Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Stemmetyven, en fremragende fantasyserie
Kaaberbøls mange fantasyserier er fremragende. ”Skammerens datter” og ”Vildheks” har givet mange læselyst og læserutine og gode oplevelser. Josefine Ottesen har leveret et utal af fantasytitler helt siden ”Fjeren og rosen” tilbage i 1986, ”Djævelens lærling” i Kenneth Bøgh Andersens djævleserie bliver svær at overgå, men jeg mener, at Ida-Marie Rendtorff med serien om ”Stemmetyven” er en ny kvalitetsserie til mellemtrinslæsere.
”Stemmetyven” – en ny serie for de 10 – 12 årige læsere.
Kaaberbøls mange fantasyserier er fremragende. ”Skammerens datter” og ”Vildheks” har givet mange læselyst og læserutine og gode oplevelser. Josefine Ottesen har leveret et utal af fantasytitler helt siden ”Fjeren og rosen” tilbage i 1986, ”Djævelens lærling” i Kenneth Bøgh Andersens djævleserie bliver svær at overgå, men jeg mener, at Ida-Marie Rendtorff med serien om ”Stemmetyven” er en ny kvalitetsserie til mellemtrinslæsere. Der er udkommet to bøger i serien: ”Pigen med de to ansigter” og ”Slangegraven”. Dansklærere må glæde sig over en serie, der har kvalitet i sprog, tematik, tegninger og spænding.
Her er en kort præsentation af de to første bøger i serien. De er på 136 sider, så det er overskuelige bøger, der også kan inddrages i danskundervisningen.
”Tia gik tilbage til disken, åbnede tappen og lod det gyldne øl strømme ned i kruset. Hvis bare … Hvis bare Halvar aldrig var taget af sted. En ting var, at delegationen skulle afprøve hans fars seneste opfindelse – tordenpulveret. Noget andet var at sprænge hul i et helligt bjerg. Hvordan kunne kongen få den sindssyge ide?”
I ”Stemmetyven” er Tia en ung pige, hvis kæreste (eller måske hemmelige kæreste, det ved vi ikke helt) er blevet borte. Han red af sted, og nu mener Tia, at han er fange på borgen hos Tarelf. Unge piger har ikke de store handlemuligheder i det samfund, hvor Tia befinder sig. Det er noget middelalderligt, hvor kvinder må klare sig, så godt de kan. Tia er dog yderst snarrådig og godt hjulpet af sin evne som ”stemmetyv”, så klarer hun mange udfordringer.
En stemmetyv kan efterligne andres stemmer. Det kan Tia, men hun kan også gå og bevæge sig helt som andre mennesker, hun har mødt. Det kan være god underholdning på kroen, hvor hun serverer, men det viser sig også nyttigt på vejen mod at befri Halvar.
Hun får en hjælper på turen, Bjørka, der er mindst ligs så kvik og handlekraftig, som hun selv er.
Sproget er fantastisk læseværdigt. Smukke metaforer, gode replikker, hurtige skift i tid. Et eksempel kan være: ”Stjernerne lyste i tusindvis som morild i et bundløst nattehav”. ”Et par olielamper kastede et mat lysskær ud over de gulnede vægge og gulvplankerne.” Og ”Her og der stak klippestykker op af jorden; i mørket lignede det silhuetter af sovende fortidsdyr.”
Sproget er smukt. Det er illustrationerne også. Det er sorte stregtegninger, der dels bliver brugt som vignetter og dels indgår i teksten. Det er Lars Gabel, der har tegnet. Han har en sans for at ramme det uhyggelige, samtidig med at persontegningen er fyldt med nuancer. Da Tia og Bjørka kommer til den store port indtil byen, så er det en voldsom stor port. Det kan Lars Gabel få illustreret, netop fordi han får perspektivet til at ligge hos Tia.
”Enten gør man noget for at hjælpe, eller også er man medskyldig”, sådan lyder moralen i bogen. Det lægger Tia sig på sinde, og det er også budskabet til læseren: Enten før man noget for at hjælpe, eller også er man medskyldig.”
Her kan man læse og se forskellen på en kvalitets-fantasy-bog og så de utallige amerikanske oversættelser af børnebogsserier, hvor magiske orker og drager jagter kostskoleelever i et amerikansk og urealistisk miljø.
Sproget gør som skrevet en forskel. Men også alvoren hvormed kampen mellem de onde og gode foregår. Her hos Rendtorff er der ikke kun kulsorte skurke og snehvide helte, der er skygger og nuancer af gråt, når ondskaben skal holdes nede.
Bog to i serien hedder ”Slangegraven”. Nu er Tia og Bjørka kommet tættere på Tarelfs borg, hvor Halvar er taget til fange. Det Tias opgave, mener hun selv, at befri ham. Det bliver en opgave, der er langt sværere end hun havde frygtet. Helt alene kommer hun forbi slangeporten, hvor levende slanger vogter byens indgang, men det går ikke helt som ventet, da hun kommer i audiens hos Tarelf.
”Vi skal mærke, vi er i live”, siger Halvar, da han sammen med Tia bliver præsenteret for et veldækket bord på borgen. ”Hvis man mærker livet, er det vel sværere at vælge døden”, siger han herefter.
Også her i ”Stemmetyvven” kan man høre Jonathan Løvehjertes ord: ”Der findes ting man må gøre, ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort”. Tia og Halvar og Bjørka må gøre det, det kræver at være et menneske.
Titel: Stemmetyven. 1. Pigen med de to ansigter, 2. Slangegraven
Forfatter: Ida-Maria Rendtorff
Illustrator: Lars Gabel
Forlag: Gyldendal, 2018
