
Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog

Sabotørstien og stedbaseret læsning :-)
TV-serien "Kampen om det tunge vand" er set af "alle" nordmænd. Nu kan man følge i sabotørernes fodspor. Det er virkelig historiens vingesus, der fejer hen over fjeldet, når man går i sabotørernes fodspor, men naturligvis er der stor forskel på at gå på ski med oppakning i mørke, frost og mens man går en tung fremtid i møde, - og så at gå i fint mildt efterårsvejr med madpakke og godt støvler, hvor der også er infotavler og tydelig markering af ruten.
Kampen om det tunge vand
”Sabotørstien 8 km”, sådan står der i turbeskrivelsen for den rute, vi i efteråret fulgte fra fjeldet tæt på Rjukan og ind mod Rjukan og Vemork. Vemork var Norsk Hydros ”tungtvandsværk”, der under 2. Verdenskrig leverede tungtvand til tyskernes (forsøg på) produktion af atombomber. Sabotørstien er en fin rute. Den går fra Hardangerviddaens fjeld og ned til de stejle skråninger, der omkranser Rjukan. Rjukan er en norsk by, der med 8000 indbyggere er bygget med afsæt i netop den industri, der fulgte med Norsk Hydro og kraftværket og tungtvandsindustrien. I Rjukan ser man ikke solen de mørkeste seks måneder om året. Det er en by i en meget skarp dal.
Vemorkanlægget blev drevet af tyskerne under 2. Verdenskrig, og da det gik op for modstandsfolkene i Norge, at tungtvandsproduktionen var en vigtig faktor i tyskernes forsøg på at fremstille en atombombe, så blev Vemork et mål for sabotagegrupperne. Operation Freshmann, Operation Gunnerside og Operation Grouse blev sat i værk.
Først blev der i oktober 1942 kastet fire modstandsfolk fra Rjukan ned på Hardangervidda. De fire var trænet i England i kompagni Linge, som mange andre norske modstandsfolk. Det var en helt mislykket mission kaldet Freshmann, hvor intet gik godt for den større styrke, der fulgte de fire. Her døde de næsten alle. De fire Rjukanfolk, der var kastet ned, måtte vente på fjeldet vinteren over. De levede af lav, mos og et rensdyr, og som der står på infoskærmene, man møder undervejs, så fik de c-vitaminer gennem det grønne, man kan finde i rensdyrmaver. Det lyder som ny nordisk mad. At overvintre på Hardangervidda i skjul og uden at vide, hvornår man skal i aktion, det må have været noget af en udfordring. Den klarede de, og i februar 1943 kom Operation Gunnerside i gang. Her landede seks nye faldskærmssoldater på viddaen, de slog sig sammen med de fire ”rutinerede”, og de fik reddet oppakning og materialer i læ i en hytte i nærheden.
Mens de ventede på godt sabotagevejr, blev de overrasket af en gruppe unge nordmænd, der var på hyttetur. Det klarede de med en god dækhistorie. Så kom den 27. februar om aftenen. Alle var i hvid uniform og på ski (og med en tung rygsæk med bomber og sprængstof og værktøj) gik det mod Vemork. Samme rute som vandreturister nu kan følge, men naturligvis er der stor forskel på at gå på ski med oppakning i mørke, frost og mens man går en tung fremtid i møde, - og så at gå i fint mildt efterårsvejr med madpakke og godt støvler, hvor der også er infotavler og tydelig markering af ruten.
Sabotørerne nåede frem. De fulgte det sidste stykke et jernbanespor, der gik mod kælderen på tungtvandsværket, og operationen lykkedes. Værket blev bombesprængt. Da sabotageaktionen var afsluttet, flygtede de. En del af gruppen kom til Oslo, men de fleste flygtede på ski til det neutrale Sverige. Mere end 3000 tysker forsøgte at finde dem, men det lykkedes dem at nå de 400 kilometer væk til det sikre Sverige. Det tog 15 dage på ski.
En af modstandsfolkene var Joachim Rønneberg. Han var flygtet til England, da Norge blev besat, så han kunne indgå i den norske modstandsbevægelse. Da var han et par og tyve år. Så ung. "Vi tænkte mange gange, at vi kun havde en enkeltbillet", sagde han senere om Vemorkoperationen. Nu er han død. 99 år gammel.
Vemork-aktionen regnes for den mest succesfulde sabotageaktion i Norge under 2. Verdenskrig. Der er i 2015 lavet en tv-dramaserie ”Kampen om det tunge vand”, der er vist i Norge. Denne serie er set af (ifølge info-tavlerne) mere end halvanden million nordmænd. Og de er trods alt ikke mere end lidt over fem millioner.
Den første film ”Kampen om Tungtvannet” blev indspillet i 1948 med flere af de oprindelige deltagere i aktionen på rollelisten. Den britiske biograffilm: ”Telemarkens Helte” fra 1965 handler om samme aktion. Her var Kirk Douglas i hovedrollen.
Det kan anbefales at følge i sabotørernes fodspor. Det er en vandrerute på et par timer, og i godt vejr er den overkommelig, smuk og med god skiltning og information. Samtidig får man historien fortalt i de rette omgivelser. De var unge, sabotørerne. De havde ikke mobiltelefoner, Goretex-støvler, proteinbarer, gps og gode ski. De havde kompas, træski, uldne trøjer og så må de have haft viljestyrke, kampmoral og nationalfølelse i overmål. Hvad havde man selv valgt i deres situation, det vil de fleste nok tænke. Det er et spørgsmål, man heldigvis ikke skal kunne svare på.
P.S: Man kan finde ”Kampen om det tunge vand” på Netflix. Maibritt Saerens og Søren Pilmark (Pilmark i en god udgave af Niels Bohr) er på rollelisten.
Bodil Christensen
Læreruddannelsen Professionshøjskolen UCN