Jens Raahauge
Blog
Undervisningsminister snabel a
Der sker sære ting, når undervisningsministre kommer i manegen, især hvis de får færten af elefanter.
Undervisningsministeren fik kongressens stående applaus for sit ønske om få "elefanten ud af rummet". Det var, som om de delegerede følte, at en taktfast støj ville bidrage til dens exit. Men lad os nu se.
Undervisningsministre har et forunderligt forhold til elefanter, når de (altså ministrene) står i manegen og skal finde en bombastisk metafor. Elefanten blev jo trukket ind i rummet af Antorini*, selv om hun aldrig selv har vedgået det. Næh, det gjorde hendes efterfølger Trane Nørby, da hun ved et par møde om den åbne skoles muligheder og velsignelser brugte vendingen: "Hvis man skal spise elefanter - og det her er en kæmpe elefant - så skal de skæres i skiver. Og så skal man begynde med de skriver, som er nemmest". Nu havde hun ikke selv fundet på metaforen; den stammede nok fra en seminar med Venstres spindoktorer, for statsminister Løkke havde brugt eksakt samme ordlyd et par gange tidligere.
Men altså: I folkeskolereformens første tid var elefanten åbenbart fordøjelig, dog i skiveskåret stand, mens den nu skal ud af rummet. Men det er nok ikke helt nemt, for den har ikke vokset sig mindre i reformtiden. Dertil kommer, at når først en elefant har vænnet sig til manegen, vil den vægre sig ved at blive sat fri.
Tænk blot på, hvor store problemer regeringerne har haft og har med at finde en placering til de cirkuselefanter, de sympatisk nok har forbudt at opræde. De er væk fra manegen, men spøger så meget desto mere.
Nu vi er ved dyr, vil jeg gerne referere til min blog om dresserede bjørne https://www.folkeskolen.dk/871898/folkeskolereformen---en-bjoernetjeneste
Reformens tilblivelse var udtryk et tillidsbrud, som der nu skal rådes bod på, hedder det. Men var det egentlig ikke et overgreb, som skal undskyldes? Sjovt, at man kan finde på voluminøse metaforer, der kan skygge for de ydmyge ord omkring ansvaret for handlinger, man har begået. Hokus pokus: Træk elefanten ud og få tilliden tilbage.
Men dybest set er det synd for elefanten, at den er valgt som problemet og derfor skal bøde for reformovergrebet. For den bør være dødsdømt - ellers vil den står i en dyrepark og trompetere en overgrebslyd. Husk, at det ikke drejer sig om en reform, men om striben af reformer, som rystede folkeskolen. Og som ryster den endnu, fordi man valgte at finde pengene på lærernes bekostning, OG fordi man valgte at bygge skole på den økonomitænkning, som Reagan og Thatcher stod for**, og forkaste den tradition som byggede på blandt andre Voltaire, Humboldt, Grundtvig og Brandes, på europæisk oplysning og dannelse.
Så snabel af - lad os få en reform af reformerne!
* da jeg skrev en sang om Antorini under titlen Miss Dannelse foreslåg stavekontrollen ordet misdannelse.
** tænk, at vi har valgt at bygge på den undervisningstænkning, der har fået befolkninger til at vælge og hylde elefantastiske Trump og Johnson.
