Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

At læse er at se..... på billeder og ord

”Drengen med sølvhjelmen” er bragt tyve år frem, samtidig med at temaet er almengyldigt: Hvem har ret til et liv? Og hvem beslutter, hvad der er normalt? Og skal man lade andre bestemme over sit livs værd? Rasmus Meisler og Hanne Kvist er et fremragende makkerpar. De har tilsyneladende samme humor, samme alvor og samme glæde ved at fortælle for børn.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Drengen med sølvhjelmen Hanne Kvist og Rasmus Meisler

Høst og søn, 2019

”Babyen var besværlig. De ville ikke have noget, der var til besvær.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Havde de i det mindste været hvide!

De ligner sgu alle sammen kyllinger i en køledisk i den alder.

Vi kunne kalde hende Liv, sagde Jon for sig selv, og det kom hun til at hedde.”

Hanne Kvist skrev ”Drengen med sølvhjelmen” for tyve år siden. Den er læst af mange. Det er historien om lille Liv, der bliver født med vinger. Det er besværligt, så derfor sælger forældrene Liv til Børnetjenesten.

Nu må Jon finde Liv igen. Heldigvis hjælper Michum, en småfed falleret X-factor-stjerne ham godt på vej mod Grevens Slot, hvor børn med vinger holdes fanget.

Jon giver ikke op. Han kæmper og leder og finder på gode løsninger, og til sidst finder han Liv og alle de andre børn, der har fået vinger ved fødslen.

’Ved jorden at blive, det tjener os bedst’, sådan står der på et opslag hos Greven. Men det er ikke rigtigt. ’I himlen at flyve, det tjener os bedst’ – det kunne man også sige.

Rasmus Meisler har illustreret. Jamen, det er en glæde. Han tilfører teksten masser af humor, af underfundighed og han sørger for at føre teksten tyve år frem i tiden, så der er mobiltelefoner og X-factor. Hans illustrationer er en blanding af helsidesbilleder, tegneseriefirkanter, vignetter og mere traditionelle billedbogsillustrationer. Farverne er holdt i sort-rød, sort-grøn, sort, sort-blå og med røde tale-citater. Det er enkelt, men meget virkningsfuldt.

”Drengen med sølvhjelmen” er bragt tyve år frem, samtidig med at temaet er almengyldigt: Hvem har ret til et liv? Og hvem beslutter, hvad der er normalt? Og skal man lade andre bestemme over sit livs værd?

Rasmus Meisler og Hanne Kvist er et fremragende makkerpar. De har tilsyneladende samme humor, samme alvor og samme glæde ved at fortælle for børn.

”I det samme kom der et brus af vinger hen over deres hoveder.

Børnene fløj ud af sovesalene i en stor flok som fugle.

Bare de kan klare sig selv, sagde Jon.

De skal nok finde nogen andre at slå sig sammen med, sagde Michum.

Mærk lige efter på min ryg, sagde Michum. Jeg tror de er ved at vokse ud nu. Og de er fandme ikke hvide.”

Og så cykler Jon hjem med Liv bag på cyklen.

”Jons lillesøster havde vinger da hun blev født.

Jon var den første, der så det.

Senere tænkte han af og til på om han også var den eneste.”

Bogen er udkommet den 30. oktober 2019. Og den bør læses. Målgruppen er børn fra 11 år og op, og den kan med fornøjelse læses af alle fra 11 – 99. Der er en etisk problemstilling, der ikke forældes.

Der kommer mange bøger i genren graphic novel. Der kommer også en del gendigtninger af ”klassiske romaner”, hvor billeder og tekst fortæller romanens historie. Det kan man kun glæde sig over.