Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Jeg glæder mig hver dag …
”De siger alle sammen godmorgen, når vi kommer ind på lærerværelset. Alle. Lige fra lærerne til kontoret og til rengøringen. Man føler sig så velkommen. Og vi kan få lov at være med i alle de fag og klasser, som vi gerne vil være med – udover vores praktikskema.” Sådan lød det hele den fredag, hvor jeg besøgte en af Læreruddannelsens praktikskoler
Jeg glæder mig hver dag …
”De siger alle sammen godmorgen, når vi kommer ind på lærerværelset. Alle. Lige fra lærerne til kontoret og til rengøringen. Man føler sig så velkommen. Og vi kan få lov at være med i alle de fag og klasser, som vi gerne vil være med – udover vores praktikskema.”
Sådan lød det hele den fredag, hvor jeg besøgte en af Læreruddannelsens praktikskoler. Skolen, der her omtales, er en stor skole med flere spor. Der er lidt over fyrre lærere og pædagoger på skolen, og de mødtes på det fælles lærerværelse, hvor der også var to borde til de femten studerende fra første årgang.
Sammen med lærere og studerende holdt jeg de obligatoriske trepartssamtaler, hvor det er de studerendes praktik og praktikopgave, der er på dagsordenen. Det er herligt at møde så mange praktiklærere, der har så megen lyst til at videregive egne erfaringer, dele undervisningsplaner og praktisere lærerkompetencer. Ja, det er deres opgave, kan man tænke. Men gennem alle samtaler lyste en stor glæde ved at være lærer.
”Vi har det simpelthen så sjovt her på skolen”, sagde en af lærerne, når hun skulle opsummere, hvad der var det vigtige ved lærerarbejdet. Det lyste også ud af pausernes samtale, hvor formiddagskaffen hver fredag er på særlig højt niveau med lun leverpostej, rundstykker, ost og kager.
Formiddagskaffen (og alle de andre pauser med madpakker eller kaffe) blev indtaget ved et langt fællesbord med plads til alle, der var på skolen den dag.
Et langt fællesbord er langt mere rummeligt end mindre borde, hvor klikerne altid kan fordele sig efter interesser. Med fællesbordet slipper man for et bord for ”de gamle”, ”fodboldspillerne” eller ”matematiklærerne”. Helt banalt, men der var tænkt over det.
Den faglige samtale forløb efter den dagsorden, der nu var sat af studerende. Den var hos de fleste fokuseret på udfordringerne i ”klasseledelse” (konflikter på forskellige måder, evnen til at skabe ro, gruppedannelse og alt det, der fylder en lærers dag) og ”relationsarbejde” (hvordan samtaler man, hvordan får man dem til at arbejde seriøst, - for ikke at tale om: Hvordan får man dem til at have tillid og tiltro til undervisningen).
Sådan var alt godt. Der blev talt fagligt og med teoretisk og praktisk belæg for det, der mødte de studerende i praktikken. Og det lyste ud af lærerne: ”Vi glæder os hver dag over arbejdspladsen”.
Men…. Først og sidst: Det er en fornøjelse for læreruddannelsen, når folkeskolens lærere så klart formidler en glæde ved professionen og hverdagen.
Eksemplet her er ikke unikt. Det har været genkendeligt på mange af de praktikskoler, jeg har besøgt i forbindelse med praktik. Her lærer de noget om glæden ved professionen.
Tak for det.
Bodil Christensen
Læreruddannelsen, Aalborg UCN
