Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Litteratursamtale i et møde med Seminarieskolens 10. klasse
Formiddagens undervisning er det første møde mellem 10. klasserne og de lærerstuderende, der har læst sig ind på ”litteratursamtalens teori” (Mathias Bengtsson bacheloropgave fra juni 2019 har været det teoretiske bagtæppe), og nu skal de se, om teori og praksis hænger sammen. De lærerstuderende på Aalborg Læreruddannelse har haft til opgave at undervise Seminarieskolens fire 10.klasser i dansk. Temaet er ”litteratursamtale” – et begreb, der er ganske nemt at skrive teoretisk om, men som i virkeligheden kan være ganske svær.
Litteratursamtale i et møde med Seminarieskolens 10. klasse
”Patienten” af Peter Seeberg er en klassiker fra 1961. Manden, der gennem utallige operationer får amputeret sin krop. Hele kroppen. Først et ben, så et ben mere, så armene og til slut bliver hovedet skiftet ud. Hvornår holder han op med at være ”jeg”. ”Jeg er mig? Er jeg ikke?” spørger han sin kone, da alt er nyt.
Er han sig selv? Og hvornår er man ikke længere sig selv og hvor meget kan man skifte ud på et menneske, før ”sjælen” og identiteten forsvinder?
De lærerstuderende på Aalborg Læreruddannelse har haft til opgave at undervise Seminarieskolens fire 10.klasser i dansk. Temaet er ”litteratursamtale” – et begreb, der er ganske nemt at skrive teoretisk om, men som i virkeligheden kan være ganske svær.
Formiddagens undervisning er det første møde mellem 10. klasserne og de lærerstuderende, der har læst sig ind på ”litteratursamtalens teori” (Mathias Bengtsson bacheloropgave fra juni 2019 har været det teoretiske bagtæppe), og nu skal de se, om teori og praksis hænger sammen.
Det er Theseus’ skib, der er inspirationen. Theseus’ havde et skib, der i løbet af tiden fik udskiftet alle dele lige fra mast til ror. Alt. Og alle de gamle dele blev brugt til at bygge en ny båd. Så er spørgsmålet: Hvilket skib er det sande skib? Sådan har Theseus’ myte og ”Patienten” hos Seeberg en del tilfælles.
Spændende. Men er det spændende at diskutere, når man er elev i 10.klasse?
Det kan det blive.
De studerende havde en stor opgave i forhold til at få dialogen ind i rummet. Det tager sin tid. Men velforberedte forløb kan altid ændres efter dagsformen hos eleverne, og det blev også nødvendigt her.
Walk – and- talk, makkersamtaler, gruppearbejde, konkrete forståelsesspørgsmål, identifikationsspørgsmål og refleksionsspørgsmål var med i dagsordenen.
Det var før – under og efter-læsningen, der strukturerede dagen-
Et eksempel på spørgsmål til gruppen lød helt traditionelt:
”Efter læsningen….
I skal i grupper snakke om
har I fået nye tanker om forsiden
hvad handler teksten om
er teksterne troværdige og realistiske
var der noget, der undrede jer
har I læst noget lignende tidligere…”
Det væsentlige her for de lærerstuderende har været at få indblik i ”hvad og hvordan tænker 10.klasses elever om tekster”. Det gav dagen et indblik. Næste gang de to parter mødes til anden runde med undervisning, da vil de være endnu bedre forberedt på glæden ved brain-breaks, brain-wakes og flerstemmighed i klasserummet.
Det er – næsten – det gamle ”øvelsesskolekoncept” der her er taget i brug.
Tak til Seminarieskolens 10. klasser (og ikke mindst deres lærere) der vil være med i projektet.
Bodil Christensen
Læreruddannelsen, Aalborg
UCN
P.S: ”Refleksiv praksislæring – klassepraktik kaldes konceptet her på Læreruddannelsen i Aalborg, når vi taler om et udvidet praksisarbejde. Det er berigende for alle parter, - og det giver netop en sammenhæng mellem teori og praksis.
