Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Hvorfor er finske skolebørn så gode til at gå i skole? del 4
Vejen mod bedre uddannelse i Danmark bør nok være mere finsk end amerikansk. Der er grund til at glæde sig over, at Pasi Sahlberg skriver så tungt og vægtigt med en sådan lethed i sproget og fremstillingen, at man bare gerne læser med. Det er en bog i ledelsesserien ”Ledelse lige til”. På sin vis er alle lærere ledere af klasserum og læring, de vil også have glæde af at læse med.
Pasi Sahlberg giver svaret på spørgsmålet: Hvorfor er finske skolebørn så gode til at gå i skole?
De mange intelligenser, cooperative læring og kunsten at udvikle sig som lærer gennem kollegial sparring. Det er tre ”amerikanske” teorier, der aldrig rigtig er slået an i det amerikanske skolesystem, der fortsat er præget af konkurrence, test, sortering og individuelle læringsprocesser. Det er amerikanske forskere, der har givet det teoretiske afsæt for førnævnte tre praktiske tilgange til læring, men Gardner, Kagan og Sarasons teorier er mere værdsat i det finske (og nordiske) skolesystem, end i det amerikanske.
Der er tre gode praktiske tilgange til læring, man bør huske på, siger Sahlberg. Pasi Sahlberg er en venlig finsk skoleforsker. Han har undervist på Læreruddannelsen i Helsinki. Han er gæsteprofessor ved Harvard University , og han har udgivet en lang række bøger om uddannelse, senest er der fra Dafolo kommet en lille blågrå bog med titlen: ”Fire strategier til en bæredygtig skole.” Den kan man læse. Små sider med klogt indhold, og det er skrevet med humor og den lethed det (i lykkelige øjeblikke) kan give, når forfatteren er forsker i undervisning og didaktik.
I det finske skolesystem har man sørget for at de tre tilgange er synlige.
De mange intelligenser betyder at der er mange måder at lære på. Standardiserede test fokuserer i høj grad på logisk og sproglig intelligens, men der er interpersonelle, intrapersonelle, rumlige, kinæstetiske, visuelle, auditive og æstetiske intelligenser. Lærerne må bruge forskellige undervisningsmetoder, pædagogikker og aktiviteter, så flest muligt elever lærer mest muligt. Alle lærer ikke på samme måde. Det må der tages hensyn til.
Det er mere end 100 år siden, at John Deweys forskning viste, at børn lærer mere når de arbejder med problemstillinger fra det virkelige liv og i små grupper, end hvis de bliver undervist af en lærer i store klasser. Klart og indlysende. I dag arbejdes der meget pragmatisk med denne tankegang i kooperative lærings mange gruppesammensætninger.
Endelig har forskere erkendt, at kollegial sparring giver gode resultater i form af stærke faglige læringsmiljøer i skolen. Det er også en del af den finske lærerstands prestige, at man har etableret sådanne stærke kollegiale faglige fællesskaber.
Efter denne svada mod det amerikanske skolesystem, der ikke værdsætter sine egne forskere, så giver Pasi Sahlberg fire gode råd til skolelederne:
Gør frikvartererne til barnets ret (finske børn har blot 180 skoledage om året, og de har overkommelige skoledage med frikvarter)
Brug small data til store forandringer (lederne må gerne vide, hvad der sker i undervisningen. De kan med fordel gå ud i hverdagens klasserum)
Skab en højere grad af lige muligheder i uddannelsessystemet (det skal være gratis, der skal være lige vilkår på små, og store skoler, skoler i byen og på landet og der skal være adgang til uddannelse for alle, - også de udfordrede elever)
Undgå myter om den finske skoler
Finske skoleelever er gode til PISA-test. Men det betyder ikke, at der arbejdes målrettet på at klare testene. Afslutningsreplikken hos Sahlberg lyder: ”Faktisk har det aldrig været en målsætning i finsk politik at klare sig godt i PISA-undersøgelserne. I stedet fokuserer uddannelsespolitikker nu på at udvikler billedkunst, musik og idræt for alle elever på alle skoler i håbet om, at det kan forbedre elevengagementet på skolen. Siden 2016 har det været et krav, at alle skoler inkluderer en times fysisk aktivitet om dagen for alle børn. Det fremhæves også som et afgørende element af læring, trivsel og sundhed, at børnene har tid til at lege i og uden for skolen.”
Vejen mod bedre uddannelse i Danmark bør nok være mere finsk end amerikansk. Der er grund til at glæde sig over, at Pasi Sahberg skriver så tungt og vægtigt med en sådan lethed i sproget og fremstillingen, at man bare gerne læser med.
Det er en bog i ledelsesserien ”Ledelse lige til”. På sin vis er alle lærere ledere af klasserum og læring, de vil også have glæde af at læse med.
Bodil Christensen
Læreruddannelsen Aalborg, Professionshøjskolen UCN
