Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Phillip Faber og et forsvar for fællessang

Morgensangen finder man i hverdagen på mange skoler. Forhåbentlig får endnu flere skoler blik for, at fællesskab og fælles glæde i hverdagen kan styrkes, hvis man også i skolen får plads til fællessang. Ikke bare hver for sig- men sammen. Indtil da må vi klare os med Phillip Faber på dr.dk kl. 9.05 i hverdagen. Phillip Faber siger: ” Vores ide om, at vi har en virkelig stor sangskat, er blevet bekræftet. Det gør mig glad og tryg i mit musikerhjerte. Sangene kan det, vi har haft på fornemmelsen, at de kan.”

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Phillip Faber og et forsvar for fællessang

”Den blå anemone”, ”Svantes lykkelige dag”, ”Godmorgen lille land”, ”Du er min øjesten”, ”Papirsklip” og ”Du kom med alt det, der var dig”. Det er nogle få af de sange, der er sunget til Phillip-Faber-morgensang på dr.dk – og ude i mange hjem.

Et helt simpelt program, hvor der er en kameramand, en lydmand og så Phillip Faber ved flygelet. Ja, og så Højskolesangbogen, Den danske Filmskats toner og en del Anne Linnet, Kim Larsen og Benny Andersen – musik. Faber synger fællessang, men det er en fællessang, der kun bliver fælles, fordi mange danskere hjemme på den anden side af en skærm, tager del i sangen. Et fantastisk koncept, der ikke helt erstatter skolens morgensang, men den giver en struktur, en rutine og et æstetisk indhold til dagene, der alt for nemt bliver fyldt med envejskommunikation og fjernundervisning og hjemmearbejde fjernt fra et arbejdsfællesskab.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Det er sange fra folkehøjskolen, efterskolen, skolen og hjemmene, der synges. Det er kulturens tekster, der kommer ud af højtalerne.

Kulturens tekster er en del af livstolkningens grundlag. For at finde et sprog, der kan udtrykke ambivalensen og modsætningerne i det faktiske liv, må man have ord og begreber, der kan beskrive virkeligheden. Måske findes de (også) i sangene, der bliver valgt til Fabers morgensang.

Det er tekster og toner, der fortolker hvordan det er at være menneske i mange forskellige sammenhænge. Det er eksempelvis:

– at vide, at man er en del af et fælles, demokratisk og folkeligt fællesskab, således som det står at læse i N.F. S. Grundtvigs: ”Er lyset for de lærde blot”

– at reflektere over meningen med tilværelsen, således som der opfordres til det i ”Uberørt af byens travlhed” af Lars Busk Sørensen

– at glædes over hverdagen, således som det sker i alle Bernhard Severin Ingemanns morgensange

– at være bevidst om sin egen læringsproces, således som Halfdan Rasmussen formulerer det i ”At lære er at ville”

- at kunne synge vemodige sange som Johannes Johansen: ”Du som har tændt millioner af stjerner”

- at kunne synge nostalgisk og patetisk med på Kim Larsens ”Tag mig med til Joanna”

– at kunne glæde sig over det gode ved livet og formulere sin glæde herved, således som Bjørn Afzelius gør det i ”Du är det finasta jeg vet”.

– at kunne dele sin erfaringer og oplevelser med andre, således om Benny Holst opfordrer til i ”Julies sprog”

– at være bevidst om at livet måske ikke altid er nemt og en dans på roser, men at det trods alt er livet værd, således som Jens Rosendal skriver i ”Du kom med alt det der var dig”

- at huske og mindes gode dage, timer og fællesskab, således som efterskoleelever gør, når de synger Per Krøis Kærsgaard: ”Linedanser” eller ”Giv os lyset tilbage”

Nogle tekster ”holder” sig i mange år, nogle i færre, men teksternes bæredygtighed hænger også sammen med såvel aktualitet som kvalitet.

Som litteratur (og sangteksterne er dansk guld-litteratur) kan alle tekster læses og synges med en konfirmativ, en formativ eller en diversiv funktion. Den konfirmative funktion er et udtryk for det vedtagne og etablerede, hvad enten det nu drejer sig om en national kanon, eller det drejer sig om et lokalt skolefællesskab. Den konfirmative funktion giver bekræftelse til hverdagen. Det er sådan, vi lever og er, tænker man (måske) når man synger.

Den formative funktion har dannelsen som omdrejningspunkt. Verden kan ses på en ny måde, man kan erkende det nye og udvide sin bevidsthed. Man erkender og ser kun noget nyt, hvis man allerede er indstillet og motiveret hertil. Vi er forskellige, men alligevel alle mennesker, tænker man (måske) når man synger.

Den diversive funktion er den afledende, den underholdende, den ansvarsfrie funktion, der på mange måder bedst fungerer i samspil med de to andre funktioner. Det skal der være plads til. ”Rapanden Rasmus” og ”Mariehønen Evigglad” har deres letheds tyngde i glæden ved sprog og i humoren. Man bliver (forhåbentlig) i godt humør, når man synger.

Morgensangen finder man i hverdagen på mange skoler. Forhåbentlig får endnu flere skoler blik for, at fællesskab og fælles glæde i hverdagen kan styrkes, hvis man også i skolen får plads til fællessang. Ikke bare hver for sig- men sammen. Indtil da må vi klare os med Phillip Faber på dr.dk kl. 9.05 i hverdagen.

Phillip Faber siger: ” Vores ide om, at vi har en virkelig stor sangskat, er blevet bekræftet. Det gør mig glad og tryg i mit musikerhjerte. Sangene kan det, vi har haft på fornemmelsen, at de kan.”

Powered by Labrador CMS