Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Vi må lære at se med den andens øjne
Filosofi, kunst og litteratur kan give indblik i, hvordan livet er, når det bliver "set med den andens øjne". ”Så jeg lærte at se mig selv i et nyt lys: ikke blot som et meget intelligent barn, men som et produkt af sociale faktorer, der skaber ulighed.” Det er den amerikanske filosof Martha Nussbaum, der fortæller sådan om sin opvækst med en meget racistisk far og en hjemmegående mor iet socialt miljø langt over middel, skolegang i en privatskole kun for piger og med masser af muligheder for at vælge en universitetsuddannelse.
Vi må lære at se med den andens øjne
”Så jeg lærte at se mig selv i et nyt lys: ikke blot som et meget intelligent barn, men som et produkt af sociale faktorer, der skaber ulighed.” Det er den amerikanske filosof Martha Nussbaum, der fortæller sådan om sin opvækst med en meget racistisk far og en hjemmegående mor iet socialt miljø langt over middel, skolegang i en privatskole kun for piger og med masser af muligheder for at vælge en universitetsuddannelse.
Hun er 72 år gammel, Martha Nussbaum, der netop her i september har været på talerstolen i Stakladen i Århus. Martha Nussbaum er æresprofessor på 74 forskellige universiteter rundt om i verden, hun er professor i jura og etik ved University of Chicago, hun har skrevet mere end 75 bøger om etik og filosofi, har fået alle de priser og påskønnelser inden for filosofi som tænkes kan – og hun er en af de filosoffer, der forstår at tale og skrive, så man som almindelig tilhører forstår (det meste af) det hun taler om.
Halvanden time talte hun om forholdene i USA; om Trumps evne til at sprede frygt, om raceforskelle, om uligheder i samfundet, om amerikanernes frygt for alt ukendt: her særligt muslimer og jøder, og hun talte om, hvordan frygt kan mødes, så det ikke bliver voldelige sammenstød med efterfølgende hævnaktioner. De gamle grækere og romeres fortællinger blev brugt som eksempler på, hvordan mennesker altid har søgt at imødegå frygt med enten samtale eller seriøs vold. Hun citerede Martin Luther Kings ”I-have-a-dream-tale” og hun brugte gode eksempler fra kunsten og historien på frygtens betydning for menneskers valg i livet. Man kan altid (som Martin Luther King) håbe på, at drømmen bliver til virkelighed. Håbet er – som hun siger – ikke afhængig af sandsynligheden for at noget sker, men har man ikke håbet, så sker der ikke så meget.
Martha Nussbaum har ti bud på et godt liv. Ti bud, der er nævnt som ”rettigheder” og det er grundlæggende for menneskers livskvalitet, at disse ti ting er til stede:
1. Liv. At man kan leve til man bliver gammel og således ikke dør ”før tid”.
2. Kropslig sundhed. Man må have gode sundhedsforhold og mulighed for at få god og ordentlig mad.
3. Kropslig integritet. Man skal ikke udsættes for vold og overgreb, man skal selv kunne træffe egne valg i forhold til graviditet og fødsel.
4. Sanser, forestilling og tænkning. Man skal have adgang til lige og god uddannelse. Og så skal man have adgang til kunst, litteratur, musik og fri religionsudøvelse.
5. Følelser. Man skal have mulighed for at knytte bånd til andre mennesker – og til ting.
6. Praktisk fornuft. Man skal have ret til at tage sine egne valg i livet.
7. Tilhørsforhold. Man skal have muligheden for at indgå i fællesskaber med sin selvrespekt i behold.
8. Andre arter. Man skal kunne leve i en verden, hvor der er et rigt og varieret dyreliv, og hvor man har mulighed for at nyde denne natur.
9. Leg. Man skal have mulighed for at udvikle humor, at le og lege, nyde fritidsaktiviteter og i det hele taget gøre noget ”bare” for glædens skyld.
10. Kontrol over egne omgivelser. Man skal have mulighed for at deltage i politiske beslutninger, man skal have ytrings- og deltagelsesfrihed, man skal kunne besidde ejendom og kunne søge arbejde på lige fod med alle.
Hvis dette skal være reelle muligheder for alle (globalt, ikke kun i Danmark) så er der masser af arbejde, der skal gøres. Det amerikanske sundheds- og uddannelsessystem er langt mere ulige end det danske, og Martha Nussbaum anbefaler tiltag i skoler og institutioner, der kan sikre mere lighed. Mere lektiehjælp, bedre uddannelsesstøtte, lighed mellem køn og race og mindre konkurrence.
Det gælder om at give alle mennesker en større forståelse for, hvordan livet er for de mange, der er forskellige fra én selv. Det kan ske gennem kunsten, gennem filosofiske samtaler og det kan i høj grad ske gennem litteraturen.
Vi må lære at se ”med den andens øjne”, som hun siger.
P.S: Martha Nussbaums nyeste bog: ”Frygtens monarki. Et filosofisk blik på vores politiske krise” er oversat til dansk. Den kan man læse, hvis man gerne vil vide mere.
P.S Og så var det så befriende at høre en lang og levende forelæsning, der blev serveret helt uden brug af slides og youtubeklip. Det er ofte godt, men de mange unge tilhørere skrev klassiske noter på ternet papir – eller sad ”blot” stille og lyttede. Det var en oplevelse.
Bodil Christensen
