Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Det er ikke blot karaktererne, der tæller, det er også karakteren

Vores studerende bliver hvert år spurgt, hvad der har motiveret dem til at søge læreruddannelsen. Følgende udsagn dækker over de flestes svar: ”Jeg elsker at være ud blandt mennesker.” ”Jeg elsker at undervise, lære fra mig og at kommunikere med andre mennesker.” ”Jeg vil gerne inspirere unge mennesker og være med til at danne dem.” ”Jeg har selv kæmpet mod umotiverede lærere, og jeg føler selv, at jeg kan gøre det bedre end dem.” ”For mig har det altid vægtet højt, at jeg fik et job, hvor jeg gjorde en forskel og især over for børn.” ”Jeg er med i en forening, hvor vi laver aktiviteter for børn. Her fik jeg interessen for at have med børn at gøre.” ”Uddannelsen har fokus på nogle af de helt grundlæggende færdigheder og egenskaber.” ”Jeg havde en efterskolelærer, der gjorde dybt indtryk og inspirerede mig.” ”Jeg kan godt lide det store ansvar, der hører med.”

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke blot karaktererne, der tæller, det er også karakteren

Hvordan vælger man den rette uddannelse? Hvordan ser man sin fremtid på arbejdsmarkedet? Hvordan tænker man, at hverdagen skal se ud de næste ti-tyve år? Tja, - det er et valg, der ikke er så let. Begyndelsen til dette valg skal mange tage her sidst i februar, da tilmeldingen til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har en ansøgningsfrist den 15. marts.

Man kan drømme sig tilbage til den tid, hvor alt var givet: Var man smedesøn, så måtte man i smedelære, var ens far læge, så var det medicin, man skulle læse. Helt som i Matador kunne kvinderne i forne tider komme på Frøken Østengrams Husholdningsskole eller få en plads som husassistent. Nemme valg -  og ret forfærdeligt. Det var ikke nemt at være mønsterbryder tilbage før 1968.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Der er mange gode grunde til at glæde sig over fremskridtet og de mange muligheder. Derfor er det overraskende, at unges valg (trods de mange muligheder) er så regelbundne.

Af et nyt notat fra Uddannelses – og forskningsministeriet fremgår det, at 30 % af de studerende, der havde et karaktersnit på 9.1 eller derover søgte ind på enten medicin, jura, statskundskab eller psykologi. Fire ganske glimrende og nyttige uddannelser, men unge har her (måske?) valgt ud fra en nytteværdi, der har afsæt i tanken om at ”et højt snit skal bruges til en uddannelse, der kræver et højt snit”. Naturligvis er det muligt at ønsket om at læse jura, medicin, psykologi og statskundskab har været motivationsfaktoren i den gymnasiale studietid, og så er alt jo godt.

På læreruddannelsen ser vi hvert år en stabil gruppe af ansøgere, der har afprøvet jordemoderuddannelsen, psykolog og jura, for så at konstatere, at det ”ikke lige var mig”. Det er en glæde, for ovennævnte undersøgelse viser også, at der blandt gruppen af ansøgere med høje karaktergennemsnit fra gymnasiet blot var fem procent, der søgte ind på uddannelser til folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver.

På læreruddannelsen vil vi gerne have gode studerende. Det kan være studerende, der har et højt karaktersnit, men det skal også være studerende, der er optaget af det væsentlige i lærerprofessionen: Faglig viden, relationer, glæden ved at lære andre noget og endelig vil vi gerne have studerende med nysgerrighed og et stor portion humor.  Det kræver nemlig en hel del menneskelige resurser (faglige, didaktiske og personlige) at kunne ”holde til” at være lærer. Vores studerende bliver hvert år spurgt, hvad der har motiveret dem til at søge læreruddannelsen. Følgende udsagn dækker over de flestes svar:

”Jeg elsker at være ud blandt mennesker.”

”Jeg elsker at undervise, lære fra mig og at kommunikere med andre mennesker.”

”Jeg vil gerne inspirere unge mennesker og være med til at danne dem.”

”Jeg har selv kæmpet mod umotiverede lærere, og jeg føler selv, at jeg kan gøre det bedre end dem.”

”For mig har det altid vægtet højt, at jeg fik et job, hvor jeg gjorde en forskel og især over for børn.”

”Jeg er med i en forening, hvor vi laver aktiviteter for børn. Her fik jeg interessen for at have med børn at gøre.”

”Uddannelsen har fokus på nogle af de helt grundlæggende færdigheder og egenskaber.”

”Jeg havde en efterskolelærer, der gjorde dybt indtryk og inspirerede mig.”

”Jeg kan godt lide det store ansvar, der hører med.”

”Jeg har altid vidst, jeg ville være lærer. Er ud af en lærerfamilie og har altid undervist i ridning, gymnastik og været vikar.”

De studerendes begrundelser er dækkende for de tre kompetencer, der er vigtige i lærerprofessionen: Det faglige, det personlige og evnen til at lære andre noget. Det kan karakterniveauet ikke afsløre. Karaktersnittet kan være et pejlemærke på, om man trives i skolemiljøet, men der skal mere end gode karakterer til, for at man bliver en god lærer.

”Det er ikke blot karaktererne, der tæller, det er også karakteren”, som jeg gerne citerer for ansøgerne til optagelsesprøven, når de forbereder sig på en samtale, der kan give dem adgang til læreruddannelsen.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen UCN