Jens Raahauge

Blog

Når det regner på vejlederen, drypper det på læreren

Der er én ting, som er iøjenfaldende, når man læser de bedste af årets PD-projekter: uddannelsen skal give skolen nyttige vejledere. Og?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Christian Købkes fine tegning af talemåden: når det regner på præsten, drypper det på degnen, står præsen med front mod alteret og modtager "gaverne", som han så siden kan vende sig om og dele ud af til de forsamlede. Dette er fint i tråd med Den Danske Ordbogs tolkning af den skildrede talemåde: en persons rigdom eller succes kommer også andre, mindre betydelige personer til gode

I den kontekst har det været interessant at få lov til at deltage i lærerprofession.dks udvælgelse af årets bedste PD-projekter: det er et gennemgående træk, at diplomprojekterne har varetagelse af en faglig vejlederfunktion som mål. 

Jeg har intet at udsætte på de besvarelser, jeg har læst. Nej, det er alle dem, jeg ikke har set, der får mig til at overveje, om vi kan være tjent med, at en diplomuddannelse alene kommer til at tjene et nytteformål. 

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Set fra min vinkel rejser det spørgsmålet, om vi er ved at etablere et lag af velefteruddannede vejledere, der skal formidle ny viden til skolens lærere, men som også kan anvendes som argument for, at den lærer, der til daglig står over for eleverne, ikke behøver anden efteruddanelse end deltagelse i skolens egne (fag)møder, hvori vejlederen deltager.

Jeg har på en række konferencer og seminarer bemærket, at langt den overvejende del af deltagerne har en eller anden funktion, der hæver dem over den almindelige lærer. 

Når jeg sammenholder dette med argumentationerne i de diplomprojekter, jeg har læst, så ser jeg en tendens til, at besvarelserne følger en akademisk skabelon, som savner et hverdagens eller filosofiens modspil.

I det fine værk Den Danske Begrebsordbog, kapitel 20, afsnit 10, som omhandler udtryk om rigdom, står når det regner på præsten, drypper det på degnen side om side med man kan også købe guld for dyrt

Hvis PD-projekterne alene bliver til uddannelse af vejledere, der skal hjem på skolen for at vejlede almindelige lærere uden efteruddannelse, så har man nok købt vejlederguldet for dyrt. Lærerne underviser mere og har mindre tid til forberedelse. De er pressede af diverse AULA-aktiviteter. Og de får særdeles sparsom - om nogen - efteruddannelse. De får kort sagt dårligere og dårligere vilkår til at modtage en vejledning, som de vil være i stand til at omforme til deres egen engagerede praksis. 

Den sidste af de nævnte talemåder, som begrebsordbogen tager med, er: kasseapparatet ringer.

Og det fører kun til rigdom, hvis man sikrer en god balance imellem vejledere og vejledte, idet de ansvarlige for skolens faglighed husker, at de lærere, som dagligt er sammen med eleverne, ikke - jvf. ordbogsdefinitionen - er mindre betydelige personer.

Powered by Labrador CMS