Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Hvorfor er finske skoleelever så gode til at gå i skole, version 2
Peter Vesterbacka, opfinderen af Angry Birds, siger: ”Den finlandske skole giver plads til initiativer og kreativitet. Forskellen mellem finske gymnasieelever og andre er, at i Finland får man lov til at tænke selv. Skolesystemet fremmer den analytiske tænkning, hvor der ikke er færdige svar. Vi skal være stolte af det, vi har, - men vi skal aldrig være tilfredse.”
Hvorfor er finske skoleelever så dygtige, version 2
Lærerstuderende fra 2. årgang på Læreruddannelsen i Aalborg leder fortsat efter svaret på. Hvorfor er finske skolebørn så dygtige til at læse?
Først et citat fra Peter Vesterbacka, opfinderen af Angry Birds, der gentagne gange har rost det finske skolesystem. Han siger:
”Den finlandske skole giver plads til initiativer og kreativitet. Forskellen mellem finske gymnasieelever og andre er, at i Finland får man lov til at tænke selv. Skolesystemet fremmer den analytiske tænkning, hvor der ikke er færdige svar. Vi skal være stolte af det, vi har, - men vi skal aldrig være tilfredse.”
De kompetencer, eleverne skal tilegne sig i den finske skole er:
Man skal lære at tænke selv og at lære selv
Kulturelle og kommunikative kompetencer
Hverdagslivskompetencer
Multi-literacitet
Digitale kompetencer
Arbejdslivskompetencer og entreprenørskabskompetencer
Muligheder for at påvirke samfundets udvikling i retningen af bæredygtighed
Det minder en hel del om den danske folkeskole. Det er interessant, at den første kompetence er ”evnen til tænke selv og lære selv”. Det er denne kompetence, Angry-Birds-opfinderen også værdsætter i særlig grad.
Der er også nogle udfordringer (utmanninger, som vi siger på svensk), der lyder:
1. Det er bekymrende med den store forskel på præstationen i et kønsperspektiv. Piger er bedre til at gå i skole end drenge.
2. Den socioøkonomiske forskel betyder en del.
3. Der er regionale forskelle på elevers studieresultat. Storbyernes elever præsterer bedre end elever i Udkantsfinland.
Dette minder en del om udfordringerne i den danske skole.
Faktisk er der mange flere ligheder end forskelle mellem den danske og den finske folkeskole. Den finske skoles udfordringer ser vi også i Danmark; selv når det gælder fokuseringen på inddragelse af det omgivende samfund, muligheden for at optimere klasseindretningen med møbler, der er befordrende for mange slags læring og endelig den altid standende udfordring fra den digitale hverdag.
Hvor er forskellen så? Hvorfor er finske skolebørn bedre i Pisa-test end danske børn.
Denne dag kom et svar fra Pamela Granskog, undervisningsrådet UBS. Pamela Granskog er svensksproget (tak for det, havde orienteringen været på finsk, så….), og hun gav næsten det samme svar som rektor for Vik Øvelsesskole.
Først nogle tal:
90% af finske lærere er tilfredse med arbejdet
70 % ville vælge lærerarbejdet igen
60 % mener, at deres arbejde værdsættes af samfundet.
Dernæst lød svaret:
Lærerne er akademisk uddannelse
Forskningen spiller en stor rolle i læreruddannelsen
Ingen eliteskoler, alle har samme forudsætninger. Der findes privatskoler, men der er ikke mange.
Så nemt kan det være. Flere penge til læreruddannelsen, mere status til professionen og en forskning, der bliver integreret i skolens hverdag.
Vi leder videre efter et svar.
P.S. Man kan fortsæt tænke: Er det skole-lunsjen, der gør forskellen eller er det den store metodefrihed hos den lokale skole, der betyder noget. Rammerne er på nationalt plan, men den konkrete udformning af læreplanen sker lokalt.
P.S.S: Eller er svaret, at eleverne skal spille mere Angry Birds?
