Jens Raahauge
Blog
Man skal udnytte momentum
"Det nordiske klasserum" er navnet på en årlig tilbagevendende konference, hvor lærere med interesse i de nordiske sprog mødes og drøfter nabosprogsdidaktik. Udgangsreplikken i år var: Man skal udnytte momentum! Men det kræver, at nogle flere stempler ind på dette felt.
Konferencen Det nordiske klasserum, som afholdes hvert år i september måned, I år blev den norske ungdomsserie SKAMs succes nævnt i mange sammenhænge, selv om den ikke var på programmet. Men dette fænomen gav konferencens udgangsreplik en særlig klang: Vi må udnytte momentum!
Dette udsagn blev formuleret af norske Bettina Bjørn og danske Cathrine Stenrøs, som begge er cand. mag. i sprogosykologi fra Københavns Universitet. De har skrevet speciale om, hvordan ansatte på et skandinavisk callcenter håndterer det at være i et "blandinavisk" arbejdsmiljø. Resultatet her er opløftende - og bekræfter vel blot det, som Jørn Lund siger igen og igen og igen: de skandinaviske nabosprog læres hurtigt, når man har brug for det. Undersøgelsen på callcenteret viste stor vilje blandt medarbejderne til at forstå nabosprogene, til at få ryddet misforståelser af vejen og til at lære hinandens sprog i et eller andet omfang. Man foretrak at tale skandinavisk frem for engelsk!
Specialet kan findes her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/speciale-om-skandinavisk-sprogforstaaelse-i-erhvervslivet
Dette indlæg om brug af de skandinaviske sprog i en virksomhed var opløftende, mens de pædagogiske indlæg som vanligt var båret af den gode vilje og den faglige dygtighed, som har præget og præger den trofaste, lille - men dog voksende - skare af undervisere, der tager nabosprogsundervisningen alvorligt. Oprettelsen af en nordisk sprogpilotuddannelse har bidraget væsentligt til, at skaren vokser.
Men når jeg alligevel bliver lidt forstemt, så skyldes det, at området har politisk bevågenhed og får pæne tilskud, som omsættes i en solid kvalitativ udvikling af nabosprogsdidaktik, som alt for få får kendskab til eller har ork til at bruge - til ugunst for nabosprogsundervisningen og for sproginteressen i det hele taget i undervisningsDanmark. Tysk, fransk, spansk, italiensk, russisk og en mængde mindre sprog er ved at være døde i Danmark, hvor vi ensidigt dyrker det engelsk, som vel snart er minoritetssprog i EU.
På konferencen her fik vi præsenteret lektor Tom Steffensens undersøgelse af nabosprogsundervisningen i et netbaseret skoleprojekt. Hans phd.projekt kan læses her: http://forskning.ruc.dk/site/da/publications/nabosprog-i-danskundervisningen(343bbbdf-68b7-4612-9851-dd348787dfc8).html
Vi fik et morsomt og tankevækkende norsk indslag ved førsteamanuensis Stian Haarstad, som berettede om nabosprogsundervisning som dannelsesprojekt under titlen: "Hvordan forstå og bruke en nordmann?". Ja, der stod dannelsesprojekt - og så er det jo både op ad bakke og livsnødvendigt! Læs om den brugbare nordmand her: https://www.ntnu.no/ansatte/stian.haarstad
Endelig fortalte lektor Peter Hobel om mundtlige og skriftlige sprogmøder mellem elever fra de nordiske lande. Det kan man læse om i hans artikel i bogen Nabosprogsdidaktik (Dansklærerforeningen).
Foredragene blev afløst af 5 stationer, hvor 8 lærere, de fleste sprogpiloter, fra de nordiske lande præsenterede konkrete undervisningsinitiativer og -forløb. De var både enkle, anvendelige og gennemtænkte.
Når jeg harsellerer en smule over nabosprogsundervisningens udbredelse i skolen, skyldes det for det første, at det ville gavne elevernes sprogforståelse og give dem adgang til et større sprogfællesskab, og for det andet at det kunne øge deres interesse for sprogfag i det hele taget. I en skole, der er presset på forberedelses- og efteruddannelsestid har det måske ikke lyse udsigter. Men alligevel bør området have langt mere bevågenhed af hensyn til både elevernes dannelse og senere erhvervsmuligheder i Danmark, i Norden og i Europa.
Noget må der ske, hvis vi skal følge op på momentum - det momentum som ungdomsserien Skam har skabt blandt de unge.
Politikerne burde få fingrene ud og etablere en nordisk børne- og ungdomstv på nettet, så de kan råde bod for det benspænd, de i sin tid gjorde på det nordiske, da de opgav et tv-samarbejde mellem public service-medierne.
Men dem kan vi ikke vente på. Vi må som dansklærere opsøge inspirationen, efteruddannelsen - og for eksempel være opmærksom på "Det nordiske klasserum" i november 2017. I år havde man, som i alle de foregående år, på fornemmelsen, at de fleste deltagere også var oplægsholdere. Det var dog kun omkring hver femte. Men alligevel.
Gå til skoleledelsen og bed om et kursus - eller inviter en sprogpilot til møde med jeres fagudvalg.
Få inspiration fra NORDSPRÅK: https://nordsprak.com/, fra de nordiske sprogpiloter: http://www.sprogpiloter.org/, fra Norden i Skolen med en fin undervisningsportal: http://nordeniskolen.org/da/ eller i lokale venskabsby-muligheder eller....
Skam få os, hvis vi ikke følger op på momentum!
