Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Hjælp. Drage i huset. Jeg kan ikke bo hjemme
”- Dejligt at møde dig, Eline, siger Dragen. Eline smiler. Eline er ikke bange for Dragen, for Eline ved ikke, at der findes drager.” Heldigvis har langt de fleste hjem ikke en drage boende. For de fleste børn er drager noget, der findes i eventyrene, men her i ”Dragen” kan de møde et liv, der er nogle børns hverdag. De kan lære at se verden med ”den andens øjne”. Det er her, litteraturen (også) har sin store styrke: Den kan vise verden, ikke kun som man selv ser den, men også som andre ser den.
Hjælp. Drage i huset. Jeg kan ikke bo hjemme
”Der findes ikke drager, siger Eline.
Men drager findes.
Det ved Lilli.”
Lilli bor sammen med en drage. Eller rettere: Lilli bor sammen med sin mor, der til tider bliver en drage. Når Lilli kommer hjem fra skole, så ved hun aldrig, hvad der venter. Måske er Dragen vågen, måske er Dragen ikke hjemme. I dag er Dragen hjemme, da Lilli lister ind med skoletasken på ryggen:
”Hun får en klump i halsen. Måske skal hun bare vende sig om.
Gå forsigtigt væk? Løbe ud af døren? Gå med Eline hjem?
Men det er for sent nu, for Dragen er på trappen, og Dragen stirrer på hende med flammeblikket:
Lorteunge, hvæser Dragen. Og ånder mørke ud i entréen, ånder skygger over væggene.”
Lilli ved ikke, hvad hun skal gøre, og ofte ender hun inde i et mørkt skab, hvor der ikke helt er plads til et barn; men en dag opdager Lilli, at man kan sætte sedler op i lygtepæle og butiksdøre. Sedler, hvor man kan efterlyse alt fra katte til græsplæneklipning.
Lille tegner sedler og skriver:
”Hjælp. Drage i huset. Jeg kan ikke bo hjemme””
På billederne ser man lille Lilli med en skoletaske på ryggen, trætte ben og helt alene. Hun går hjem i det blå tusmørke, hun har ingen steder at være. Heldigvis ringer telefonen, det er dragetæmmeren, der siger: ”Jeg kommer.”
Dragetæmmeren kommer til Lillis hus, hun banker hårdt på døren, og hun holder et spejl op for Dragen, så Dragen kan se sig selv. ”Er det virkelig mig”, spørger Dragen.
Nu skal Dragen øve sig i at være menneske og mor og ikke drage. Det er svært, men hun øver sig, for Lilli har brug for et hjem uden drageild, et hjem uden drageskygger og dragekløer, uden svovl og sod, aske og glæder, et hjem hvor hun kan føle sig tryg. Dragetæmmeren gør det godt. Dragen ser sig selv og vil ikke være drage.
”Jeg kan godt, siger Dragen og tørrer asken væk.
Ja, bestemt, siger Dragetæmmeren.”
Bogen er oversat til dansk fra norsk af Dal Michaelsen. Den norske forfatter Gro Dahle siger selv, at en bog kan være en lygte, der lyser ind i hemmeligheder og mørke kroge. Det kan være en døråbner, der viser vej til kældre, lofter og vigtige samtaler. En bog kan også være en ven for den, der tilfældigvis snubler over den. ”Dragen” er ikke en sov-godt-bog. Det er en bog til alle-aldre, sådan som mange virkelig gode billedbøger er det. Familierådgivningen i Søndre Vestfold, Sandefjord har støttet udgivelsen af ”Dragen”. Det har de, fordi Gro Dahle og Svein Nyhus kan skrive og tegne om svære ting, så børn også kan spejle sig i bøger, hvor børn ikke er lyshårede og lykkelige, men hvor børn har alkoholiserede forældre, voldelige fædre og mødre eller forældre, der skal skilles med slagsmål og skænderier.
Svein Nyhus har tegnet Dragen og Lilli og Eline og dragetæmmeren, så de lever også uden for papiret. Han har tegnet Dragen, så hun er en rigtig drage med ild og savtakket hale. Det var forfatteren Gro Dahles eneste krav til tegneren: Dragen skulle være en drage. Det blev en drage. En drage med imponerende øjenvipper, med smarte moderigtige højhælede Louboutin-agtige sko og med en rød kimono, der matcher skoene. Sådan kan en drage se ud. Her ka net barn ikke klare sig selv, her må der ringes efter en dragetæmmer.
Det er en bog, der skal læses op, der skal tales om indholdet, og måske kan den være en lygte, der lyser for nogle børn, der ellers ikke har mod til at tale om det, der foregår i hjemmet. Lilli har aldrig Eline med hjemme fra skole, for hun ved ikke, hvad der venter. Bogen slutter, da Eline otil sidst kommer med Lilli hjem fra skole:
”Dejligt at møde dig, Eline, siger Dragen. Eline smiler. Eline er ikke bange for Dragen, for Eline ved ikke, at der findes drager.”
Heldigvis har langt de fleste hjem ikke en drage boende. For de fleste børn er drager noget, der findes i eventyrene, men her i ”Dragen” kan de møde et liv, der er nogle børns hverdag.
De kan lære at se verden med ”den andens øjne”. Det er her, litteraturen (også) har sin store styrke: Den kan vise verden, ikke kun som man selv ser den, men også som andre ser den.
Måske ved børn det allerede. Man skal læse bøger for at blive klogere på sig selv og verden. Og man bliver ikke blot klogere på at læse, man bliver også klogere på verden og sig selv.
P.S. ”Dragen” er udgivet på Jensen& Dalgaard, det er Gro Dahle og Svein Nyhus, der står bag. De har også skrevet ”Krigen” om forældres skilsmisse, ”Vrede mand” om vold i hjemmet, og”Akvarium” om alkoholmisbrug. Alle bøgerne har fantastiske billeder, fremragende tekst og et vist livsmod til slut, trods de svære emner, der skrives om.
