Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Finsk skolehverdag på Päivänkehrä Skole
Den finske skole ser ud til at turde tro på de klassiske dyder for god undervisning: Rutine, forudsigeligehed – og et stort fagligt engagement fra lærernes side. Timen begynder i 3. klasse. Så står alle elever i 3. klasse bag stolene. ”Godmorgen 3. klasse. Og så sætter vi os ned.”Og det gør de så. Så trækker Laassi et nummer fra posen til julekalenderen. Det er en elektronisk julekalender, der viser Det historiske museum i Helsingfors. Her under låge nummer 4 er der et spørgsmål: ”Hvem er lille, bevæger sig rask, lever mest om natten og får en fire- fem unger?” Svaret er ….. ”rödräv”. Og så ser vi en lille sødeste film om en lille rævefamilie.
Skoledagen på Päivänkehrä skole
Så står alle elever i 3. klasse bag stolene. ”Godmorgen 3. klasse. Og så sætter vi os ned.”Og det gør de så. Så trækker Laassi et nummer fra posen til julekalenderen. Det er en elektronisk julekalender, der viser Det historiske museum i Helsingfors. Her under låge nummer 4 er der et spørgsmål: ”Hvem er lille, bevæger sig rask, lever mest om natten og får en fire- fem unger?” Svaret er ….. ”rödräv”. Og så ser vi en lille sødeste film om en lille rævefamilie.
Klassen består af 18 elever, de sidder ved gruppeborde, de har alle fundet deres plads helt stille. Måske skyldes det, at der ved døren stod en ung pige, en pædagogisk assistent, der sørger for, at matematiklæreren kan få ro til at lave matematik.
Så går matematikundervisningen i gang. Først er der hurtigregning. Alle eleverne går op til små plastikkasser, hvor de tager en lille seddel med ti tabel-regnestykker. Uret sættes i gang, og i løbet af to minutter skal man så regne ti tabelstykker, lette eller svære – alt efter hvilken tabel, de nu har fået.
Der bliver lidt uro undervejs, og Daniel må lige have en hånd i ryggen for at fokusere på tabellerne.
Så er der ”regnebogsregning”: ”I dag må du selv vælge: Du kan tage siden med en stjerne, med to stjerner eller tre stjerner. Det vælger du. Der er nogle spørgsmål, dem tager vi lidt efter lidt. Det er repetition, så der kommer ikke noget på tavlen. ” Vil de havde hjælp, så rækker de hånden op, så kommer læreren.
Al undervisning foregår på svensk. Og lige nu er der helt, helt stille.
Lidt over elleve er der lunsj. Skolelunsj. Alle elever fra 3. klasse stiller op på række ude på gangen. I samlet trop går klassen mod kantinen, hvor der igen stilles op på række. Helt i bedste håndboldcup-stil tager man en bakke og forsyner sig med en tallerken til suppe, et par appelsinbåde, knækbrød i frit valg (det er en svensktalende klasse, det kræver rigeligt med Wasa-knækbrød). Så spiser eleverne i ro og orden, alle lærere spiser samme sted og samme mad. Efter et frikvarter, der naturligvis er udendørs, så fortsætter undervisningen.
Og hvad er så det særlige ved den finske skole i praksis:
Fokus på en disciplin, der tages alvorligt uden at være påtaget. Eleverne kender rutinen, de kender indledningen på timen, de ved, at man skal stå bag stolen, man skal have tasken hængt op, når der klappes tre gange klapper man med, og der er ro. Nemt, tænker man, når man ser det. Eleverne har lært det fra første klasse, så det falder dem ikke svært. Og det giver en frihed, at der er faste rammer.
Der er en skole, der har iscenesat ro og nærvær. Alle elever har indesko, det giver ro på gangene, og man kan (helt elementært) ikke finde det samme fodfæste for løb, slagsmål eller almindelig fysisk chikane, når man ikke har sko på. (Og helt særligt: mens der arbejdes med billedkunst, kan man se en hyggelig pejs på den store skærm i klassen.)
Lærerne har ”eget klasserum”. Det er eleverne, der kommer ”på besøg” i lærerens lokale. Derfor er lokalerne indrettet, sådan som den enkelte lærer trives bedst. Ting, bøger, udsmykning, stoleopsætning, undervisningsmateriale – alt er på det sted, som læreren har tænkt. Der er ikke ”skumle skammekroge” med alt muligt ukendt ragelse, som ingen ved, hvor hører hjemme.
Skolelederen overlader al pædagogisk virksomhed til lærerne, der arbejder meget i team. Det er lærerteamet, der har overblikket over de pædagogiske udfordringer. Der er en frihed under ansvar, der værdsættes.
Der arbejdes hen mod mindst en times fysisk aktivitet hver dag. Vi så ingen overvægtige børn, der var glade børn i joggingsbukser og sweatshirts, og alle pigerne her (helt som i danske skoler) har hestehale eller spændende fletninger.
Lærernes autoritet er accepteret. Eleverne har respekt for lærerne, en respekt der er givet med hjemmefra (eller den er tillært). Det betyder også, at der opdrages. Dagen lang.
Der er skolelunsj. Alle lærerne spiser med. Eleverne spiser med. Hver dag.
Hertil kommer helt sikkert noget, der ikke kan ses på en enkelt dags besøg, men det fremgår klart af elever og læreres samtaler, at eleverne tages alvorligt. Lærerne forventer, at eleverne arbejder. Eleverne tages til tider med på råd, når der samtales om dagens program. Når klokken er to kan eleverne gå hjem. De skal sikkert til ishockey, til cheerleading (til samme ishockey) eller de skal hjem for at bage karelske riskager. Måske gamer de også.
Den finske skole ser ud til at turde tro på de klassiske dyder for god undervisning: Rutine, forudsigeligehed – og et stort fagligt engagement fra lærernes side.
P.S: Tankevækkende: Læreren spurgte: Har nogen været i Danmark? Det havde de ikke, men en hel del havde været i Legoland.
Bodil Christensen
Læreruddannelsen i Aalborg
