Jens Raahauge
Blog
Læseren får digihjerne
Hukommelse og koncentration er læserens tilkæmpede svar på de flakkende stenalderblikke. Men flakkeriet er måske på vej tilbage!?
Da menneskene drev omkring som jægere og samlere, var øjnene hele tiden i bevægelse i jagten på føde og i afsøgningen af lurende farer. Føde og farer styrede hjernen. Men efterhånden som mennesket får nogenlunde styr på både sult og sikkerhed, er den konstante distraktion af hjernen ikke længere et must, og tænkning, der bygger på koncentration og hukommelse, vinder indpas, så vi ikke blot skal sanse vore omgivelser, men sanse og samle os om vores tilværelse. Et af de væsentlige bidrag til denne udvikling var læsningen, som i lang tid var forbeholdt de få. Men med bogtrykkerkunstens indtog blev læsningen en mulighed for stadigt stigende skarer. Vi kunne tage hul på den åndsdannelse, som vores civilisation og demokrati bygger på. At læse er at placere sig i stlllepunktet på den roterende klode, som digteren T.S. Elliot forklarer det.
Igennem læsning af skønlitteratur - vel at mærke som hele værker - får vi mulighed for at koncetrere os om samvær med andre personer i andre sammenhænge og derved oparbejde en empati og en nysgerrighed, som er vanskelig at nå frem til uden. Læsning er den unaturlige proces, der gør os i stand til at koncentrere os om en fiktionsafgrænset del af tilværelsen. Læsning påvirker hjernen som en meditativ proces, der ikke tømmer hjernen, men som fylder den med sprog, tanker og følelser.
Ved den digitale læsning sker der det, at den forreste venstre del af hjernen, det præfrontale gortex, bliver særligt aktiveret. Dette er ensbetyden med, at større dele af hjernen udnyttes, men også at denne udvidelse kortslutter koncentration. Vi får i en vis forstand en hjernefunktion, der minder om jægerne og samlernes - nu på konstant jagt efter nyt.
Når jeg læser om dette i David L. Ulins tankevækkende bog om Læseren der forsvandt, kommer jeg til at tænke på de to grupper børn, jeg så læse Stian Holes Garmanns hemmelighed, dels som billedbog og dels som e-bog. Der er en situation, hvor veninden Johanne og Garmann befinder sig på en sti omgivet af et mylder af planter og dyr. Her går boglæseren på opdagelse i mangfoldigheden, men i e-udgaven er der en sommerfugl, som flyver, og ingen får øje på alt det andet på grund af distraktionen.
Den samme fornemmelse sidder jeg med, når jeg læser Hübbe og Meislers fine grafiske roman Nord som bog og som e-bog. Det er to vidt forskellige læseroplevelser, og der er primært distraktionen til forskel. Men som netop distraktionen stimulerer andre dele af hjernen end koncentrationen, så skal ingen af læsemåderne på nogen måde afvises. Men heller ingen af dem skal undertrykkes i digitaliseringens hellige navn.
Det er nødvendigt, at vi gør en særdeles aktiv indsats for at stimulere og bevare evnen til koncentrations- og hukomelseslæsning ved at læse hele romaner.
Ellers udvikler vi digitale stenalderhjerner, der stiller sig tilfredse med flagren efter forbrug og tryghed, hvilket vil være en gave til despoter og populister.
ps. Jeg har netop hørt om en klasse af lærerstuderende, hvor ingen i deres hidtidige tilværelse har læst en hel roman.
