Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Til tider er tyngden i teksten tegnet

Der kommer mange bøger til børn og unge i disse år, hvor genrebetegnelsen kan være graphic novel, grafisk roman, billednovelle, billedroman eller klassisk tegneserie. Alle betegnelser dækker over en glæde ved at fortælle gode historie i tekst og tegning. Det er derfor en fest, at der findes så mange kvalitetstegnere i dansk litteratur. Det er blandt andet Lilian Brøgger, der kan få æren herfor.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til tider er tyngden i teksten tegnet

”Som barn drømte jeg engang om at kunne alle sprog i verden. Det blev til billedsprog. Og jeg bliver aldrig færdig med at finde nye muligheder i at lave billeder. Det er som at opfinde et nyt sprog hver gang.” Det er Lilian Brøgger, der har sagt det. Lilian Brøgger har tegnet børns verden og billeder til børn og voksne og unge og mennesker i alle årene fra 1975 til nu, hvor hun fortsat er i færd med at tegne verden. Lilian Brøgger er fyldt 70 i år, og hun har fået sit særlige festskrift ”Lilian ser”, et festskrift, der mest af alt er et festbillede. I ord og billeder hyldes hun af kolleger, forskere, forfattere og læsere. Det er der god grund til.

Brøgger kan tegne, så teksten bliver tydeligere. Hun kan også tegne, så teksten træder tilbage, mens billedet står skarpt. Senest har hun tegnet til Sarah Engells ”Fuglemanden”, hvor den unge hovedperson Barbara har en diagnose, der betyder, at hun ofte ser en verden fyldt med onde fugle, der vil bestemme over hendes liv. Barbara er forelsket i Arn, men Fuglemanden vil ikke lade forelskelsen være til glæde. Der sker meget for Barbara, og Sarah Engell skriver teksten, så man kan følge Barbaras bekymring som adoptivdatter: Elsker hendes mor og far hende højt, selvom hun er adopteret? Teksten er skræmmende, når Barbara sætter restriktioner for sig selv:

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

”Stå op kl. 04.00

Kun bade i koldt vand.

Ingen mad før kl. 12.00

Ikke tale med Arn.”

Det er skræmmende læsning, men det er først og sidst Brøggers illustrationer, der giver læseren et indblik i, hvordan skizofrenien og angsten fylder alt for Barbara. De sorte fugle fylder billedsiden, de fylder Barbaras hoved og hjerne og øjne, og læseren ser Barbaras skræmte skrå øjne under det sorte pandehår. Sådan kan Brøgger tegne et mørkt, sort og svært sind.

Lillian Brøgger fortæller med en helt anden streg i Oscar K’s gendigtning af de store klassikere. I bogen om ”Don Quijote” tegner Brøgger ikke en bovlam krikke til ridderen, der skal ud for at kæmpe mod vindmøller. Hun tegner en gammel Ferguson-traktor. Måske var det Oscar K, der først kom i tanker om, at den bedrøvelige ridder kunne få en traktor fremfor en hest. Han skriver: ”Nu var det længe siden, de sidste havde haft heste på gården, men adelsmandens fantasi fejlede ikke noget, han støvede sin gamle, grå Ferguson traktor TE-A-20 med 4 cylindre og 31 hestekræfter af og kaldte den Rosinante.” Så har illustrator Brøgger noget at gå ud fra, og hun følger traktorsporet gennem hele bogen om Don Quijote. Hun tegner biler, flere traktorer og motorcykler, og den velkendte Ferguson bliver næsten menneskelig under turen gennem den spanske verden. Med tegninger, der er farvelagt i meget enkel stil, giver hun Cervantes’ klassiker et nutidigt billede, hvor en barok humor giver læseren lyst til at læse med.

Brøgger har tegnet til alt. Bibelske fortællinger gendigtet af Kim Fupz Aakeson, og Louis Jensens mange tusind små historier har også Brøgger som illustrator. Hun har tegnet til billedbøger med tekst af Marie Duedahl, Bjørn Arild Ersland, Hanne Kvist og Thorstein Thomsen. Hun har illustreret H. C. Andersens eventyr og tegnet til ”De mindstes bibel”.

Selvfølgelig er der givet mange priser til Lilian Brøgger. Kulturministeriets illustratorpris har hun fået to gange, der er priser fra Børnebibliotekarerne, Skolebibliotekarerne og Foreningen for Dansk Boghåndværk.

Når så mange danske illustratorer tør tegne så fornyende, så sært, så smukt, så selvstændigt, så er det også fordi Lilian Brøgger har uddannet mange af de unge (yngre) tegnere, mens hun har undervist på Designskolen i Kolding. Børnebogslæsere, billedbogslæsere og billedlæsere har alle fået udvidet verden, når Brøgger har tegnet tilværelsen, som den er. Og hun er den, der har vist, at alle børn ikke er søde, blåøjede, smilende og lyshårede. Kari Sønsthagen, Forfatterskolen for børnelitteratur, har sagt om Brøggers tegninger af børn: ”Hendes første bog var skelsættende. Hun gjorde noget, som på den tid var ganske uhørt. Hun tegnede grimme børn. Børn som mutte og utiltalende.” De findes nemlig også.

Der kommer mange bøger til børn og unge i disse år, hvor genrebetegnelsen kan være graphic novel, grafisk roman, billednovelle, billedroman eller klassisk tegneserie. Alle betegnelser dækker over en glæde ved at fortælle gode historie i tekst og tegning. Det er derfor en fest, at der findes så mange kvalitetstegnere i dansk litteratur. Det er blandt andet Lilian Brøgger, der kan få æren herfor.

Nu er det blot de klassisk skolede boglæsere, der skal være opmærksomme på, at til tider er tyngden i teksten tegnet.

P.S: ”Lilian Ser” – et festskrift til Lilian Brøgger, 70 år er udgivet på Jensen&Dalgaard. Det er i pink !!! og sort, og det er syet sammen i ryggen på helt klassisk boghåndværksvis. Og så koster festskriftet overkommelige 50 kroner.

Powered by Labrador CMS