
Jens Raahauge
Blog

Til lykke til Lilian Brøgger med de 70 år i dag.
En af Danmarks største illustratorer fylder rundt i dag. Til lykke til Lilian Brøgger med fødselsdagen. Til lykke til os, at hun findes.
I går aftes ville jeg skrive en fødselsdagshilsen til den store illustrator Lilian Brøgger. Men så læste jeg Steffen Larsens fødselsdagsportræt af hende i Politiken. Og når man ikke kan sige noget andet og bedre, så bør man - som ved pædagogiske møder - holde mund.
Så få fat i Larsens portræt i Politiken søndag (26.01.20): "Dronningen, som behandler sine undersåtter venligt og skarpt".
Eller se om det er muligt at få fingre i det Festskrift til Lilian Brøgger, Lilian ser, som forlaget Jensen & Dalgaard har udgivet med støtte fra alma, Alvilda, Bibelselskabets Forlag, Carlsen, Høst & Søn, Gyldendal og Dansklærerforeningens Forlag. Festskriftet har IBN nr. 978 87 7151 613 5. Heri giver 39 bidragydere et mangesidigt protræt af illustratoren Lilian Brøgger.
I anledning af fødselsdagen har forlaget Hjulet genudgivet Lilians lille perle om antonymer: Anton elsker ymer.
Og kære skolebibliotekar: Lav en udstilling med nogle af de flere end 100 titler, der er præget af hendes streg. Det vil være godt for børnenes øjne!