Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Sæt pris på litteraturen
Der læses også klassisk litteratur på Læreruddannelsen i Aalborg. En tyve-mands gruppe (dansk)studerende mødes to gange hvert semester for at tale om en bog, der udmærket sig ved at være en prisvinder. Nordisk Råds Pris, DR-prisen, De gyldne Laurbær og Nobelprisvindere har givet titler til ”Sæt pris på litteraturen”, som projektet kaldes.
Sæt pris på litteraturen
”En sommermorgen gik en ung mand og pløjede sin brakmark. Det var dejligt solskin, græsset var vådt af dug og luften var så frisk at ord ikke kan beskrive det. (…) Har man brug for mere end solskin og dejligt vejr for at være salig som et Guds barn i himlen?”
Det er indledningen til ”Jerusalem” af nobelpristageren Selma Lagerlöf, der lyder sådan.
Der læses også klassisk litteratur på Læreruddannelsen i Aalborg. En tyve-mands gruppe (dansk)studerende mødes to gange hvert semester for at tale om en bog, der udmærket sig ved at være en prisvinder. Nordisk Råds Pris, DR-prisen, De gyldne Laurbær og Nobelprisvindere har givet titler til ”Sæt pris på litteraturen”, som projektet kaldes.
Som undervisere på Læreruddannelsen i Aalborg tænkte vi for fem år siden midt i reformtider, nedskæringer og nye studieordninger: Det er altså vigtigt, at vi også bruger tid på det, vi synes er kernen i danskfaget, vi vil sætte pris på det, vi selv er optaget af. Vi vil også have glæde i faget.
Derfor fik vi (og tak til ledelsen for at støtte projektet) sat gang i ”Sæt pris på litteraturen”. VI har nu læst Selma Lagerlöfs ”Jerusalem”, vi har læst Kim Leine, Kjell Westö, Per Petterson. Vi skal læse Blixen og Babettes Gæstebud, vi har læst Alice Munroe og den underlige ”Askeblomster af Modigliania. Vi har læst Jon Fosses trilogi ”Andvake”, ”Olavsdraum” og ”Kvældsvævd” og vi har læst Vigdis Hjorth og Lagerkvist. Alle prisvindere. Og gode bøger. Men de bliver særligt gode, når der tales om dem af engagerede læsere.
Dagsordenen er helt simpel: Vi mødes i tre timer om eftermiddagen fra 16.00 – 19.00, der er en rundbordssamtale, hvor hver deltager læser et stykke, der har gjort særligt indtryk. Det kommenteres og spørges der på, og så går vi bordet rundt.
Til tider nå vi også de andet punkt: En særlig sætning, der har gjort indtryk.
Oplægget til hvert møde lyder:
Find den scene i bogen, der står tydeligst for dig. Scenen skal læses højt ved litteraturmødet
Overvej, hvad du synes er bogens vigtigste udsagn.
Hvad er det særlige, du hæfter dig ved, i netop denne bog.
Find en sætning, du vil dele med andre.
Bøgernes forside, bagside, - og .. andet af interesse
Herefter er der samtale.
Oftest når vi ikke længere end første del. Det er nemlig litteraturlæsere, der lægger mærke til meget, der er med.
Som en af Læreruddannelsens undervisere i dansk er det en glæde at deltage på lige fod i samtalen. Der er ingen didaktik i projektet, der er ikke tale om undervisningspotentiale, der er ikke biografisk læsning og litteraturhistorie – med mindre nogle af deltagerne finder det væsentligt at inddrage. Det er ”book-talk” i helt klassisk ”samtale-om-en-vigtig-bog”.
Og når 22- 40-årige læsere Lagerlöf, så lægger de mærke til meget mere end lektorer med mange bøger i bagagen. Det sætter vi pris på.
P,S Tilbage i 1890ernes Dalarna var der også store skoleklasser. I bogen finder man denne beskrivelse af en skolelærer, der virkelig stod med en stor klasse: ”I denne menighed havde de endnu ikke anskaffet sig en skolelærer, som havde gået på seminariet, de havde en gammeldags skolelærer, der blot var en selvlært bonde. Han var en dygtig mand, der alene kunne læse med hundrede børn; han havde været skolelærer i over tredive år og var meget anset.”(Selma Lagerlôf: Jerusalem, 1901 -2)
Bodil Christensen
Læreruddanenlsen i Aalborg
Professionshøjskolen UCN
