere deltagerne for et initiativ på rettighedsskolen i Husum, hvor 40 sprog er repræsenteret. Her holder de en ugentlig spørgetime, hvor der er åbent for spørgsmål om det anderledes.

Matilde finder ikke, at der i hendes kontekst er meget brug for det, og Eren synes, at det kan være en fin idé, men at der også er fare for, at det netop kan blive et frirum for hyggeracisme.

Laila peger på, at det kan være problematisk at tale om det anderledet, fordi det signalerer, at der så også er noget, der er normalt. Det anderledes kan få en klang af at være forkert. Og det er ud fra denne synsvinkel, hun når frem til konklusionen, som står ovenfor i kursiv.

Find denne og de andre podcast om Klassens time her:   https://www.unicef.dk/klassenstime/

Powered by Labrador CMS