Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Det kan vi lære af den finske skole
”Den finske skole søger altid at fastholde kreativitet og initiativ. Forskellen mellem finske studenter og andre er, at i Finland får man lov at tænke selv. Skolesystemet fremmer den analytiske tænkning, der ikke styres af færdige og givne svar. Vi skal være stolte af, hvad vi har opnået, men vi skal aldrig være tilfredse.” Sådan siger Peter Vesterbäcka, der er manden bag spillet ”Angry Birds”.
Det kan vi lære af den finske skole
”Den finske skole søger altid at fastholde kreativitet og initiativ. Forskellen mellem finske studenter og andre er, at i Finland får man lov at tænke selv. Skolesystemet fremmer den analytiske tænkning, der ikke styres af færdige og givne svar. Vi skal være stolte af, hvad vi har opnået, men vi skal aldrig være tilfredse.” Sådan siger Peter Vesterbäcka, der er manden bag spillet ”Angry Birds”.
Måske tænker man, at stræbsomheden ikke absolut skal gå mod et tidrøvende mobiltelefonspil med vrede fugle og forskelligt farvede grise, men i fremtiden har man brug for unge (og ældre) der kan samarbejde, skabe nyt og tænke kreativt. Det søger man at fremme i den finske (og også i den danske) skole.
Den finske skoles har med den nye læreplan yderligere fokus på samarbejde og på tværfagligt arbejde. Det er ikke nok at have viden og at kunne et håndværk. Det vigtigste er, at man formår at bruge sin viden og sit håndværk i de rette sammenhænge. Indlysende, kan man tænke, men har man været lærer i mange år, så ved man, at for elever er klasserummet (og den viden, man får her) ofte en lukket boks, der ikke har noget med resten af verden at gøre.
Den finske skole har en række kompetencer, der er vigtige at få lært. Med udgangspunkt i det faglige arbejde og målene herfor, så skal man gerne tilegne sig følgende kompetencer: man skal lære tænke og lære, man skal have kulturel kompetence, få en vis hverdagskompetence, tilegne sig viden om multi-literacitet og digitale kompetencer, tilegne sig arbejdslivskompetence og entreprenørskab og endelig skal man kunne deltage i fællesskabet og gerne bidrag til en holdbar fremtid. Store mål, der arbejdes mod. Og naturligvis er det (helt som i Danmark) forskelligt hvor godt, det lykkes.
I Finland har man de helt sædvanlige udfordringer: Der er forskel mellem drenge og pigers præstation, der er forskel på elevernes studieresultat, og der er forskelle i de regionale områder. Store byer har gode resultater og karakterer, små skolesamfund har lavere karakterer. Det forsøger man at råde bod på. Der er noget, der lykkes, som vi i den danske skole kan lade os inspirere af.
Forskellen på finsk og dansk skole er ikke stor, hvis man ser på opbygningen af skolesystemet. Også i Finland begynder man i førskole-børnehave-nulte-klasse, man går ni år i en grundskole, og herefter kan man søge ind på et gymnasium eller en erhvervsskole. Man kan søge ind på universitetet efter en studentereksamen. Sådan er det i Danmark, sådan er det i Finland. Men der er afgørende forskelle:
Der er ingen nationale test. Der er ingen test, prøver og eksamener. Først når man skal afslutte gymnasiet, bliver man mødt af eksamen.
De finske lærere -har en høj status i samfundet. De har en professionalisme, som man stoler på. Forskningen spiller en stor rolle i læreruddannelsen
Der er ingen eliteskoler, alle skal have de samme forudsætninger. Grunduddannelsen er vigtig. Der er næsten ingen privatskoler.
Ingen forældre har adgang til skolerne i løbet af skoledagen. Det giver eleverne og lærerne ro til at koncentrere sig om undervisningen. Forældrene kan møde lærerne før og efter skoletid.
Man aflyser aldrig timer på de finske skoler. Det gør man ikke. Man har kompetente vikarer, der kan undervise, hvis lærerne har forfald.
Eleverne i Finland går i skole i halvt så mange timer som danske elever. Finske elever har til gengæld lektier for: Hver dag. Men timetallet i finske skoler er på et niveau, der med ni års finsk skolegang giver lige så mange timer, som danske elever har haft, når de går ud af sjette klasse. Danske børn går altså i skole i mange, mange flere timer end finske børn.
Der er skolemad. Finske skoler serverer (som svenske skoler) god mad til ”skolelunsj” hver dag.
De nyeste PISA-resultater, der kom først i december 2019 viser, at meget lykkes godt for den finske skole. I forhold til læsning ligger Finland med 520 point godt over OECD-snittet lige under lande som Kina, Singapore, Estland og Canada. Danmark har 501 point, og kan glæde sig over, at der har været en lille-bitte fremgang siden sidste måling, men fortsat er Sverige, Australien, Japan, USA, New Zealand og Polen foran os på listen.
Det gælder om altid at gøre sig umage for at blive bedre. Finland er et land, der i størrelse og kultur minder meget om Danmark. Her kan man hente inspiration til folkeskolen (og skiskydning og ishockey)
P.S: Angry Birds er et spil udviklet til iPhones, det er et spil, hvor man skal affyre fugle, som har forskellige egenskaber, med en slangebøsse ind i grise-fæstninger for at styrte grisene og redde fuglenes æg.
