Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Skriften fra Saga Sølvisdatter fra Hvidøy, Karanagalaksen

Tanken om, at nogen kan sidde om mange hundrede år og læse det, jeg og andre har skrevet, gør mig en smule overvældet og samtidig rørt. At vores ord kan række ud og nå mennesker, jeg aldrig kommer til at møde. At vi på den måde bliver knyttet sammen på tværs af tid og rum. At vores erfaringer og tanker måske kan bruges til noget. ” Det er sådan, de fleste forfattere må ønske det. De må ønske at ramme ud i verden netop på den måde, som litteraturen kan række ud. Litteraturen kan nå mennesker på tværs af tid og rum.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skriften fra Saga Sølvisdatter fra Hvidøy, Karanagalaksen

”Tanken om, at nogen kan sidde om mange hundrede år og læse det, jeg og andre har skrevet, gør mig en smule overvældet og samtidig rørt. At vores ord kan række ud og nå mennesker, jeg aldrig kommer til at møde. At vi på den måde bliver knyttet sammen på tværs af tid og rum. At vores erfaringer og tanker måske kan bruges til noget. ”

Det er sådan, de fleste forfattere må ønske det. De må ønske at ramme ud i verden netop på den måde, som litteraturen kan række ud. Litteraturen kan nå mennesker på tværs af tid og rum.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Det sker for Saga Sølvisdatter, høvedskvinden på Hvidøy i Karanagalaksen. Hun overførte sit efterskrift fra Brimdirs hukommelse til Centralen i Cirklens Hus.

Inden hun nåede så frem til efterskriftet er der sket meget. Virkelig meget. Alt dette kan man læse om i Cecilie Ekens trilogi om Saga Sølvisdatter, Illarion og alle hjælpere og modstandere i kampen om en fredelig sameksistens i Karanagalaksen.

Det er en fantasy-science-fiction-serie, der foregår i Karanagalaksen, hvor Hvidøy er en fredelig planet beboet af mennesker, der er ærlige, ordholdende, imødekommende, legende og så har nogle af menneskene her en helt særlig Styrke.

Cecilie Eken har opbygget et univers, et science-fiction-univers, hvor der er elementer fra mange tider. Som introduktion garanterer storarkivaren Z. BnBaruch for ægtheden ”med både hånd og segl”. Det viser sig, at denne storarkivar begyndte sin karriere som referent af ”hvad der virkelig skete” allerede som 14-årig, da han rejste med Saga Sølvisdatter. ”Styrke”, ”Tillid” og ”Forbund” hedder de tre bind i serien.

Cecilie Eken har et særligt øje og øre for sproglige forskelle. Når Charlotte af Grandeville fra Gallicum (15 år) skrifter i sin notesbog (med indekspen og lynskrift) så gør hun det med et sprog, der skriftes af en 15-årig. Charlotte laver lister over det, hun skal huske, for hun har fået et godt råd: Skrift alt, du glemmer hurtigt her på Kamenia. Den lange lister slutter hun med et kort ”Det var vist det”. Helt ungt og 15-årigt.

Charlotte er kammerpige hos fyrstinden af Almaz, sådan lidt tilfældigt er hun havnet der, men hun har fået et godt råd med til arbejdet fra Miranda: ”Hvis de ser dig rådvild og bange, bliver du behandlet, som om du altid er svag. Vi har alle svage øjeblikke, men du må skjule dem.” Et godt råd til alle, også læseren.

På Hvidøy er de ikke så digitale. Saga Sølvisdatter er høvedsdatter fra Hvidøy, og her har de navne som Arni Myrunsson og Fenja Gislisdatter. De kan være sleipnervagt, de bor på en høvedsgård og de er i det hele taget bosiddende på et sted, der har mange minder om den gamle norrøne verden.

Der er ”gammel-nordisk” sprog og tøjstil kombineret med højteknologisk transport og infrastruktur. Menneskene på Hvidøy kan synge lange sange om Stein Jernarm, de rider på sleipnere med otte ben som var det efterkommere af Thors Sleipner, de går i kjoler med smykker eller pelskantede kåber, de medbringer en rygsæk fyldt med overlevelsesudstyr på ridetur med sleipnere, så de kan overleve i arktiske snestorme.

På Kamenia er der hellenerkikkerter, der kan se alt, dørene låses ved tankens kraft, man kan spise næringsstave, når man er sneet inde, og i det hele taget er der en rigdom af teknologi, der bruges på mange og nye måder.

På Hvidøy hedder man Embla Gråvinge, Thorfinn, Idun og Sire, mens menneskene fra angrebsplaneten Kamenia har navne som Rodion, Illarion og fyrst Almaz . Cecilie Eken lykkes på fremragende vis med at få planeternes egenart til at fremtræde klart gennem årstider, navne og skikke. Hvidøy står med de kolde vintre og årstidernes skiften helt forskellig fra eksempelvis Navara, hvor der altid er varme vinde, eller Kamenia hvor intet gror.

Cecilie Eken siger selv om begrundelsen for at skrive fantasy og science-fiction at: ”Normalt har jeg svært ved at holde mig fra det fantastiske, og det skyldes nok, at jeg på den måde bedst kan sætte ord på nogle store ting, som vi alle skal forholde os til i livet: godt og ondt, kærligheden, døden, frygt og mod og den slags. For mig bliver det lettere at tale om, når jeg ikke er tvunget til at skrive helt realistisk, men kan liste mig ind på de store emner ad en mere eventyrlig vej.”

”Det der gør os til mennesker er, at vi kan gøre noget for andre. At vi kan gøre en forskel for dem.” Sådan lyder moralen i Saga Sølvisdatters ord. Det er store ord, når de bliver sagt, og når de står på skrift; netop derfor er genrerne fantasy og science-fiction valgt af Cecilie Eken, når hun skal skrive herom.

Saga skrifter sit liv. Og nu har vi muligheden for at læse med. Skriften fra Brimdir skriftet af Saga blev fundet frem af Cecilie Eken. Saga har stor Styrke i skriften. Det har Cecilie Eken også.

Litteratur:

Cecilie Eken: Karanagalaksen 1, Styrk, Høst & Søn 2018

Cecilie Eken: Karanagalaksen 2, Tillid, Høst & Søn 2018

Cecilie Eken: Karanagalaksen 3, Forbund, Høst & Søn 2019

Powered by Labrador CMS