Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Skal du være lærer? Kan du lære at blive lærer? Læreruddannelsen og optagelsessamtaler

Mange uddannelser gør brug af en kombination af samtaler og karaktersnit. Endnu flere overvejer dette. Det kan kun anbefales, at der fokuseres på så vel karakteren som karakterer. Skal du være lærer? Kan du lære at blive lærer? Det er kort sagt de to spørgsmål, optagelsessamtalerne gerne skal give svar på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal du være lærer? Kan du lære at blive lærer?

Læreruddannelsen og optagelsessamtaler

”Jeg synes det var en spændende samtale. Man blev udfordret på mange forskellige områder. Først og fremmest at man skulle lave en analyse, men at man samtidig skulle tænke over at sælge sig selv, og komme med gode begrundelser for hvorfor det var netop det man ville.” Sådan siger Kasper, der er en (nuværende) lærerstuderende om den optagelsessamtale, der kan give adgang til læreruddannelsen, hvis karaktersnittet ligger under syv.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Maria siger: ”En super behagelig samtale, som forgik stille og roligt. Jeg var endnu mere sikker på at de var folkeskolelærer, jeg vil være, da jeg gik ud fra samtalen. Det var spændende og lærerigt at tale med lærerne om de cases, man skulle arbejde med. Det føltes overhovedet ikke som en prøve.”

Mange uddannelser søger at kvalificere ansøgerfeltet gennem optagelsessamtaler af forskellig slags. Der er samtaler til medicinstudiet på Syddansk Universitet, til Journalisthøjskolen i Århus, og der er samtaler, der kan give adgang til læreruddannelsen. Samtaler giver et mere nuanceret billede end tal (alene) kan give:  ”Det er ikke karaktererne, der tæller, det er karakteren”, som det lyder med et godt slogan i den pædagogiske verden.

Når man ikke har et karaktersnit på syv fra den gymnasiale uddannelse, så kan det skyldes mange forskellige ting. Nogle beretter om en manglende fokusering på fagligheden, andre har haft personlige problemer, og nogle har ”blot” været for unge til at se andet end fest og farver og fredagsøl. Nu er det så et uddannelsesvalg, det gælder, og her er det en glæde, at kvote-2 –ansøgningen kan give mulighed for, at man kan tage en uddannelse, også selv om man først ”bliver voksen og målrettet”, når man er fyldt tyve år.

Til læreruddannelsen er det to cases, der danner grundlag for optagelsen. Først er der en case, hvor man som lærer skal forholde sig til nogle (mere eller mindre problematiske) elever, og hvor man skal tænke sig som en del af lærerprofessionen. Man kan eksempelvis mene noget om Anton, som man møder i denne case:

”Anton, ikke været i skole. Heller ikke i ugerne op til praktikken har han været i skole. Forældrene har sygemeldt ham. Klassens dansklærer, Elisabeth, der er de studerendes praktiklærer, har fortalt, at Anton faktisk ikke er syg, men at forældrene lader ham blive hjemme, fordi han ikke vil i skole. Anton kommer fra et hjem med veluddannede forældre, der sørger for pasning, når de er på arbejde. Antons ældre bror går i 8. klasse på skolen uden fravær.” Hvad vil man gøre, for at Anton kommer i skole? Skal der særlige foranstaltninger til, er Anton syg, eller er der nogle faglige problemer i skolen, som læreren er uvidende om. Der er nok at tænke over som kommende lærer, og det giver afsæt for mange gode samtaler om samarbejdet i skolen. Der er mange didaktiske, pædagogiske og etiske problemstillinger.

Efterfølgende er der en case, hvor man som wanna-be-studerende skal læse en fagtekst. Som studerende skal man kunne sætte sig ind i fagligt stof, og det er det, man bliver prøvet i. Der er artikler, hvor man som ansøger skal finde problemstillingerne, tjekke kilder og kunne give udtryk for tekstens hovedindhold, og hvad man som kommende lærer tænker om teksternes indhold og validitet.

Skal du være lærer? Kan du lære at blive lærer? Det er kort sagt de to spørgsmål, optagelsessamtalerne gerne skal give svar på.

Optagelsessamtalerne giver ansøgeren et billede af uddannelsen, men den frasorterer også de ansøgere, der ikke umiddelbart har kompetencerne til at blive lærer. Der sker en forventningsafstemning, og det har vist sig, at flere studerende bliver sikre på valget af uddannelse. Det er godt. Jo færre, der vælger forkert i første hug, jo bedre.

Martin, der søgte ind i 2018, siger: ”Til optagelsessamtalen får du virkelig lov til at tænke iver hvorfor det er at du vælger netop denne uddannelse. Det hele foregår på en stille og rolig måde med en samtale på uddannelsesstedet.”

Mange uddannelser gør brug af en kombination af samtaler og karaktersnit. Endnu flere overvejer dette. Det kan kun anbefales, at der fokuseres på så vel karakteren som karakterer.

Bodil Christensen  

Læreruddannelsen, Aalborg