Jens Raahauge

Blog

Forårsbebuder eller pip?

Jacob Fuglsang, Politikens uddannelsesredaktør, havde forleden en såkaldt analyse der beklagede at pædagogerne bliver holdt uden for af negative lærere selv om elever der er blevet undervist af pædagoger, i følge en Rambøll-rapport lærer mere. Jeg skrev nedenstående indvending som Politiken desværre ikke havde plads til.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Artikler om skolereformen er noget af det jeg med ildhu kaster mig over. Bliver der sået en spire som kan styrke troen på at folkeskolen finder tilbage på sporet. Når en artikel så over i købet får genrebetegnelsen ’uddannelsesanalyse’, bliver ildhuen til glubende appetit.

Men det viser sig hurtigt at genren er en helt anden, hvilket er fælt skuffende, for en genre er jo en kontrakt mellem skribent og læser. Uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang har været på en konference som Antorini har afholdt om pædagoger i skolen; deraf overskriften: Pædagoger gør skolen bedre – hvis de får lov. Men artiklen er ikke analyse, snarere en klumme der surfer på bølgerne af konferencens optimistiske ord. Hele ”analysen” baserer sig på en ret tynd Rambøll-rapport og et udsagn om at Danmarks Lærerforening er mindre begejstrede for skolereformen end BUPL, fordi lærerne ikke vil indgå i en lignende konference med ministeren.

Når jeg kalder den rapport som BUPL for et par år siden bestilte fra og fik af Rambøll for tynd, så beror det på læsning af forbeholdene. Konklusionen er klar: Elever der har fået undervisning af pædagoger, scorer højere end elever uden pædagogundervisning. Men Rambøll ved ikke klart hvordan undervisningen er foregået og ser helt bort fra fremgangens egentlige årsag: læsevejledernes indtog i skolerne.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Jeg er enig i at et frugtbart samarbejde mellem lærere og pædagoger – og kunstnere for den sags skyld – vil gavne elevernes udbytte af undervisningen. Ja, jeg har set det i praksis.

Men jeg ser også lige nu at virkeligheden udvikler sig anderledes end undervisningsministerens optimistiske peptalk kan bære. Den positive udvikling der kunne ses mange steder i samarbejdet omkring eleverne, har flere steder lidt tilbageslag som følge af de mange reformer der er udgået fra ministeren samtidigt: længere skoledag, nyt fagsyn, inklusion, ny arbejdstidsaftale for at nævne de mest indgribende.

Jeg har i det seneste års tid besøgt et halvt hundrede skoler, heraf mange hvor lærer-pædagogsamarbejdet fungerede før reformen, men hvor det nu er vanskeligt at få tingene til at hænge sammen. Derfor er der brug for at komme tilbage på sporet. Det kunne en uddannelsesanalyse have sat spot på og boret sig ned i.

Jeg forstår godt BUPLs bestræbelser for de skal finde arbejdspladser i den længere skoledag. Men det bør ikke ske ved at opstille fordomsfulde modsætninger.

Analysen kunne betyde forårsbebuder, men Fuglsangs ministerfølgagtighed er pip.