Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Hvordan bliver læreruddannelsen en bedre læreruddannelse?
Ekspertgruppen har ikke spurgt mig, hvis de gjorde det, så har de her mine bud på en bedre læreruddannelse. De studerende, vi har på uddannelsen er faktisk ambitiøse, de er seriøse, de har (de fleste af dem) den rette blanding af seriøsitet, faglighed og omtanken og omsorgen for andre. De har blot brug for nogle rammer, der er tydeligere i forhold til kravene (eksamensformerne) og i forhold til studieindsatsen (mere undervisningstid).
Hvordan bliver læreruddannelsen en bedre læreruddannelse?
Dimittenderne fra Læreruddannelsen har et bedre fagligt grundlag end den forrige uddannelse gav plads til. Praktikken i læreruddannelsen er styrket. Ansøgerfeltet til uddannelsen har et højere karaktersnit end for år tilbage. Der er en hel del, der går godt i Læreruddannelsen. Læreruddannelsen er en uddannelse, der giver viden, håndværk og kompetence til de kommende lærere. Der findes mange uddannelsessteder fordelt på de syv professionshøjskoler i Danmark, og hvert uddannelsessted har sine egne unikke udfordringer og styrker. Den nyeste version af Læreruddannelsen er evalueret af en ekspertgruppe, og de har markeret en række udfordringer, der gerne skal tages højde for i en kommende revision af uddannelsen. Det er der mange, der mener noget om.
Mine kommentarer til ekspertgruppens evaluering sker med afsæt i evalueringsrapporten, - og så mine 37 semestre som seminarielærer/ underviser på læreruddannelsen. (37 semestre, - det lyder af en del, når jeg ser tallet, det betyder, at jeg er skyldig i et par hundrede nye læreres danskfaglige niveau. Det virker meget ansvarstyngende, og det er det også.)
Ekspertgruppen anbefaler mere progression i uddannelsen.
Den nuværende læreruddannelse er opsplittet i 24 moduler hver med 10 ETCS – point. Hvert modul kan principielt (men ikke i praksis) tages når som helst. Det er indlysende håbløst. Al undervisning sker i en proces. Man bygger videre på det, man lærte sidste år, i gymnasiet, i niende klasse og i første klasse. Læreruddannelsen må give køb på fleksibiliteten og i stedet rammesætte uddannelsen, så man som studerende og underviser har glæde af en progression i fag og pædagogik. Enhver underviser på læreruddannelsen ved, at der er stor forskel på at undervise først eller sidst på uddannelsens forløb. Studerende vej mod ”læreridentiteten” og deres faglige uddannelse følges også ad.
Ekspertgruppen påpeger, at forskningsviden ikke inddrages i tilstrækkelig grad.
De studerende skriver på sidste år en bacheloropgave, hvor de selv vælger problemstillingen. Det kunne være en fantastisk mulighed for studerende at deltage i ph.d. studerendes forskningsprojekter eller i alle mulige andre forskningsprojekter. Det kan ske, hvis forskere i højere grad blev en del af hverdagens miljø på Læreruddannelsen. Det sker nogle steder, men ”forsknings- og udviklingsafdelingerne” på de respektive professionshøjskoler ligger oftest i en lille enklave helt for sig selv. Oftest er de placeret på en helt anden adresse end der, hvor ”almindelige” studerende befinder sig.
Når det er sagt, så skal folkeskolelærere først og fremmest lære at forholde sig kritisk og nysgerrigt til hverdagen, de skal turde prøve nyt. Et sted, hvor de kan prøve og fejle og blive klogere på hverdagen i skolen, - sådan en helt Deweysk laboratorietænkning.
Ekspertgruppen anbefaler en mere ambitiøs studiekultur på uddannelsen.
De studerende har et højere karaktersnit, når de kommer ind på uddannelsen, men det betyder jo ikke, at de har et større drive i forhold til selv at strukturere en studiehverdag. Som i alles hverdag er der familie, fritid, netflix og meget andet, der tager tid. Hvad kan man så gøre? Allerførst vil det styrke læringskulturen, hvis der er mere undervisning. Flere undervisningstimer, hvor studerende møder velforberedte undervisere. Dernæst skal eksamensformerne give mulighed for, at man som studerende bliver prøvet i uddannelsens kernefag (fag, pædagogik, didaktik) på en måde, hvor praksis inddrages og hvor studerende bliver testet og eksamineret i hele professionens kompleksitet.
Det kræver flere resurser. Altså flere penge. Sværere er det jo ikke.
Ekspertgruppen har ikke spurgt mig, hvis de gjorde det, så har de her mine bud på en bedre læreruddannelse. De studerende, vi har på uddannelsen er faktisk ambitiøse, de er seriøse, de har (de fleste af dem) den rette blanding af seriøsitet, faglighed og omtanken og omsorgen for andre. De har blot brug for nogle rammer, der er tydeligere i forhold til kravene (eksamensformerne) og i forhold til studieindsatsen (mere undervisningstid).
At være lærer er en kompleks og uoverkommelig opgave, som man hver dag må give sig i kast med, - uanset om man er på vej i uddannelsen eller om man har været i skolen i mange år.
På egne vegne
BodilChr,
Læreruddannelsen Aalborg, Professionshøjskolen UCN
