Jens Raahauge

Blog

Man kan ikke se deres skosåler for bare røv

Det har aldrig været meningen, at målene skulle være bindende, siger de nu i et blandet kor af politiske ordførere og reformophavsmænd. Hvorfor ikke bare glæde sig over det?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har aldrig været meningen, at målene skulle være bindende, siger de nu i et blandet kor af politiske ordførere og reformophavsmænd. Hvorfor ikke bare glæde sig over det? 

Det er ikke nok at svare, at det bare ikke passer. Vi var en del, der råbte op med advarsler. Men vi fik tørt på af Antorini og de håndplukkede udvalgte: Den stærkt forøgede forenklingsmængde af mål skulle sikre folkeskolens kvalitetsløft. Nogle sagde det i magtbegær, Antorini . Andre udfoldede det i servilitet over for magten, Rasch. Mens atter andre hørte det, de selv troede på, Jelved.

Men hvis målene ikke skulle være bindende, hvorfor var det så kun os, den lille gruppe af formåls- og undervisningstilhængere, der advarede imod den snævre mål- og læringstilgang. Hvorfor var der stort set ingen af den glade flok, der nu råber, at det ikke var meningen??? Jelved er en undtagelse, men hun overså de faresignaler, vi andre pegede på, og gjorde derfor ikke anstalter nok.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Tænk, hvad de har været skyld i af misdannelse i folkeskolen. Tænk, hvad de har været skyld i af store forlags resursespild, når disse har troet på kravet og udarbejdet platforme, der er mere styrende og rigide end de latterliggjorte efterskrifter bag i Dansklærerforeningens hedengangne, kommenterede udgivelser. Tænk, hvad det har kostet af forfejlet efteruddannelse af ledere, der har lært at styre efter målene, og af lærere, der har lært at styrte ind i klassen efter målene - delvist uforberedte .

Nu kan vi ikke se måldyrkernes skosåler for bare røv! Og hvorfor ikke bare glæde sig? Fordi de nu selv tilsyneladende er så skræmte af de spor, deres skosåler har sat, at det, de vil røve, er aftrykkene. Hvis de får held med dette røveri, vil de slippe for at bidrage til analysen af, hvorfor det gik galt. Vi har brug for dem i den proces, for de må om nogen vide det. 

Den analyse er vi en del, der har bidraget med allerede ved reformens vedtagelse - og iøvrigt i processen op til. Vi kommer til at stå som skjaldene med omkvædet, hvis vi blot gentager. Derfor er der brug for, at de omvendte ikke bare smutter, men bidrager til genopretningen!