Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Kunsten at anlægge skøn og perspektiv
For en lærer er det særdeles vigtigt, at man kan forholde sig kritisk til alt, man møder på sin vej som lærer. (Tjek blot de seneste tyve års mange pædagogiske trends: Læringsstile, mange intelligenser, PALS-skoler, læringsmålstyring med mere med mere). Der er derfor god grund til at citere fra Keld Skovmands bog: ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen” hvor han giver ”Kritikkens ti bud”.
Kunsten at anlægge skøn og perspektiv
Lærer de studerende på læreruddannelsen det, de har brug for i praksis og i professionien? Helt sikkert vil svaret være: Nej, de lærer ikke alt det, de har brug for. De lærer en hel del, men der er forskel på et studie og på en praksis i professionen. Hvert år bliver de lavet en dimittendundersøgelse på Læreruddannelsen i Aalborg. Denne undersøgelse skal søge at afdække, om der er for stort et gab mellem professionens krav og den uddannelse, de nye dimittender kommer ud med.
Ikke overraskende savner dimittenderne viden om skole-hjem-samarbejde og de efterspørger også erfaring i at samarbejde med mange og forskellige samarbejdsparter. Det kan gøres bedre.
Et af de områder, der sjældent bliver spurgt til, er de nyuddannede læreres evne til og sans for at anlægge skøn og perspektiv. Det bør man også spørge til (Eller: Det er en kompetence, man ikke kan måle).
For en lærer er det særdeles vigtigt, at man kan forholde sig kritisk til alt, man møder på sin vej som lærer. (Tjek blot de seneste tyve års mange pædagogiske trends: Læringsstile, mange intelligenser, PALS-skoler, læringsmålstyring med mere med mere).
Der er derfor god grund til at citere fra Keld Skovmands bog: ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen” hvor han giver ”Kritikkens ti bud” på side 142. Her er de ti punkter (og jeg har forkortet kommentarerne en anelse):
Stol ikke på magten. Udsagn bliver ikke sande af, at de udgår fra magten. Der er ingen grund til at udvise en myndighed tillid, medmindre den har gjort sig fortjent til det.
Kræv begrundelser. Udsagn bliver ikke velbegrundede af, at nogen siger, at de er det. Begrundelser skal fremlægges i forlængelse af et argument eller en påstand.
Stol ikke på entydige udsagn. Sandheden er oftest flertydig, fordi virkeligheden er kompleks. Ingen i et demokrati skal lade sig styre af entydige udsagn.
Stil spørgsmål. Al erkendelse og kritik starter med et spørgsmål, og kommer man først i gang er det ikke til at få hold på sine spørgsmål. Spørg løs.
Stol ikke på generelle udsagn. Udsagn, der ikke oplyser en, skal man ikke bruge tid på, medmindre man ønsker at kritisere dem for deres tomhed. Erfaringer fra fjerne steder kan man ikke argumentere imod. Derfor skal man afvise dem.
Brug din forstand. Dette er tæt på oplysningens valgsprog hos Kant. Det er enkelt at bruge sin forstand, men det er også besværligt. Du skal have mod til at se dumheden i øjnene, også når den overgår enhver forstand.
Stol ikke på abstrakte referencer. Hvem vil fortolke verden på dine vegne? Generelle udsagn lever af abstrakte referencer, som eksempelvis (Morisano&Locke 2013) – det kan jo være hvad som helst, der står her.
Kontroller kilder. Hver gang du støder på en kilde, der ikke er et citat, men en generel gengivelse af et udsagn, skal du tjekke kilden. En abstrakt reference er ofte en forudsætning for et generelt udsagn, der er usandt.
Lyt til din undren. Hvis der er noget, der fremstår uforståeligt, kan det skyldes, at det er uforståeligt. Hvis en tekst forvirrer dig, er det ikke sikkert, at det er dig, der er forvirret.
Kommuniker kritik. Hvis du er stødt på udsagn, der er uforståelige, forvirrende og meningsløse, har du pligt til at meddele dig til andre. Kritik starter måske nok i dit studerekammer, men kritikken lever af offentlighed. Ingen kan stå alene med en kritik.
Det var de ti bud om at forholde sig kritisk til alt. Tak til Keld Skovmand, der har taget mod mange tæsk (og fået mange klap på skulderen) for modet til at forholde sig kritisk. Det bør alle lærere (og borgere) også have mod til. Man må kunne anlægge skøn og perspektiv på de udfordringer, man møder som lærer.
P.S: Der er også ti bud om ”mål”. Et af disse lyder: ”Vær varsom med mål. Mål kan have ringe effekt eller gøre skade. Tænk dig derfor altid godt om, før du formulerer et mål og præsenterer det for eleverne. Indhold kan sagtens gøres tilgængeligt og relevant for eleverne uden mål. Du er til gengæld afhængig af spørgsmål. Vi undersøger verden og livet ved hjælp af spørgsmål. Spørg derfor. Stil spørgsmål, som du ikke selv kender svaret på, og som der ikke kan gives noget entydigt svar på. Opøv eleverne i uvished.”
