Jens Raahauge
Blog
Konkrete krav på vaklende vilkår
Fjernelsen af elevens lærer som medbedømmer af de skriftlige prøver er endnu et eksempel på Undervisningsministeriets spidskompetence: besparelser kombineret med skrivebordsarbejde. Det er grotesk at gøre karaktergivningen mere subjektiv, når der på samme tid indføres konkrete adgangskrav til erhvervsuddannelserne.
Folketinget har vedtaget et (i øvrigt lidet gennemtænkt) krav om at en elev skal have mindst karakteren 02 for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Kravene til de gymnasiale ungdomsuddannelser følger senere, men bliver ikke mindre.
I samme moment har man så besluttet, at elevernes skriftlige arbejder kun skal bedømmes af én person, nemlig en udefra kommende censor. Hidtil er bedømmelsen blevet foretaget af to personer: en ekstern censor og elevens egen faglærer.
Nu er det at bedømme et skriftligt arbejde ikke en eksakt disciplin, og ganske ofte varierer karakteren med et eller to point, og sjældnere med flere. Men det sker altså. Som et pudsigt eksempel kan nævnes, at det nu hedengangne forlag Gjellerup engang lod Klaus Rifbjerg skrive en af prøvestilene, sendte den til et par håndfulde beskikkede censorer og modtog deres bedømmelser, som dækkede hele spektret fra dumpet til sublim.
Matematiklærernes formand, Jens Peter Christensen, har over for Undervisningsministeren udtrykt frygt for, at det nye system med kun én bedømmer vil true elevernes retssikkerhed – ikke mindst i lyset af de kommende adgangskrav. Men svaret herpå er, at der oprettes en række grupper med fem censorer i hver, og her kan den censor, der føler behov herfor, så få sparring. Det er altså censor selv, der skal være i tvivl. Og erfaringen fra de voteringer, der hidtil har fundet sted, er, at tvivlen ofte først opstår, når man bliver konfronteret med en anden bedømmers afvigende bedømmelse.
Derfor synes ministeriets sparringgrupper at være endnu et eksempel på den særlige cocktail, som ministeriet excellerer i: besparelser og skrivebordsarbejde.
Retfærdigvis skal det nævnes, at ministeriet anfører, at elevernes lærere får mulighed for at se elevernes besvarelse, samt at klageadgangen fortsat eksisterer. Men hvem tror, at lærere med reduceret forberedelsestid vil sætte sig til at læse grundigt på elevbesvarelser som fritidslæsning?
Det skal parentetisk nævnes, at de voterende drøftelser mellem lærer og censor i mange tilfælde har været den eneste faglige opdatering lærere har modtaget i løbet af et skoleår. Så fagligt er en-censorordningen et tilbageskridt for lærerne.
Men for eleverne er og bliver det en besparelse, der på et vaklende grundlag vil få indflydelse på deres videre uddannelsesforløb; en besparelse der truer ikke mindst de mest sårbare elevernes retsgrundlag, hvilket ministerens nysprog om sparringgrupper og – ja, det kalder hun det virkelig: faglig pålidelig bedømmelse – snarere cementerer end bortforklarer.
