Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Kysymys! Finsk er et nemt sprog.

Når man læser sig ind på et andet sprog, så bliver man opmærksom på sit eget. Dansk lyder jo enormt let og indlysende for en dansker, mens det for alle ikke-danske er et rødgrød-med-fløde-og-kartoffel-sprog. Det er således ikke for at blive flydende finsktalende, at det giver god mening at se på gloser og grammatik i det finske sprog. Det er først og fremmest for at se det fælles og det forskellige i to sprog. Finsk har en anden sprogstamme. Hvor dansk tilhører den indo-europæiske sprogstamme, så tilhører finsk den uralske sprogstamme.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Finsk er et nemt sprog. Kysymys!

Kysymys? Altså: Er der spørgsmål? Kysymys. Et finsk ord, man har lyst til at bruge som låneord i dansk.

Når man læser sig ind på et andet sprog, så bliver man opmærksom på sit eget. Dansk lyder jo enormt let og indlysende for en dansker, mens det for alle ikke-danske er et rødgrød-med-fløde-og-kartoffel-sprog. Det er således ikke for at blive flydende finsktalende, at det giver god mening at se på gloser og grammatik i det finske sprog. Det er først og fremmest for at se det fælles og det forskellige i to sprog. Finsk har en anden sprogstamme. Hvor dansk tilhører den indo-europæiske sprogstamme, så tilhører finsk den uralske sprogstamme. Derfor har de en anden grammatik:

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Ulkona ei tuule. Det blæser ikke derude.

Ulkona ei tuulle. Det blæser vel ikke derude.

Ulkona tuulee. Det blæser derude.

Det lyder nemt. Finsk er et nemt sprog. Det har kun 13 konsonanter: p,t,k,d,s,h,v,j,l,r,m,n. Der er otte vokaler: o, ö, ä, a, e, i , u , y. Herefter kan man blot kombinere konsonanter og vokaler og man har herefter en lang række principper, der skal følges:

Man sætter endelser ind i ordstammen i stedet for at bruge præpositioner. Auto er bil, autossa er ”i bilen” og autoissasikinko er ”også i dine biler?”. Finsk er nemlig det, der med et fremmedord hedder et agglutinerende sprog. Det er et sammensat sprog. Når kirja betyder bog, så betyder kirjastoisssammekin ”en bog i vores bibliotek”.

Det svære er de mange kasus. På dansk bøjes kun i nominativ og genitiv, mens man på finsk har femten kasusformer. Nominativ, genitiv, akkusativ, partitiv, inessiv, elativ, illativ, adessiv, ablativ, allativ, essiv, translativ, abessiv, komitativ og instruktiv. De, der har haft besvær med den tyske kasserollebøjning kan her få en lidt større udfordring. Et ord kan bestå af ordets rod, tal, kasus, ejer og partikel.

Finsk tales af fem millioner mennesker, og de bor næsten alle i Finland. Der er dog også finsktalende områder i Sverige, Norge, Karelen, Estland og det russiske Ingermanland.

Når danske studerende og danske elever får et indblik i finsk, så sætter det netop fokus på det danske sprogs særkende. Dansk er et sprog, hvor subjekt, verbum og objekt kommer i en bestemt rækkefølge. Dette er et fællestræk hos de germanske sprog. Dansk minder en del om engelsk, det er en del plattysk, der er masser af låne56ord fra fransk, fra engelsk, fra Europa og Amerika.

Finsk er nemt at udtale, her er skriftsprog og talesprog meget tæt på hinanden. Her er dansk langt mere besværligt med de stumme ”h-er” og de bløde ”d-er”. Dansk har kun ni vokaler, men det kan udtales på mindst 16-18 forskellige måder, og der kan også skelnes mellem mellem korte, lange og stødte vokaler.

Dansk er således et nemt sprog i forhold til grammatik, men det er svært i brug. Finsk har en kompliceret grammatik, men man kan udtale alle finske ord uden megen tøven. Yksi, kaksi, kolme, nelja, viisi, kusi! Sådan lyder talordene, der (eller ville jeg aldrig kunne huske dem) også er navnene på de seks gæs i Selma Lagerlöfs ”Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige”

Moralen er: Skal man lære sit eget sprog at kende, så kan man med fordel fordybe sig i andre sprog.

Kiitos. Tak.

Kippis. Skål.

Moi. Goddag.

Så nemt er det. Kysymys.

P.S: I digtet ”Verdensborger” giver Benny Andersen et indblik i de mange låneord, der findes på dansk.

Powered by Labrador CMS