Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Hvorfor er finske skolebørn så gode til at gå i skole
I denne uge er et hold lærerstuderende fra 2. årgang på Læreruddannelsen i Aalborg på studietur på Hanaholm, Helsinki. Denne studietur indbefatter også et besøg på Vik Øvelsesskole, besøg på det Svenske Teater, kulturelle aktiviteter og viden om svensk som andetsprog i finske skoler og finsk kultur.
Hvorfor er finske skolebørn så gode til at gå i skole
Vik Skole i omegnen af Helsingfors blev grundlagt i 1869, den fylder 150 år til næste år, der går 1000 elever på skolen. Man kan tilbringe hele sin ungdom på skolens matrikel. Det er der mange, der vælger, for det er en skole, der har høj status blandt egnens børn og unge (og deres forældre)
Skolen er en del af Helsinki Universitet, det er et sted for skole, læreruddannelse og videreuddannelse af lærere.
I denne uge er et hold lærerstuderende fra 2. årgang på Læreruddannelsen i Aalborg på studietur på Hanaholm, Helsinki. Denne studietur indbefatter også et besøg på Vik Øvelsesskole, besøg på det Svenske Teater, kulturelle aktiviteter og viden om svensk som andetsprog i finske skoler og finsk kultur.
Værdigrundlaget for Vik Øvelsesskole er, at der skal sikres en god og grundig uddannelse for alle. Samtidig er det skolens opgave at bidrage til Læreruddannelsen, så studerende her får en god uddannelse. Mange af skolens lærere har fået videre uddannelse, de har skrevet undervisningsmateriale, de er blandt de fremmeste i skoleverdenen.
Skolen er delt i tre afdelinger, folkeskolens 1- 6. klasse, overbygningen fra 7. – 9. kog gymnasiet fra 1. – 3. G.
Hvorfor er finske børn så dygtige? Det er det, vi prøver at finde ud af, mens vi bliver vist rundt på skolen, overværer undervisning og får information om hele strukturen i skolens hverdag.
Kan det skyldes at:
1. Lærerne har i grundskolen samme klasse til alle fag, - måske lige med undtagelse af musik, kunst og idræt.
2. Læreruddannelsen er en klasselæreruddannelse eller en faglæreruddannelse. Også videreuddannelsen foregår her på det fælles Campus i samarbejde med øvelsesskolen. I samarbejde med lærerne på skolen underviser de ”rigtige elever i rigtige klasser i rigtige fag”, hvor der planlægges, undervises og evalueres i fællesskab. Derfor er lærerne måske bedre rustet til at være i skolen.
3. Der er på Vik Øvelsesskole ikke noget særligt fokus på it i undervisningen. Der er fortsat OverHeadProjektorer, der er fast computer i klasserne, der er en grøn tavle og kridt. Der satses på, at der ikke skal bruges megen tid på tilkobling. Og eleverne i grundskolens 1. – 6. klasse har ikke bærbar computer eller smartphone med.
4. Kun 10 % af de, der søger på læreruddannelsen, kommer ind. Resten må ”nøjes med ” at læse et fag, studerende økonomi eller hvilke alternativer, der nu måtte være. Så svært er det at blive optaget.
5. Læreruddannelsen er fem-årig. En bachelor på 3 år, en masteruddannelse på yderligere 2 år. Man kan vælge at blive ”klasselærer-uddannet”, så kan man undervise i alle fag i 1. 6 . klasse. Som klasselærer kan man også få et ”langt bi-fag”, der kvalificerer til at undervise i overbygningen i det respektive fag. Man kan også blive ”faglærer”, så man kan undervise i overbygningen i 7. – 9 . klasse.
6. Eleverne har indesko. De har lockere, så de kan anbringe alt i deres eget rum.,og der er skolemad: ”skol-lunsj”, hvor man får mad af god kvalitet.
7. Hver dag er der ”fælles-møde” for alle elever. Denne dag om Galileo (på finsk, men Galileo staves heldigvis ens på finsk og dansk). Det skal give eleverne udsyn ud over de obligatoriske fag.
8. Der er et stort bibliotek: Skolen satser på såvel analoge som digitale undervisningsmaterialer.
9. Finske skolebørn har 9 ugers sommerferie. De har kortere skoledage. Finske skolebørn har meget kortere skoledag. Fulgte finske skolebørn det danske skema med lange skoledage, så kunne de gå ud af 6. klasse et par uger inde i september. Efter seks år har en dansk skoleelev haft de 6327 timer, som finske elever har i løbet af hele deres skoletid.
10. Finsk er et svært sprog, (for ikke – finner) men det er forholdsvis lydret. Det kan måske også være lidt forklaring på finske skolebørns succes i Pisa-målinger, men der er mange andre faktorer, som man ser.
11. Finske skolelærere har stor metodefrihed.
Sådan. Der er mange hypoteser hos de besøgende lærerstuderende.
Hvorfor er finske skolebørn så dygtige? Finland er et land med næsten samme befolkningstal som i Danmark. De har befolkningen koncentreret i hovedstadsområdet, helt som i Danmark. De har fremmedsprog, der skal læres: svensk, spansk, russisk, tysk, samisk – meget kan vælges. Der er lige så mange etniske minoriteter i Finland som i Danmark.
Et svar kunne også være, at de finske husmødre går hjemme i større tal, eller at finske skolebørn har fået mere opdragelse, og at finske børn spiller mere ishockey? Det er der ikke evidens for at mene. Det kan være mere simpelt: Forskere (som Frans Ørsted) vil sige, at det er kvalitet i undervisningen fremfor kvantitet, der tæller.
Skolelederen her på Vik Øvelsesskole mener, at når finske børn bliver så dygtige, så skyldes det tre ting: For det første den finske læreruddannelse har en høj kvalitet, dernæst at læreruddannelsen har så stor status og nyder så stor anerkendelse i samfundet, og endelig er der stor lighed mellem alle skoler i hele landet.
Det er måske svaret. Og skol-lunsjen? Den havde kvalitet. Det var pasta, kødsovs, vegetarsovs, gulerødder, salat og rød peber. Og der var kaffe til ”de voksne”.
BodilChristensen
