Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Findes verden i sig selv? Findes tiden? Findes tallene?
I filosofi søger man efter et svar. Det særlige ved filosofien er så, at der ikke er et svar, men det er vejen og samtalen om svaret, der er … ja, der er svaret. Nysgerrighed og evnen til at undre sig over verden er et vigtigt grundlag for al læring. Derfor er det godt, at der netop nu er udkommet en bog med titlen ”Filosofi i skolen” af Louise Nabe-Nielsen. Her gives gode og konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde filosofisk i skolens mange fag. Ikke blot i dansk, men også i billedkunst, naturfag og matematik.
Filosofi i skolen
Hvad er virkeligt? Findes verden i sig selv? Findes tiden? Findes tallene? Hvorfor eksisterer vi? Hvad er frihed? Hvad er det gode liv? Hvad er sandhed? Hvad er lykke? Hvad er skønhed? Hvad er smukt?
Der er mange spørgsmål, der kan give anledning til filosofisk undren. Der er mange ting i hverdagen, der kan undre. I videnskaben kan man finde nogle svar, men andre spørgsmål findes der ikke eksakte svar på (heller ikke på google.dk), her må man kort sagt undre sig. Den filosofiske undren er en disciplin, der søger at understøtte børn (og voksnes) evne til at undre sig.
Hverdagen giver heldigvis fortsat anledning til mange samtaler, hvor man ikke kan google svaret, men når man i skolen skal arbejde med filosofi for børn, så kan litteratur og kunst give gode samtaler.
Den græske myte om Theseus’ skib kan illustrere det etiske spørgsmål: Hvad er et menneske, og hvornår er man ikke længere et menneske?
Theseus var en konge i Athen. Han skulle rejse med båd fra Kreta til Athen, og det blev en lang rejse, der varede mere end 300 år. Undervejs blev det naturligvis nødvendigt at udskifte dele af båden. Årerne blev slidt, masten knækkede, roret skulle fornys. Til sidst var alle dele på båden blevet fornyet. Intet var længere en oprindelig del. Spørgsmålet er nu: Er det fortsat ”Theseus skib”, eller er det et helt andet skib?
Det kan man undre sig over, inden man læser Peter Seebergs klassiske novelle ”Patienten” fra 1961. ”Patienten” er en novelle, der skildrer en mand, der får en lang række transplantationer, hvor både lemmer og organer bliver udskiftet. Hovedpersonen i novellen lider af sygdommen ”almindeligt bortfald”, og han skal i den forbindelse have fjernet sit ben. Lægerne på hospitalet er dog meget fortrøstningsfulde og fortæller patienten, at der ingen grund er til bekymring, da den nye benprotese vil fungere langt bedre end det oprindelige ben. Sygdommen spreder sig, og indenfor kort tid er det andet ben ligeledes erstattet af en protese, og efterfølgende bliver begge arme også udskiftet. Efter et stykke tid uden operationer eller transplantationer (mens manden ligger i sygesengen og hækler med store masker) vender sygdommen tilbage, og denne gang rammer den organerne, hvor både lunger, nyrer og tarme udskiftes. Lægerne fortæller ham nu, at sygdommen ikke længere kan sprede sig til flere organer, men det viser sig, at de tager fejl. Sygdommen har nu ramt patientens hjerte, som også kræver en udskiftning. Til sidst får patienten fjernet sit hoved og erstattet med et nyt.
Er ”patienten” fortsat ”sig selv”, eller er han en anden? Hvor mange dele af et menneske kan man fjerne, før mennesket skifter identitet? Og er det hovedet, der er det vigtigste for identiteten, eller er det hjertet? Eller lungerne? Eller?
Det kan give god anledning til at undre sig her. Og det kan også undre, at ”Patienten” af Peter Seeberg er en novelle fra 1961, der med nutidens plastikkirurgi og færdigheder inden for organtransplantation er særdeles aktuelt.
Også i børnebøger er der et godt afsæt for mange filosofiske spørgsmål: hvad er løgn, sandhed, ærlighed, retfærdighed, glæde, lykke og savn. Når Kim Fupz Aakesons urolige dreng Vitello lyver for at få slik, så kan man også filosofere over, hvor meget man må lyve. Og må man lyve lidt eller meget, hvis det nu ikke går ud over nogen eller noget. Og i Karrebæk og Nielsens billedbog ”Da Gud var dreng” er der stof til mange filosofiske samtaler om, hvorledes verden så ud, før Gud skabte den. Kan man lege gemmeleg i en verden, hvor der ikke er lys og mørke og jord og himmel? Nej, vel. Og hvordan fandt Gud egentlig på de mange ting, der findes i verden?
Nysgerrighed og evnen til at undre sig over verden er et vigtigt grundlag for al læring. Derfor er det godt, at der netop nu er udkommet en bog med titlen ”Filosofi i skolen” af Louise Nabe-Nielsen. Her gives gode og konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde filosofisk i skolens mange fag. Ikke blot i dansk, men også i billedkunst, naturfag og matematik.
I filosofi søger man efter et svar. Det særlige ved filosofien er så, at der ikke er et svar, men det er vejen og samtalen om svaret, der er … ja, der er svaret.
Den amputerede mand i ”Patienten” siger selv:” Jeg beundrer lægekunsten, jeg er den dybt taknemlig, den skylder jeg mit liv og mit velvære, men den kan ikke svare på, om de tanker jeg tænker stadigvæk er mine, eller om de er min formands, og om det for eksempel er muligt for mig at huske alle de tanker, som han har tænkt.”
P.S. ”Filosofi i skolen” af Louise Nabe-Nielsen er udgivet på Hans Reitzels Forlag.
