Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

En tutor er en vejleder, en beskytter og en vogter – og en rollemodel

Det er hvert år fantastisk at se, hvordan tutorerne (der er udvalgt blandt mange ansøgere) virkelig viser, hvad uddannelsen også har bidraget med – udover den faglige ballast, de har med sig. Gennem hele introforløbet viser de sig som rollemodeller for lærerstuderende, og det er på alle måder en succeshistorie, der udspiller sig hver år. Der er tre områder, hvor de i særlig grad markerer sig:Skulle man have sine bekymringer på folkeskolens vegne, så kan det være meget, meget beroligende at vide, at der uddannes mange nye lærere, der virkelig har lyst til at tage ansvar. Og som magter at forvalte dette ansvar.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En tutor er en vejleder, en beskytter og en vogter – og en rollemodel

”Hvilke bøger skal vi købe til matematik? Hvor er madkundskabslokalet? Hvordan får man adgang til motionsrummet? Hvem ved noget om SU? Hvor er kontoret? Hvornår lukker kantinen?” Det er nogle af de nemme spørgsmål, man skal svare på som tutor på Læreruddannelsen i Aalborg. Der kan også være sværere spørgsmål  som: ”Hvordan har I fået studiegrupperne til at fungere godt? Hvordan kan jeg planlægge mit studie, så jeg også kan nå at spille håndbold på højt niveau? Hvornår forstår man overhovedet, hvad didaktik er? Hvordan finder man ud af, hvilke undervisningsfag, man skal vælge?”

Den slags kan tutorer også give gode råd om. En tutor er en vejleder, en beskytter og en vogter, hvis man oversætter ordet fra latin. På Læreruddannelsen i Aalborg er der hvert år ved studiestart et korps af unge tutorer, der sørger for, at de nye studerende kommer godt i gang med studiet. Det er en faglig og social introduktion til studiet, de giver, og det er helt i stil med den indføring i arbejdet eller faget, der som oftest (og forhåbentlig) gives alle nyansatte i alle mulige stillinger.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Det er hvert år fantastisk at se, hvordan tutorerne (der er udvalgt blandt mange ansøgere) virkelig viser, hvad uddannelsen også har bidraget med – udover den faglige ballast, de har med sig. Gennem hele introforløbet viser de sig som rollemodeller for lærerstuderende, og det er på alle måder en succeshistorie, der udspiller sig hver år. Der er tre områder, hvor de i særlig grad markerer sig:

For det første er tutorerne rollemodeller. Det er studerende, der er udvalgt, fordi de har et fagligt niveau, fordi de har lyst til at dele deres viden med andre, og fordi de kan formidle den viden, de har. Det er de helt klassiske lærerkompetencer, de besidder i stort mål: Relationskompetence, didaktisk kompetence og klasseledelseskompetence. Trods deres ofte unge alder så formår de at sætte dagsordenen for de nye hold, hvor 30 nye studerende (de aldersmæssigt går fra 18- 40 år) skal informeres om studiets indhold og struktur. Det klarer de med myndighed og velforberedte dagsordener. Samtidig skal det hele gerne formidles på forholdsvis munter vis. Det er en opgave, de klarer godt.

For det andet er tutorerne ”ansatte” i læreruddannelsen og skal således være loyale på to fronter; nemlig overfor læreruddannelsen som institution og overfor studerende, med det kritiske blik alle studerende bør have på uddannelse. Det klarer de på fremragende vis. De skal både kunne forestå oplæringen i digitale platforme på uddannelsen og være muntre samtalepartnere i eftermiddagens ”Fredags-Cafe”.

For det tredje kvalificerer de deres egen uddannelsesforløb gennem arbejdet som tutor. Naturligvis er det ikke det primære, men det er klart, at har man været tutor i et eller to år i løbet af sin uddannelse, så har man lært meget om at ”tage ordet” i store forsamlinger, og man har lært noget om samarbejde med mange forskellige aktører, og man har lært at tage ansvar for mange andre end sig selv. Tutorer får et overblik, der som lærer er en stor styrke. Og de får en robusthed, så de ikke skræmmes af ændrede planer, store forsamlinger, fejlslagne planer eller teknik, der ikke fungerer.

Læreruddannelsen har tre introdage, hvor der introduceres til lærerprofessionens kerneområder: Klasseledelse, didaktisk kompetence og relationskompetence. Det er et fagligt introforløb, der naturligvis også har elementer af ”lær de andre studerende på uddannelsen at kende”. Al koordinering og planlægning af forløbet har været styret af to 25-årige studentervejledere, der på fremragende vis har haft overblik og sans for alle detaljer, mens underviserne har været med på sidelinjen, når særligt faglige områder skulle introduceres.

Skulle man have sine bekymringer på folkeskolens vegne, så kan det være meget, meget beroligende at vide, at der uddannes mange nye lærere, der virkelig har lyst til at tage ansvar. Og som magter at forvalte dette ansvar.

P.S. Selvfølgelig og heldigvis indgår der også en fredagsfest i introforløbet. Det er også en vigtig kompetence for kommende lærere, at de formår at holde en fest. Og naturligvis var det tutorerne og studentervejledere, der klarede planlægningen af festen – og oprydningen ud på natten. Da var underviserne (med ro i sind) for længst gået hjem til aftenkaffen.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg