Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

De synes også, man er sød, selv om man er lidt streng

Det er en glæde, at praktikskolerne (og ikke mindst praktiklærerne) tager deres opgave så seriøst. Det er så fornøjeligt, at de studerende kommer tilbage med et billede af en skolehverdag og et lærerliv, som de har lyst til at være (og blive) en del af. De mange praktiklærere fungerer som rollemodeller, - og det gør de godt. Tak for det.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De synes også, man er sød, selv om man er lidt streng

Lærerstuderende på første årgang har altid store forventninger og mange bekymringer før den første praktikperiode. Nogle har jo en vis rutine i professionen, de har været vikarer i kortere eller længere forløb, og de ved lidt om, hvad der venter dem. Andre er langt mere begyndere i faget.

Praktikperioden afsluttes med en praktikprøve på baggrund af en opgave. Her bedømmes studerende på baggrund af en skriftlig opgave og en mundtlig prøve, der oftest foregår i en gruppesamtale mellem studerende, praktiklærer og læreruddannelsens underviser.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Jeg har nu haft ti af sådanne prøver de seneste dage, og ja, - det har været glædeligt.

Det er en glæde, at praktikskolerne (og ikke mindst praktiklærerne) tager deres opgave så seriøst. Det er så fornøjeligt, at de studerende kommer tilbage med et billede af en skolehverdag og et lærerliv, som de har lyst til at være (og blive) en del af. De mange praktiklærere fungerer som rollemodeller, - og det gør de godt. Tak for det.

Hos alle lød det, at de havde noteret sig, at det gælder om at have struktur på hverdagen og i de enkelte undervisningsblokke..

”Struktur, struktur, struktur”, lød det. Og så var det også tydeligt, at samtidig med at planlægning og struktur blev fremhævet som noget, man skulle arbejde på, så er det også vigtigt at have en fleksibilitet og forandringsparathed i planlægningen er godt: ”Når man skal forberede sig, skal man være enormt planlæggende, - men planen skal altid kunne skiftes ud. Der skal være et mål med det, man laver og en god struktur giver mulighed for fleksible ændringer. Og så gælder det om at have høje forventninger til eleverne.”

Teoretikerne var blevet læst for deres evne til at sætte praksis i en kontekst. Det var Louise Klinge, Per Fibæk Laursen, Theres Hopfenbeck, Terje Ogden, Molbech og  Olga Dysthe, der blev nævnt igen og igen. Og så var det klassikeren Him & Hippes didaktiske relationsmodel og Elsebeth Jensens undervisningsmodel, der var nyttige redskaber i planlægningen.

Det er en glæde, at praktikskolerne (og ikke mindst praktiklærerne) tager deres opgave så seriøst. Det er så fornøjeligt, at de studerende kommer tilbage med et billede af en skolehverdag og et lærerliv, som de har lyst til at være (og blive) en del af. De mange praktiklærere fungerer som rollemodeller, - og det gør de godt. Tak for det.

Nu venter der et langt forløb på læreruddannelsen med teori. Det vil der helt sikkert være mere mening i nu.

P.S: De studerende havde tre gode råd med ud i ”virkeligheden” fra undertegnede. Heldigvis var der blot det første råd, der viste sig nyttigt.

1. Vær tydelig og sig til tider: ”Jeg spurgte ikke hvad du ville, jeg sagde hvad du skulle”

De to andre (og ja, de skal forstås metaforisk!) blev ikke brugt såååå meget.

2. Flæk dem først, flink kan man altid være.

3. Og når alle gode argumenter er brugt: ”Skyd en og skræm resten.”

Bodil Christensen

Læreruddanenlsen