Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Ikke alle kan vælge ret første gang. Ikke alle skal være lærere

Frafald på Læreruddannelsen? Man kunne jo vælge at vinkle frafaldsdiskussionen således, at man satte fokus på, hvorledes det lykkes for 73 % at gennemføre uddannelsen. Det er jo ret godt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreruddannelsen: Fokus på at gennemføre en uddannelse eller fokus på frafald

”Folkeskolen.dk kunne tirsdag afsløre, at den nye læreruddannelse har skuffet, når det kommer til bekæmpelsen af uddannelsens massive frafald.” Sådan står der i artiklen, der omhandler frafaldsstatistikker fra alle landets læreruddannelser. ”Massivt frafald” står der, og det lyder ikke godt. Men man kunne jo overveje, hvad der er et rimeligt frafald. Jeg tror, at alle med tilknytning til læreruddannelsen vil vide, at det er ganske vanskeligt at være lærer, derfor må de studerende med omhu vælge uddannelsen til – eller fra. Som underviser på Læreruddannelsen i Aalborg i mange, mange år, så har jeg kun respekt for de studerende, der allerede på uddannelsens første år vurderer, at det ”ikke lige er mig” at være lærer. Det er en meget kompleks profession, der uddannes til.

a) Man skal som lærer kunne sit fag (dermed skal man kunne fordybe sig i teori, men man skal også kunne vælge det relevante fra det uvæsentlige).

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

b) Man skal kunne samarbejde (der er meget gruppearbejde, man skal have sociale kompetencer såvel som lærerstuderende som når man er lærer).

c) Man skal kunne tackle alle konflikter på et splitsekund. Man skal have dømmekraft, mod og stå med begge ben på jorden, når elever bliver uvenner eller når forældre bliver urimelige.

d) Man skal kunne ”tåle” at blive set på, - altid. Af eleverne, af politikerne af forældrene. Man kan ikke have en dårlig dag, uden at nogen ser det. Man skal altid være klædt på til blive vurderet af 7. klasse.

Når frafaldet efter første år på studiet er på 13 % (på UCN), så er det efter min mening et ganske udmærket tal for, at der har været tre studerende på et hold på 30, der tænker: ”Nej, det her er ikke mig”. Frafaldet efter fire år med den nuværende læreruddannelse er på UCN 27%, det vil sige, at hver fjerde har fundet en anden uddannelse undervejs. Det har været et ønske i mange år, at studerende skulle afklares om uddannelsesvalg så tidligt som muligt i uddannelsen. Det ser ud til, at det er sket.

Når Læreruddannelsen i UCN har et så lavt frafald i forhold til de øvrige læreruddannelser, så kan det skyldes tilfældigheder, men det kan også skyldes den målrettede indsats, der har været ”altid”. Det var på dagsordenen i 2008, det var også på dagsordenen i 2018. Og det vil være der i 2019, thi det er naturligvis altid lykkeligst, hvis unge mennesker vælger ret i første forsøg.

Læreruddannelsen i Aalborg i stillede i 2008 disse spørgsmål til sig selv:

1. Hvordan skaber vi høj studieaktivitet for flest mulige?

2. Hvad fremmer et godt fagligt og socialt studiemiljø – for studerende og alle medarbejdere?

3. Hvordan (og i hvor høj grad) skal man samle ikke-socialiserede studerende op?

Det resulterede i en række tiltag, der fortsat arbejdes med:

a) Studiesamtaler mellem underviser og alle studerende (enkeltvis på første årgang, gruppevis på anden årgang). Det er samtaler om studieindsats, om studiets udfordringer og krav.

b) Mentorsystem, så der uddannes mentorer, der går forrest i introforløbet for første årgan.

c) Studentervejledere (særdeles dygtige studerende), der kan vejlede medstuderende i forhold til alt (fagligt, socialt, personligt), der vedrører studiet.

Efterfølgende er der kommet flere tiltag, der helt sikkert også modvirker frafald:

a) Der er mødepligt på første og anden årgang

b) Der er øget praksissamarbejde., hvor der udover praktik fokuseres på en bred vifte af ”klassepraktik”- samarbejder mellem skole og læreruddannelse

c) Investeringer i studiemiljøet (gode studieforhold, gode sociale rammer).

d) En kompetent studieadministration, der venligt giver svar på alt fra busruter til uddannelsesstøtte og skemaposistioner.

Først og sidst er det dog (som i folkeskolen og i alle undervisningssammenhænge) også et spørgsmål om relevant faglig viden, der formidles af engagerede undervisere, der har haft tid til at forberede sig. Alexander Von Oettingen, dr. pæd. prorektor UC Syd medforfatter til artiklen "Universitetsskoler som et initiativ til fastholdelse af talentfulde studerende" siger således: "Det største problem for den danske læreruddannelse er, at den har mistet sammenhæng og historicitet. Den har ikke et livsperspektiv mere, kun læringsmål og kompetencer. Når læreruddannelsen ikke kan tilbyde meningsperspektivet, tilbyder vi ikke, hvad de studerende søger, og derved risikerer vi, at de dropper ud. Meningsfuldhed og sammenhæng er svaret mod frafald."

Måske er der her i indlægget nogle svar på det lave frafald på Læreruddannelsen i UCN. Måske er det noget helt tilfældigt, det er meget vanskeligt at få data på de studerende, der vælger uddannelsen fra.

  Man kunne jo vælge at vinkle frafaldsdiskussionen således, at man satte fokus på, hvorledes det lykkes for 73 % at gennemføre uddannelsen. Det er jo ret godt.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk