Jens Raahauge

Blog

Metafor 4. At være fra snøvsen

I går døde Benny Andersen, der i 1967 var med til at løfte dansk børnelitteratur op til hidtil usete højder med romanen om Snøvsen. Og han selv var en snøvs i alle det ords betydninger. Tak for Benny!

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ordet snøvs optræder i odbogen med tre betydninger: 

1. næse og mund, snude

2. den øverste del af en sæk oven for det bånd, der snører sækken sammen

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

3. besindelse, humør, plat talesprog afledt af betydning 1. 

3. Benny Andersens snøvs er givetvis født af den betydning, der har med det platte talesprog at gøre, som handler om at blive humørpåvirket. I hele sit forfatterskab formår han at sætte sproget i spil, så vemod og lune slår ud i et dialektisk parløb; han kunne slet ikke lade være, heller ikke når han ikke digtede, men forsøgte at fange et udtryk for den virkelighed, han befandt sig i. For nylig oplevede jeg ham i fejringen af Murat Alpar, som har oversat betydningsfulde danske lyrikere til tyrkisk. Benny indkransede sin oplæsning med følgende replik til Alpar: "De fleste danskere kender til en kold tyrker, men vi, der har mødt dig, kender til en varm tyrker." Talesproget var hans råstof, at twiste det er hans kunst.  

1. Benny har haft en sjældent rig sproglig lugtesans med en fornemmelse for, hvad der er usynligt, men kan opdages, fordi det ligger og udsender dufte og lugte mellem linjerne, ordene og bogstaverne. I Verdensborger i Danmark ser han de mange udenlandske påvirkninger, som sproget rummer spor af. Gennem sproget lugter vi af samkvem med andre folkeslag. Vores polering af egen glorie får sit eget slibemiddel i hans digt om godhed, når "jeg er allerbedst, når jeg er helt alene". Gennem hans digte kommer vi til at lugte af menneskelighed. Han tilbyder os at snuse os frem til det usynlige, og så er det op til os selv, om vi skal have en lang sprognæse.

2. Benny høstede så mange sprogkorn, at der var mindst lige så mange fold som havren gav i det, nogle betegner som Danmarks bedste digt, Aakjærs Jeg er havren. Den rige høst befandt sig samlet i Bennys sprogsæk, der blev holdt sammen af den snor, der er gjort af vemod og lune. I ny og næ blev der lindet på snorene, så ordkorn kunne finde vej ud gennem snøvsen og spire til nye ord, nye digte, nyt sprog. Men aldrig gødede han sine spirer med konformitetens og instrumentalismens Roundup.

I går døde Benny Andersen. I dag må vi nødvendigvis gå fra Snøvsen. I morgen skal Bennys kunst leve videre - for sprogets, sprælskhedens og fremtidens skyld. Derved kan vi oprigtigt ære Benny Andersens minde.