Jens Raahauge

Blog

Skyklapper til læseheste

Hvor burde alle kommuner have sin egen "Odsherred litteraturfestival", hvis al den snak om at stimulere læse- og skrivelyst skal være andet end skåltaler.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lisbet Vestergaard fra Fremtidens biblioteker indledte den faglige konference, der knytter sig til Odsherred Litteraturfestival, som ellers består af et overflødighedshorn af litteraturoplevelser for børn og unge. Lisbet Vestergaard fortalte om de store bestræbelser, der udfoldes for at få stimuleret børns læselyst - og det er så godt, så godt, selv om det meste er hørt før, bortset fra de tal, som viser, at det går den gale vej.

Og så alligevel. Jeg bed mærke i en bemærkning, der nærmest blev afleveret en passant: De har etableret et læserum i en nedlagt gymnastiksal på Brønshøj Skole. Og se, det var lige ord, der ramte i plet på min skive. For nylig plæderede jeg i et blogindlæg for, at skolen - ligesom der er krav om, at eleverne skal bevæge sig dagligt - skal sørge for at  eleverne hver dag oplever ½ times læsero. Formålet er selvfølgelig, at de får læst bøger, men også at de får modvirket den digitale læsnings udvikling af vores flygtige stenalderadfærd: er der noget, vi kan bruge? er der noget, som truer?. det drejer sig altså om at lære at læse ved at læse og at stimulere koncentration og hukommelse.

Indtil man får en fordybelsessal på hver skole, kan man måske klare sig med læsebånd, hvor elevernes koncentrationevne kan dyrkes gennem det simple faktum, at en bog ikke bare fungerer som skyklapper for læseheste, men skyklapper, der er syet sammen i synsfeltet. Man er så at sige lukket inde i bogens univers.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Men for at dette skal fungere, må eleverne selvfølgelig have noget vedkommende at læse, og her synes jeg, at jeg har gode erfaringer med at supplere læsebåndet med en ugentlig fællessamling (af læsebåndets varighed), hvor bøger, temaer, forfatterskaber, nyheder etc. introduceres gennem fortælling og smagsprøveoplæsning. Jeg tror, at det er en god læselystinvestering, hvis dansklærere, læsekonsulenter, bibliotekarer eller andre med noget litterært på hjerte får afsat tid til at forberede sådanne samlinger.  Eleverne skal vide lidt om, hvad der er at vælge imellem. Men når de får det at vide, kan man lave ventelister på biblioteket.

Hvis eleverne får læst en masse, har de i øvrigt mulighed for at bidrage til danskundervisningen ud fra den belæsthed, de har erhvervet sig, når man behandler forskellige temaer og perspektiveringer. Og en sådan interessebetonet læsning kan reservere de forfatterskaber og titler, som kræver formidling for at give ordentligt udbytte, til den egentlige danskundervisning.  

Jeg tror, at man tjener litteraturen ved at skelne mellem det, det er væsentligt at investere undervisningstid i, og det, der kan ægge eleverne til frivillig læsning - også i fritiden. For at sige det lidt firkantet, så mener jeg, at vi i undervisningen skal lukke op for det særlige og det vanskelige, mens eleverne i den fri læsning kan gå løs på det underholdende. 

Og i undervisningen tror jeg, at det er frugtbart, om vi til stadighed kan åbne elevernes øjne for, hvad det er bogen kan i modsætning til alle andre medier: den kan krybe ind i personernes tanker og følelser. 

Når jeg i indledningen ymter lidt om, at meget af det, der foreslås, er blevet foreslået tidligere, så skyldes det nok, at såsanne projektgrupper har en tilbøjelighed til at tænke i styrkelse af det organisatoriske og i de samarbejde og redskaber til de ansatte i organisationen. Men min erfaring siger mig, at det kan være frugtbart at tilsætte lidt anarki. Jeg prøvede fx på et tidspunkt at købe stakke af børnebøger fra antikvariater - og mn får mange for en slik. Man kan lægge dem rundt om på skolen til fri afbenyttelse. Man kan lave byttekasser i kantinen og på gangene. Og man kan lade eleverne tage de bøger, de har lyst til. Nogle falder for de gamle bøger, ja, nogle kommer begejstrede og fortæller, at deres forældre blev helt rørte, for de havde også læst Thøger Birkeland, Leif Esper Andersen og Puk-bøger, da de gik i skole. Læselyst stimuleres i højere grad af voksnes engagement end af deres alfabetiserings-, ordens- og registreringstrang. Lad os bruge vores energi på at få eleverne til i en halv time om dagen at glemme, at vi findes. Lad dem forsvinde ind i andre verdener som læseheste med sammensyede skyklapper. Og lad os i tilgift levere en undervisning i litteratur, hvor de opdager, at de selv findes i en verden af mangfoldige tanker, følelser og sammenhænge, beskrevet så vi ikke kan ryste de nye indsigter af os.

ps.

Jeg fandt den her artikel om læserummet på Brønshøj Skole:

https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/nyheder/2019/fra-laeseindsats-til-laeserum/

Powered by Labrador CMS