Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Klassens time #7: Larm går i kroppen

I UNICEFs podcast-serie er vi nået til Larm i klassen, og her får vi både fine udsagn om problematikken og gode råd om at forbedre akustikken.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Larm er ikke bare larm, men et fænomen der opleves forskelligt fra situation til situation og fra individ til individ.

To elever fra UNICEF rettighedsskolerne på Langelinie og i Husum, Vilma og Thea, fortæller samstemmende om, at de oplever larm i deres klasser. Den ene småsnak tager den anden - og til et lidt højere niveau, og især sidst på skoledagen, hvor trætheden indfinder sig, kan det blive for meget. Og alle er enige om, at når kroppen har været inaktiv i længere tid, ophobes en energi, der skal ud. Men larmen, den vænner man sig for det meste til det. 

Mikkel Windfeld Petersen, der er ekspert i klassemiljø (DCUM) genkender deres beskrivelser og sammenligner det med det, vi alle oplever i køkkenet, når emhætten endelig bliver slukket og skuldrene sænkes en kende: den vedvarende støj kan vi måske ignorere i tanken, men den går i kroppen som en stressfaktor.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Derfor er det vigtigt at erkende dette og arbejde på at få larmen begrænset.

Værten Sofie Østergaard præsenterer et projekt fra rettighedsskolen i Husum, hvor det er lykkedes at få efterklangstiden i lokalerne halveret ved at have arbejdet med akustik som emne i naturfag. 

Og det er en vigtig begyndelse, for dårlige akustik i et rum har det med at forstærke larmen, når man fx skal skrue op for småsnakken eller samtalen i gruppearbejdet for at blive hørt.

Lærerne kan gøre meget ved at tale med eleverne om problemet og fx lade nogle aktiviteter for nogel elever foregå uden for klasserummet. 

Skolen kan gøre noget ved som Husum Skole at undervise i akustik og gøre det begribeligt, hvad støj betyder.

Og skolen kan gøre meget ved fx at sætte fokus på at forsyne lokaler med bløde materialer, der dæmper lyden. Her ligger æggebakker og overskårne tennisbolde i den billige ende.

Mikkel Windfeld Petersen foreslår, at skolen forsyner lokalerne med bløde flader som gardiner, korkopslagstavler, sofaer, tæpper og lignende. Men man skal huske, at mange bløde materialer nok er lyddæmpere, men også støvsamlere.

Og så skal vi huske, at det, der opleves som larm i en sammenhæng, kan være et udtryk for glæde og energiudladning i andre.

Det vigtigste er at få en forståelse for, hvad larm er, og hvordan den påvirker os, så vi kan agere derefter.  For der er som nævnt mange ting vi kan gøre      

Powered by Labrador CMS